Stifindere på nettet søger klasser

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I samarbejde med Orfeus, Digital og Microsoft skal ti klasser fra hver sin skole i Danmark nu i projektet Stifindere på nettet undersøge mulighederne for brug af nettet i undervisningen. (Internet, WWW, databaser med mere).

Eleverne skal bruge nettet både som kanal for samarbejde og som informationskilde. Alle deltagerne får deres egen elektroniske postadresse, og der bliver oprettet elektroniske konferencer, så eleverne kan lave gruppearbejder på tværs af skolerne, eventuelt med deltagelse af elever fra skoler i udlandet.

Projektet indledes med et todages internatkursus for alle deltagende lærere og elever.

Skolerne kan låne nødvendigt udstyr og software, men skal til gengæld afsætte tid til lærernes deltagelse i internatkurset, planlægning af projektet og beskrivelse af resultaterne.

Skriv en side eller to med beskrivelse af skolens forudsætninger (klasse, lærere, ressourcer) og send den til Orfeus, Skæring Skolevej 202, 8250 Egå, inden fredag den 29. marts.

Nærmere oplysninger hos Orfeus, telefon 8622 9955, fax 8622 9956, Frank Bach Jensen eller Bror Arnfast, eller gerne via E-mail: frankix@inet.uni-c.dk eller bror-arnfast@fc.sdbs.dk.