Skole-hjem-samarbejde
0   249

Stor forældreinteresse - for egne børn

For lidt indflydelse og en kedelig valgoptakt får forældre til at droppe skolebestyrelsesvalg. Men klasseforældreråd gider de godt

Mange kommuner delegerer for lidt ansvar til skolebestyrelserne, og i de fleste kommuner bliver der gjort for lidt for at markedsføre skolebestyrelsesvalgene.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan forklarer kommuneudvikler og -forsker Henrik Larsen, at interessen for skolebestyrelsesvalget bliver lavere i år, end den var i 1990.

Det er han nemlig overbevist om, at den bliver, efter at have kigget på de traditionelle indikatorer: Fremmødet til valgmøderne og antallet af kampvalg.

Henrik Larsen har været medlem af den kommunalpolitiske forskningsgruppe på Odense Universitet, men de sidste fire år har han haft sin egen virksomhed med udvikling af kommunerne som speciale.

Han peger på, at der er stor forskel på, hvor meget ansvar kommunerne delegerer til skolebestyrelserne, og det påvirker forældreinteressen.

I Århus Kommune, for eksempel, har bestyrelsen ingen indflydelse på, hvor stor en del af den samlede ramme der skal bruges på pædagogiske eller teknisk-administrative medarbejdere. Det fastlægges og fordeles fra centralt hold som en mekanisk følge af elevtallet.

Andre kommuner, for eksempel Odense og Skanderborg, decentraliserer mere. Her udløser elevtallet et beløb, som skolebestyrelsen må fordele på lærerkræfter, vikarer, vedligeholdelse, administration, materiale med videre.

Hvor stor en indflydelse skolebestyrelsen faktisk har på skolens drift, afspejler sig i forældreinteressen, siger Henrik Larsen

- Jo mere kompetence bestyrelserne får, jo mere engagerede er forældrene i bestyrelsesarbejdet. Det viste den undersøgelse, som blev gennemført efter valget i 1990.

Uden pomp og pragt

Samtidig har optakten til årets skolebestyrelsesvalg været flad, kedelig og uden power. Kommunerne har forsømt at skabe gode og attraktive rammer for valget, mener Henrik Larsen.

- Valget er tilrettelagt uden 'pomp og pragt'. Informationsmaterialet er kedeligt, ingen slår på tromme for valget, og rammerne omkring det er usynlige. Det vil give lav valginteresse, siger Henrik Larsen.

- Kommunerne og skolerne kunne sagtens have gjort noget mere for at skabe interesse for valget. De kunne friske informationsmaterialet lidt op og knytte det mere direkte an til det, forældrene i forvejen interesserer sig for, og de kunne varme op til valgene med debat- og informationsmøder om fremtidens behov for uddannelse og kompetence, mener Henrik Larsen

- Vi ved, at den uddannede middelklasse er åben for at lave et stykke arbejde for børnenes uddannelse og skole og er meget intesseret i, hvordan man sikrer sine børns fremtid. Den interesse kunne kommunerne tage udgangspunkt i, siger Henrik Larsen.

Forældrenes interesse i egne børn har også givet socialdemokratiets skolepolitiske ordfører, Hans Peter Baadsgaard, nogle tanker om, hvordan interessen for skolebestyrelserne kan stimuleres. Han foreslår, at klasseforældrerådene får en mere central rolle.

- Mens forældrenes interesse for skolebestyrelserne falder, viser både undersøgelser og erfaringerne fra skolerne, at de er meget engagerede og aktive i deres eget barns klasse. Dér kommer de gerne til møder, dér laver de gerne et stykke arbejde, forklarer han.

- Hvis vi ændrer reglerne, så forældrene i hver klasse vælger en repræsentant til skolebestyrelsen eller - på større skoler - til et repræsentantskab, som så igen vælger skolebestyrelsen, vil vi få en mere direkte sammenhæng mellem den enkelte klasse og bestyrelsen. Interessen og omsorgen for det enkelte barn og den enkelte klasse bliver på den måde grundlaget for skolebestyrelsens arbejde. Vi vil altså bygge direkte på det, vi ved, forældrene interesserer sig for, og det, tror jeg, kan styrke bestyrelsernes mandat og interessen for arbejdet i dem, siger Hans Peter Baadsgaard.

Glimrende

Henrik Larsen kalder ideen om at styrke klasseforældrerådene 'rigtig god'

- Vi ved, at klasseforældrerådene mange steder har udviklet sig fra bage kage-organer til råd, hvor forældrene diskuterer klassens undervisning, aktiviteterne med børnene og, ikke mindst, hvad det er, lærerne konkret lægger vægt på i undervisningen. Forældrene interesserer sig for klasseforældrerådene, så de er et godt udgangspunkt for forældrenes indflydelse, siger Henrik Larsen.

Han advarer dog imod alt for præcise, centrale bestemmelser.

- Reglerne bør ikke udhule det kommunale selvstyre. Men i folkeskoleloven kan man sagtens indarbejde en rammebestemmelse om, at skolebestyrelserne skal styrke dialogen med klasseforældrerådene. På den måde bliver det op til kommunerne og skolerne selv at udfylde bestemmelsen i praksis, siger Henrik Larsen.

Mikkel Hvid er freelancejournalist


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ