Der er ingen vej udenom. Overgangen fra seminarium til skole vil være en barsk omgang for mange nye lærere. Men den kan gøres blidere. Ikke mindst fra seminariernes side.

»Manglen på lærere har fået mange skoler til at sluse nyuddannede lærere forsigtigt ind i jobbet, men seminarierne kan også gøre det bedre«, siger lektor Martin Bayer fra Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU.

Sammen med en kollega har han fulgt en gruppe nyuddannede lærere for at se, hvordan de lærer deres profession at kende i praksis. Det viser sig, at især mødet med forældre volder mange nye lærere problemer.

»Det første møde med forældrene er selvfølgelig værre end de næste, men for­ældre stiller store og nogle gange urimelige krav, og de nye lærere har ikke lært at samarbejde med dem«, siger Martin Bayer.

Han foreslår, at seminarierne træner de studerende i den vanskelige samtale.

»Mange tror, det er lærerens personlighed, der afgør, om hun tør diskutere indholdet af sin undervisning med forældrene. Det gør mange lærere bange for at møde forældrene, men de kan lære at stå ansigt til ansigt med kritikerne«.

Uddannelsen kan bruges

Nybagte lærere kan også få et praksischok over mødet med eleverne, selv om de føler sig parate til at undervise dem.

»På seminariet har de lært, at der findes rigtige måder at undervise på, men de opdager hurtigt, at de bliver nødt til at justere deres undervisning ind efter eleverne, men det er ikke så let at slå om, og det får nye lærere til at efterlyse flere pædagogiske diskussioner og refleksioner med kollegerne på skolen«, siger Martin Bayer.

Forskellen mellem den teoretiske undervisning og praksis får dog ikke nye lærere til at underkende deres uddannelse.

»De føler sig klædt på fagligt, men derfor kan seminarierne godt gøre mere ud af at forberede dem på det sociale møde med skolen. I andre EU-lande fortsætter nye lærere uddannelsen efter ansættelsen. I Danmark beror det på, om en engageret seminarielærer går ind i det. Det bør sættes mere i system«.

Naive lærere

Uanset hvor blid overgangen til lærerjobbet bliver, vil det tage tid for nye at blive en del af lærerprofessionen. Det skal de acceptere.

»Mange har et naivt billede af, hvad der venter dem. De tror, det handler om at tilrettelægge undervisningen på den rigtige måde, så de forbereder sig til langt ud på natten, men de begynder først at lykkes, når de flytter energien fra forberedelsen til undervisningen«.

Der følger også fordele med at være ny.

»Nye lærere er populære blandt eleverne, fordi de udstråler gejst og godt selv kan huske, hvordan det er at være elev. Det skal de nyde, inden de får en rolle på linje med elevernes forældre og senere igen som deres bedsteforældre«, siger Martin Bayer.

folkeskolen@dlf.org

I op til to år efter jobdebut har lektorerne Martin Bayer og Ulf Brinkkjær fulgt 500 lærere, der blev uddannet i juni 1998 altså under den gamle læreruddannelse.

De to lektorer har kortlagt deres opfattelser af uddannelsen, af elever, forældre, kolleger og ledelse og har indkredset deres bevidsthed om lærerprofessionen. Derudover har de fulgt to lærere tæt med interview og observationer.

Tilsvarende har de to lektorer fra Danmarks Pædagogiske Universitet undersøgt nyuddannede pædagogers møde med den pædagogiske praksis.

Folkeskolen har tre gange tidligere omtalt deres undersøgelse (42/1999: Nye lærere føler sig uforberedte/Seminarier afviser kritik, 4/2001: Hver femte ny lærer ønsker karriereskift og 18/2002: Dårligt skema en dårlig idé).

»Professionslæring i praksis nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis« af Martin Bayer og Ulf Brinkkjær, 186 sider, 295 kroner plus forsendelse, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Efter to år i jobbet ønsker hver fjerde nye lærer at være leder.

Det viser undersøgelsen om nyuddannede læreres debut i skolen. Efter et år siger hver tredje, at de er parate til at skifte fag inden for tre-fire år på grund af pres fra forældre og kolleger. Set i det lys er ønsket om at blive leder overraskende stort. Ikke mindst fordi krydspresset fra for­ældre, politikere og kolleger må formodes at være endnu større for skoleledere.

»Forklaringen kan være, at videreuddannelse og lederstillinger er en måde at gøre karriere på, men det kan også skyldes, at nye lærere hurtigst muligt ønsker et andet arbejdsindhold«, siger lektor Martin Bayer, der har været med til at foretage undersøgelsen.