"Næsten hver sjette elev forlader skolen uden at kunne læse, skrive og regne" sagde Mette Frederiksen, da hun tirsdag indtog folketingets talerstol for at indlede det nye folketingsår.

"Tusindvis af søde, kloge, dejlige børn og unge. Hvert år. Som ikke får det fundament, de har brug for".

Hun fortalte om en lettet far til en dreng i en af folkeskolens ældste klasser, som, efter en dybt bekymrende melding om, hvordan det gik i skolen, fik arrangeret, at sønnen kom ud på en virksomhed en dag om ugen.

Mette Frederiksen lytter til uddannelsesverdenen: "Hvordan skaber vi en folkeskole, der ikke gør eleverne skoletrætte?"

"Den dreng, som var mere end svær at få i skole, sprang glad på bussen klokken seks om morgenen for at komme på arbejde" fortalte statsministeren. "Arbejdstøj og fællesskab gav ham en identitet. Den nye energi smittede af på lektierne. Nu kunne han se, hvad de skulle bruges til".

Firmaet tilbød drengen en læreplads, men Mette Frederiksen mente ikke at der af den grund var tale om en ren solstrålehistorie. For, mente hun, den slags initiativer er et samfundsansvar, ikke et forældre- eller elevansvar.

"For hvad med alle de andre skoletrætte drenge og piger, som ikke har en far med de rette kontakter?"

Mette Frederiksen ser en mulighed for at slå to fluer med et smæk: Bekæmp skoletræthed ved at lade de skoletrætte skifte skolen ud med en arbejdsplads en dag eller to om ugen. Og i samme ombæring hjælpe erhvervsskolerne med at få øget optaget ved at lade de unge prøve kræfter med de job, som erhvervsskolerne uddanner til.

K vil give elever lov til at skifte en ugentlig skoledag ud med en arbejdsdag 

"Men i virkeligheden skal vi have fat i forældrene, sagde hun. For det er dem, der ligger under for, at gymnasiet er finere. Og det smitter af på de unge" sagde statsministeren også.

Flere penge til uddannelsesområdet

Hendes fokus på uddannelser stoppede ikke der. Hun talte også om videre- og efteruddannelse, som hun mener er underprioriteret.

"Hvorfor tænker vi stadig uddannelse som noget, man får overstået tidligt i livet - når vi ved, at så mange af os kommer til at være længe på et arbejdsmarked i rivende udvikling? Det er en klar målsætning for regeringen, at flere skal arbejde. Uddannelserne er en vigtig del af det".

Regeringen vil bruge 2½ milliarder ekstra om året på uddannelse

Det var i den sammenhæng, hun kom ind på at regeringen vil bruge 2,5 milliarder kroner ekstra hvert år på uddannelsesområdet, hvilket hun kaldte den største ekstra investering i uddannelser, så længe hun kunne huske. Fordelingen af de penge skal ske i samarbejder med elever, studerende, undervisere, fagbevægelse og erhvervsliv, sagde hun også.

Lærere skal have råd til at bo i København

Et andet punkt i statsministerens åbningstale var ønsket om at få mere blandede boligområder, især i København.

"Da jeg voksede op i Aalborg i 1980'erne, levede vi sammen på kryds og tværs. Jeg legede med, gik i skole med og delte kvarter med børn fra mange forskellige familier" fortalte hun. "Måske kan nogle af jer også genkende det billede? At bo dør om dør giver en forståelse for andre menneskers vilkår. Men i dag lever vi desværre mere adskilt".

Statsministeren fortalte, at hun ser det som en af sine vigtigste opgaver som statsminister at gå imod den udvikling og at regeringen vil snart fremlægge et boligudspil, som skal kunne gøre at familier med almindelige indkomster har mulighed for at bo i byerne. Blandt de mennesker med den almindelige indkomst nævnte hun specifikt skolelærere som en af de grupper, der skal have gavn af det kommende udspil. Og som, må man formode, kan se frem til at få mere blandende elevgrupper i klasserne, hvis regeringen får held med sit forehavende.

Analyse: Elever fra udsatte boligområder er bagud fra skolestart