0   138

At sammenligne sig selv med andre

Kommunernes Landsforenings konsulenttjeneste hjælper til med at sammenligne to skoler, men man skal være varsom med at generalisere vurderingerne

Birkelundsskolen i Holstebro og Valhøj Skole i Rødovre skal sammenlignes.

Kommunernes Landsforenings (KL) konsulenttjeneste har sammen med Rødovre og Holstebro kommuner indgået aftale om gennemførelse af et benchmarkingprojekt. Projektet har tidligere været omtalt i Folkeskolen nummer syv i år.

Artiklen fortsætter under banneret

Benchmarking er en metode til at sammenligne sig selv med andre for at lære at gøre det bedre. Ud fra denne simple definition kan benchmarking opfattes som et spændende supplement til ideen om den selvudviklende skole.

KL og KL's konsulenttjeneste har desværre ikke ment, at det var hensigtsmæssigt at inddrage Danmarks Lærerforening centralt i blandt andet beskrivelsen af projektets formål, forløb og indhold, men foreningen følger projektet med interesse. Lærernes tillidsrepræsentanter på de implicerede skoler er i sagens natur inddraget i projektet og er medlemmer af projektets styregruppe. Sammen med dem og kredsformændene fra Rødovre og Holstebro har lærerforeningen nedsat en følgegruppe, der løbende følger projektet og koordinerer de foreningsinitiativer, der eventuelt skal tages.

KL's konsulenttjeneste beskriver projektets formål og indhold således:

'Projektet sigter mod at skitsere mulige sammenhænge mellem ressourceindsats og outcome på to folkeskoler i Holstebro og Rødovre kommuner. Disse sammenhænge søges opstillet gennem en undersøgelse af en række parametre, der er bestemmende for kvaliteten i folkeskolen. Projektet afgrænser sig dog fra at måle på det, der sker 'inde i klasseværelset', det vil sige, projektet vil som sådan ikke indeholde en evaluering af den pædagogiske indsats.'

På længere sigt er det formålet, at de to folkeskoler og kommuner gennemgår en læringsproces omkring, hvilke faktorer der er bestemmende for kvalitet i folkeskolen - og dermed hvordan man skaber en bedre folkeskole.

Et krævende projekt

Ved projektets begyndelse sidste efterår planlagde KL's konsulenttjeneste, at projektet kunne afsluttes i juni 1996, men nu - i juli - er dataindsamlingsfasen endnu ikke overstået, og der er kun foretaget nogle indledende analyser af det materiale, som man indtil nu har fået fra de to skoler og de to kommuner.

Der skal ikke lyde kritik fra vores side af, at KL's konsulenttjeneste vil være seriøs og grundig, det er trods alt den første benchmarkinganalyse på folkeskoleområdet. Og skal den være andet og mere end en ren nøgletalssammenligning - med de mangler, en sådan har - er der unægteligt mange forhold, der skal vurderes, og mange problemer, der skal løses.

Vigtige forudsætninger

Hvis en benchmarkinganalyse på folkeskoleområdet skal kunne bruges efter hensigten, er der i hvert fald tre vigtige forudsætninger, der skal opfyldes.

For det første er det vigtigt, at der tages højde for de forskelligheder, der altid vil være i ydre betingelser for to forskellige skoler i to forskellige kommuner.

Er der for eksempel forskel på graden og sammensætningen af de sociale problemer? Er der forskel på den forældreindsats, der gøres? Er der forskel på børnene, på forældrenes ambitioner eller på fritids- og sportsfaciliteterne?

Sådanne ydre betingelser vil have indflydelse på, hvad der skal bruges af ressourcer for at opnå et givet resultat. Og også på hvordan ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt.

For det andet er det - når man vil undersøge 'sammenhænge mellem ressourceindsats og outcome' - en forudsætning, at der findes nogle sammenlignelige kvalitative vurderinger af og mål for de resultater, som de to skoler kan fremvise.

Det vil ikke være nok at se på karakterer eller på elevernes uddannelses- og erhvervsvalg umiddelbart efter 9. klasse. Den slags viser selvsagt kun toppen af isbjerget. Og alene det forhold at KL's konsulenttjeneste på forhånd afskærer projektet fra at måle det, der sker 'inde i klasseværelset', antyder et stort problem med at få opfyldt denne forudsætning.

For det tredje skal parametrene for måling af ressourceindsats selvsagt også være sammenlignelige. Umiddelbart er det den af de tre forudsætninger, der skulle være lettest at opfylde, men alligevel er det ikke helt enkelt.

Farligt at generalisere

Som vi ser det, er det indlysende, at de implicerede skoler vil kunne drage nytte af at deltage i et sådant projekt. Alene det at se systematisk på, hvordan andre driver skole, vil naturligvis virke inspirerende og give gode ideer til, hvordan man selv kan gøre det bedre. Men på skoleområdet - og på andre områder med 'bløde produkter' - er det tvivlsomt, om benchmarkingmetoden kan anvendes til andet end hjælp til den lærende organisation. Men det er jo også det væsentlige i benchmarking.

Eller sagt helt konkret. Efter vores vurdering vil det være urealistisk at tro, at man vil få sammenhængen mellem de to deltagende skolers ressourceindsats, outcome og ydre betingelser beskrevet så udtømmende, præcist og sammenligneligt, at det vil være forsvarligt at benytte de konkrete resultater direkte i anbefalinger i den enkelte kommune - for slet ikke at tale om at bruge dem på landsplan.

På de foreløbige meldinger fra KL - og i øvrigt også i forbindelse med projektbeskrivelsen - skinner det igennem, at man håber at kunne bruge resultaterne på den måde. Det vil vi ikke anbefale, at man gør.

Men hvis projektet bliver en succes for de to implicerede skoler, bør man i stedet ud fra de opnåede erfaringer informere bredt om selve processen, så også andre skoler kan få mulighed for at prøve metoden.

Steen Frandsen er stabschef og Lars Blom Salmonsen er konsulent i DLF's sekretariat.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet