Hvis man som de svenske arbejdsgivere signalerer forståelse for, at vi skal udvikle folkeskolen, og forståelse for, at der skal sættes ressourcer af - så kan man lave et klima, hvor man, som i Sverige, kan få 80 procent af lærerne til at tro på projektet.

- Men hvis man, som herhjemme, starter med at tale nedsættende om lærerne gennem et tiår, med at foreslå omfordeling af lønnen og med at sige, at så vil vi i øvrigt gerne have, at I lægger jer i selen, så vi kan belønne dem, vi får øje på, så er man da helt sikker på, at der ikke bliver et fælles projekt ud af det!

Sådan siger Jørgen Stampe, formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening. Folkeskolen har bedt ham og formanden for fagligt udvalg, Stig Andersen, kigge nærmere på den nye svenske model i læreroverenskomster. De understreger, at man ikke blot kan kopiere et andet lands måde at gøre tingene på, og Stig Andersen understreger også, at når svenskerne har gennemført så vidtgående en decentralisering af løn og arbejdstid, har det afsæt i et tidligere meget centralistisk svensk skolesystem. Men ideen om at gå i direkte dialog med arbejdsgiveren med kvaliteten i folkeskolen som udgangspunkt - den er de to danske fagforeningspolitikere helt enige i:

- Når det handler om skoleudvikling og kvalitetsudvikling, så har vi og arbejdsgiveren fælles interesser i at nå et godt resultat - og det er der ikke noget odiøst i, siger Jørgen Stampe.

I Sverige er skoleudvikling, lønformer og arbejdstid koblet sammen i den nye overenskomst, og denne sammenkobling ligger heller ikke de to danskere fjernt. Stig Andersen:

- Lad det være vores fælles budskab - også til arbejdsgiverne - lad os komme i dialog om indholdet i undervisningen og for den sags skyld også om indholdet i lærernes forberedelse. Men så må arbejdsgiveren også holde op med at melde så ensidigt ud med angreb på F-tiden, der alene bygger på myter. Arbejdsgivernes reelle problem er, at der kommer flere børn, der skal undervises, og vi nærmer os en situation med lærermangel. Men så lad os sammen se på, hvordan vi løser de problemer.

- F-faktoren er det mest tåbelige sted at spare, hvis man vil udvikle kvaliteten - forberedelsestiden er jo den, læreren bruger som forudsætning for at levere god undervisning, siger Stig Andersen.

- Det ville da give et værre bureaukrati, hvis vi skulle have differentieret F-tid. Hvis man for eksempel har behov for at flytte en lærer fra en time med høj F-faktor til en time med lav F-faktor - det ville jo sætte et værre bureaukrati i gang.

Jørgen Stampe tilføjer:

- Arbejdsgiverne burde være taknemmelige for, at lærerne er tilfredse med et gennemsnit.

Dertil kommer, som Ugebrevet Mandag Morgen har påpeget, at det risikerer at koste kommunerne, hvad der svarer til 3.000 lærerstillinger, hvis arbejdstidsreglerne ændres, som Kommunernes Landsforening har lagt op til. Så vil de fleste lærere nemlig få seks timers arbejdstid på skolen, hvilket udløser retten til en frokostpause:

- Man kan ikke komme og sige, at lærerne selv skal betale deres frokostpause, når det ikke gælder for alle mulige andre kommunalt ansatte, siger Stig Andersen.

- Se, indskyder Jørgen Stampe under dobbeltinterviewet:

- Nu har vi i løbet af fem minutter bevæget os væk fra det vanskelige, det er at snakke på en anden måde om indholdet i folkeskolen i stedet for rammerne. Lad os diskutere videre med arbejdsgiverne om forskellen på målbar kvalitet i undervisningen og så den lystbetonede kvalitet i hvert eneste barns indlæring - lad os lede efter den i fællesskab. Der er jo ingen, der har fundet de vises sten endnu . . .

Jørgen Stampe fremhæver beslutningen på hovedstyrelsens august-møde om at gøre kvalitetsudvikling i folkeskolen til det primære indsatsområde for DLF i den kommende kongresperiode - netop set i sammenhæng med lærernes status i samfundet og dermed deres løn- og arbejdsforhold. For også når det gælder lønnen, er de to DLF-politikere klar til dialog:

- Lønnen må jo også tage udgangspunkt i, hvad det er for en opgave, der skal løses i folkeskolen. Hvordan understøtter lønsystemet, at vi løser den bedst - det er vi faktisk ogsååbne over for at gå i dialog med arbejdsgiverne om, siger Stig Andersen.

- Jeg læser svenskerne sådan, at man er garanteret en løn, og man er så også garanteret, at der er sat nogle penge af, hvis man kan overbevise sin kommunale arbejdsgiver om, at én skal have en koordinerende funktion eller en konsulentfunktion, og det får vedkommende så et løntillæg for. Det system kender vi jo også i det små herhjemme, i Sverige har man bare besluttet, at det vurderes bedst lokalt, siger Jørgen Stampe, som samtidig understreger, at de danske lærere har en stærkt kollektiv tradition for lønstigning efter anciennitet - men altså også for at acceptere, at man giver noget mere til nogle, der yder en særlig indsats, for eksempel skolekonsulenter.

- Vi tror jo ikke på, at en lærer vil undervise bedre for at opnå et løntillæg - så burde vedkommende slet ikke være lærer - og derfor kan et nyt lønsystem med resultatløn ikke bruges i almindelig undervisning, lyder det fra Stig Andersen.

Jørgen Stampe: - Resultatløn bygger på et primitivt menneskesyn. Psykologisk set blokerer det jo meget, hvis man sætter en meget defineret lønramme af, så enhver kan se, at hvis jeg rager til mig, så tager jeg fra for eksempel dig, Stig.

Stig Andersen: - Til gengæld kan det godt være, at der er nogle stillingsformer, der hidtil har været ensartet aflønnet, men hvor betingelserne er vidt forskellige - og det må vi gå ind og kigge på.

- Men man kan jo se ud af det, arbejdsgiversiden siger om de nye lønformer, at deres hovedintention er at flytte ressourceanvendelsen, altså flytte de ressourcer, der ligger i anciennitetsstigningen, over på en differentieret løn - hvis det er hovedfidusen, så tror jeg ikke, det har så stor aktualitet for os.

kara

Resultatløn bygger på et primitivt menneskesyn