Grønland på godt og ondt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ingen skal styrte af sted i offentlige transportmidler for at nå at købe ind og hente unger, for alting ligger inden for gåafstand. Nanortalik har givet os mere ro i sjælen, skriver Erik Steen Christensen og Karin Steffensen, som i sommeren 2003 forlod Århus for at blive lærere på centralskolen i Nanortalik på Grønlands sydspids.

Men det har også været hårdt at komme som dansk lærer til en grønlandsk skole: »Sådan gør vi her i Grønland, kan du ikke forstå det, så rejs hjem«, kan de ældste elever godt finde på at svare, hvis de bliver irettesat, skriver parret i et brev fra Nanortalik på www.folkeskolen.dk

Hvis du overvejer at søge job i den grønlandske folkeskole, som netop nu er i gang med at implementere en stor skolereform, så kan du på folkeskolen.dk stille spørgsmål til Erik Steen Christensen og Karin Steffensen om deres erfaringer.