På kongressen i forrige uge blev hovedstyrelsen pålagt at udarbejde forslag til at etablere en uvildig klageinstans, hvor medlemmer kan klage over foreningens sagsbehandling. Men hvorfor skal en fagforening egentlig have et uvildigt klagenævn? Det har advokat Jytte Lindgård, som er formand for BUPL's nyetablerede klagenævn, et bud på:

- Det er godt, at man på den måde holder selvjustits. Selvfølgelig skal det ikke blive en sovepude således, at man holder alt inde i organisationen og tror, at man kan løse alle uenigheder der.

- Jeg tror, at det virker begge veje. Dels at det enkelte medlem føler, at det har mulighed for at gå til en rimelig uvildig klageinstans, og organisationen føler, at den bliver set i kortene på en fornuftig måde. At det ikke bare drejer sig om et eftersyn, men at de forskellige afgørelser måske kan give stof til eftertanke, fordi nævnet ser sagen på en anden måde.

- Man sender et signal til medlemmerne om, at ingen er ufejlbarlige, og at der er andre, som kan se på sagen, uden at man bliver involveret i det meget store og vanskelige apparat, som domstolene er.

BUPL's klagenævn har mulighed for at fastsætte en erstatning, og det har man ikke i Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark. Hvordan vurderer du den forskel?

- Jeg synes, at det er meget flot, at BUPL har valgt at køre hele linen ud og på den måde har givet klagenævnet meget store beføjelser, men jeg kender ikke nok til HK's model til at vurdere, om de har haft behov for den mulighed.

Det er kun administrative afgørelser, som kan indbringes for klagenævnet. Et af argumenterne imod en uvildig klageinstans har været, at det kan være svært at skelne skarpt mellem fagforeningens politiske og administrative afgørelser?

- Det må vi se på, når problemet opstår, og det gør det uundgåeligt. Grænserne skal afklares, men jeg mener ikke, at det er et brugbart argument for ikke at oprette en klageinstans, konkluderer Jytte Lindgård.

Indtil videre har kun tre BUPL-medlemmer indbragt en klage for nævnet, og der er endnu ikke truffet afgørelser i sagerne. HK har til gengæld større erfaring med behandling af klager, da klageinstansen, som kaldes ombudsmandsinstitutionen, blev etableret allerede i 1994.

HK's Ombudsmandsinstitution behandler mellem 35 og 40 sager om året. En opgørelse fra september 1996 til april 1997 viser, at ud af 28 klager, har ombudsmanden kun taget stilling til 14 sager. Det skyldes, at nogle af sagerne endnu ikke er afsluttede, mens andre af forskellige grunde er blevet afvist, videresendt eller henlagt. Kun i fire af de 14 behandlede sager, mente ombudsmandsinstitutionen, at der var grundlag for at udtale kritik af HK's sagsbehandling.

Godt en fjerdedel af de 28 klager handlede om HK's vejledning ved ledighed, og en næsten lige så stor andel kritiserede HK's sagsbehandling ved opsigelsessager. De øvrige tog blandt andet udgangspunkt i langsommelig sagsbehandling, pensionsspørgsmål og udbetaling af feriepenge.

For både BUPL's og HK's instans gælder det, at afgørelserne er definitive og dermed ikke kan ankes. Fælles for begge instanser er desuden et medlemstal på seks ud over formanden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for HK's ombudsmandsinstitution, juraprofessor Ruth Nielsen.