Folkeskolens leder:

Hastværk er . . .

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en fornem dansk tradition, at der laves brede politiske forlig om folkeskolen og læreruddannelsen - det, der vedtages, skal have bred opbakning også uden for Christiansborg.

At han kan den del af det politiske håndværk, har undervisningsminister Ole Vig Jensen endnu en gang demonstreret med sidste uges forlig om en ny læreruddannelse. De samme seks partier, som vedtog folkeskoleloven, er med. Plus Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Kun Enhedslisten står udenfor!

I forhold til de lovskitser, Ole Vig Jensen har haft i spil, er der da også sket en række forbedringer. Men specielt godt er resultatet ikke blevet, og på nogle områder er forligsteksten stadig ringere end den lov, der gælder nu.

Og så er der lavet forlig om i hvert fald én brøler: Fordi ministeren har været så forhippet på at holde uddannelsen nede på fire år, blev der i sidste forhandlingsrunde aftalt et forbud mod at tage både dansk og matematik som liniefag!

Indtil i sidste uge hed det sig, at den lærerstuderende skulle have fire liniefag, man skulle vælge dansk og/eller matematik, og til hvert af de fire fag var der afsat 0,60 årsværk. Måske fordi mange har påvist, at det ville svække dansk og læsning, og fordi matematik også trænger til forbedringer, forhøjede forligsmagerne så studietiden i disse to fag fra 0,60 til 0,70 årsværk. Oveni blev der lagt 0,15 årsværk til en opgave i tilknytning til et af de fire liniefag.

På et tidspunkt er der vel så en forhandler, der har slået i lommeregneren og opdaget, at uddannelsen på den måde ville blive på mere end fire år, og så har man skyndsomt skåret de andre liniefag fra 0,60 til 0,55 årsværk. Da det ikke var nok, har man besluttet, at den studerende enten skal vælge dansk eller matematik. Og der er ingen tvivl, kursiveringen af ordene er fra den officielle forligstekst.

At denne fagkombination er uhyre almindelig ude i folkeskolen, og at matematiklærerne efter den nye lov hverken vil blive undervist i retorik eller stemmepleje, fordi disse elementer er presset ind i danskfaget, har man ikke set - eller ikke villet se. En 'brøler' er et mildt ord om den sag.

Det er positivt, at der stilles en række krav, der skal sikre, at det er den samme læreruddannelse, alle seminarier tilbyder, men det modarbejdes stadig af seminarielærernes lokalaftaler, som snupper tid fra de studerende, så læreruddannelsen reelt ikke er lige lang på alle seminarier.

Og hovedproblemet med hele lovkonstruktionen, at de pædagogiske fag er skåret kraftigt ned i forhold til den gældende lov, har man ikke løst. Dertil skal så lægges, at man efter forslaget kan blive lærer uden at komme i nærheden af det praktisk-musiske fagområde.

Det er en gang hastværk, og det ligner lovsjask, som der kun er få dage til at rette op på. Men det er bredt.

-th

Læs side 14

Man kan ikke være lærer både i dansk og matematik, siger forligsmagerne bag ny læreruddannelse