Teknologiforståelse ser ud til at være kommet for at blive i folkeskolen, og hvorfor lader vi ikke bare naturfagene tage sig af dette?

Der er gode argumenter for at teknologiforståelse ind i kulturfagene og kulturfagene ind i teknologiforståelse. Ud over økonomi og mestringsargumenter er det særligt kultur og demokratiargumenterne som passer ind til kulturfagenes egenart og berettigelse.

Da vi har skabt og er omgivet af teknologi, er en stor del af den verden vi tager for givet indlejret i teknologiens præmisser og for at forstå den er vi nødt til dels at indkultiveres i denne verden, men også at forholde os til de problematikker dette medfører.

Man må have et vist overblik over teknologiforståelse samt kildekritisk kompetence for dels at begribe markedets kolonisering af livsverden og politikområdet, men også at forstå hvordan politiske beslutningsprocesser foregår i dag, hvor kommunikationen er blevet det væsentligste, og endelig helt grundlæggende at kunne kvalificere sig til demokratisk deltagelse og myndig samfundsborger. Gennem undervisningen bliver vi i stand til at mestre vores dagligdag, for at undgå fremmedgørelse i forhold til al den teknologi som omgiver os.

Fagene i centrum

For os er det vigtigt, at fagenes mål og dannelsesmæssige potentialer er det centrale i kulturfagsundervisningen, samtidigt med at vi skal sikre, vi “rammer” elevernes motivation og kognitive niveau. Det skal derfor give mening og være realistisk at tænke teknologiforståelse ind i den undervisning, der allerede sker i praksis. Når man eksempelvis arbejder med kildekritik i historie, fake news i samfundsfag og etik i kristendomskundskab, kan vi med fordel understøtte fagenes mål ved at indtænke teknologiforståelse, så det giver didaktisk mening. Derudover skal vejledningen gøres forståelig (ikke lixtal 79) og understøtte lærerne i deres praksis.

Men det stiller også modspørgsmål som; kan elever i 8. klasse overhovedet reflektere over disse komplekse problemstillinger, og overspringer vi basisbegreber og viden, som egentlig er en forudsætning for at kunne forstå det mere abstrakte? Og endelig hvad skal vi så skylle ud med badevandet eller kan teknologiforståelse inkorporeres i eksisterende temaer eller bør vi genopfinde nogle temaer, hvor teknologiforståelse indgår?

I vores praksis

Hvis vi skal tage den moderne dannelsestænkning alvorligt i skolens hverdag, er det nødvendigt at synliggøre de etiske problemstillinger, som de nye teknologier medfører. I kulturfagsundervisningen bør vi skærpe elevernes bevidsthed om de etiske problemstillinger, som de nye teknologier medfører. Et par eksempler fra sommer 2021 er når to youtubere bliver tilbudt penge for at sprede usande informationer om Pfizer-vaccinen, som EB skrev om den 26. juli 2021 https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/youtubere-afsloerer-vaccine-fupnummer/8717400 Eller Otto Jensen, der bliver overvåget hvert minut af sin mobil: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-06-03-otto-jensen-blev-overvaaget-hvert-minut-af-sin-mobil Eksemplerne findes i hobetal.

Hvornår underviser vi i disse problematikker? Uanset hvad, så skal vi klæde eleverne på til kende til, forstå og forholde sig til de muligheder og udfordringer, som teknologierne bringer med sig. Teknologiforståelse lever allerede sit stille liv på emu.dk. Ligeledes er CFU'erne allerede godt i gang med at tilbyde forskellige læremidler, kurser, netværk og vejledninger til skolerne og kommunerne.

Er Bluetooth virkelig opkaldt efter Harald Blåtand eller det omvendt?

Skrevet af CFU konsulenterne i kulturfagene:

Lars Haakonsen, UCN, Kim Malmstrøm, VIA, Astrid Danielsen, UCL, Lasse Hollbaum Vinther UCSyd, Karina Bruun Houg Absalon & Morten Buttenschøn KP