Katastrofal ny læreruddannelse

Hovedstyrelsen meget utilfreds med regeringens forslag til ny læreruddannelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er ingen grund til begejstring.

Sådan lød Anni Herfort kommentar til regeringens forslag om ny læreruddannelse, da hovedstyrelsen i sidste uge behandlede det høringssvar, som skulle sendes til undervisningsminister Ole Vig Jensen. Og der var fuldstændig enighed: det er meget svært at fåøje på forbedringerne.

Seminarierådet har argumenteret, Folkeskolerådet har argumenteret, seminarielærerne, rektorerne, Lærerhøjskolen og Danmarks Lærerforening har argumenteret. Men ministeren har ikke lyttet. En god del af kritikken er ganske vist skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget, men det hjælper ikke meget på paragrafferne, tallene og helheden.

- Man opnår ikke de ønskede forbedringer af den gældende lov, og hvis forslaget gennemføres, som det ser ud nu, vil det give store problemer i den praktiske planlægning ude på skolerne, sagde formanden for hovedstyrelsens pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe.

Uddannelsen sikrer ikke den sammenhæng mellem fag, pædagogik og almen didaktik, som er så nødvendig for at kunne arbejde i folkeskolen, mente han.

- Skolens arbejdsfordeling og teamdannelse bliver meget vanskelig, sagde Astrid Schjødt Pedersen.

- Hvordan skal lektorer kunne undervise i fagdidaktik, som de slet ikke har haft på universitetet, spurgte Jan Niedersø og gjorde opmærksom på, at over halvdelen af seminariernes lærere er cand.mager, som mangler uddannelse i didaktik.

- Det bliver en katastrofe, hvis danskundervisning ikke bliver et obligatorisk fag, sagde Rigmor Jark.

- Hvordan skal den slags lærere kunne gennemføre folkeskoleloven, spurgte Henrik Billehøj, og Søren Eske Christensen efterlyste det praktisk-musiske, som helt forsvinder.

- Så lade os hellere beholde den gældende lov, konkluderede Anders Bondo Christensen.

Resultatet af drøftelsen blev et meget kritisk høringssvar til Undervisningsministeriet. Kun påét punkt var hovedstyrelsen ikke helt enig. Et mindretal på to ønskede, at man også skulle tage afstand fra den delvise tilstedeværelsespligt, som lovforslaget indeholder.

- Lærerstuderende er voksne mennesker, som selv må tage ansvaret for deres uddannelse, sagde de.

Hanne Holm Nielsen, som sidder i hovedstyrelsen for Lærerstuderendes Landskreds, er enig med mindretallet, men hun deltog ikke i hovedstyrelsens behandling af punktet, da hun var forpligtet til at være til stede på seminariet.

- Når man skal i praktik eller arbejde i grupper om team og projektarbejdsformen, skal der selvfølgelig være pligt til at være der hele tiden, lød flertallets argument.

Hovedstyrelsesmødets to andre store beslutningspunkter drejede sig om overenskomstforhandlingernes første delresultat om decentral løn og om et mandat til sonderinger om nye lønformer. Punkterne beskrives udførligt side 8-11.

Temadebatten om skoleledelse refereres side 14.

-th