Debat

Godt teater

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen nummer 22 havde en sektion 2, 'Børneteater Festival', med anmeldelser af flere forestillinger, lige til at rive ud og gemme, når man skal bestille en forestilling. Det er af stor betydning for det enkelte teater, om anmeldelsen bliver god eller dårlig, og jeg skriver dette, fordi jeg synes, at anmeldelsen af 'Dukketeatret Svantevit', som opførte 'Fyrtøjet', var uretfærdig.

Forestillingen er for syvårige og opefter og varer 60 minutter. Vi, far, mor og to børn i henholdsvis 8. klasse og børnehaveklasse, så 'Fyrtøjet'. Vi havde alle en god oplevelse, specielt den yngste, som smilende talte om forestillingen flere dage efter. Vi kendte alle historien, og genkendelsens glæde fandt sted. Vi nød de hvide dukkeansigter, som ikke var malet alt for udtryksfuldt, så de passede til mange situationer og gav plads for fantasi. Vi nød pauserne, hvor Prokofjevs solosonate blev spillet smukt på violin. Vi fik ikke hold i nakken, selv om en del af spillet var placeret ret højt oppe. Vi fandt det ikke vanskeligt at bevare koncentrationen i den tid, forestillingen varede. Vi voksne fandt, at det var en fin kombination af dygtigt dukketeater og smukt violinspil.

Forestillingen kan anbefales.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Peter Lund

Vetterslev/Høm Skole