Hold klappen oppe

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eksamenstiden er for nogle elever en frygtelig periode. Ikke nødvendigvis fordi de har sovet i timen og derfor ikke kan lægge to og to sammen, men fordi de lider af eksamensangst.

Til dem er der kommet en ny bog, som ikke handler om det studietekniske, hvordan man skjuler sedler i ærmet og andre faglige fif.

Bogen 'Eksamen uden angst - vend svaghed til styrke' skulle ifølge forlaget Klim omhandle 'klappen, der går ned'.

Udgivelsen henvender sig til studerende, der kan deres stof, men som alligevel har en angst - en angst, som kan sende elever på apoteker efter medicin og i forældrenes barskab efter hård sprut.

Bogen er illustreret og med 24 øvelser og er skrevet af Anne Latour og Karin Overballe.