Skolen i samfundet
15   74

"Hvornår har du sidst talt om åndsfrihed med dine lærerkolleger?"

Skolens formål er trængt i baggrunden af fokus på læringsmål og kompetencer, og politikere og teknokrater har stjålet og taget patent på skolens sprog. Derfor må lærerne selv tage affære, lyder en af konklusionerne fra Lærermødet 2021, der finder sted netop nu på Testrup Højskole.

Idéhistoriker og DPU-lektor Jens Erik Kristensen skar budskabet ud i pap på førstedagen under Lærermødet 2021 på Testrup Højskole:

"Der er kræfter, der griner af, at vi sidder her og fedter med folkeskolens formål. Men jeg synes, det er helt afgørende".

Artiklen fortsætter under banneret

Og det var der tilsyneladende ikke to meninger om blandt de cirka 75 deltagende skolefolk, der i denne uge trodser det lokkende sommervejr for at deltage i det fem-dages seminar, Lærermødet 2021, på Testrup Højskole syd for Aarhus.

For sagen er vigtig, fornemmer man.

Teknokrater og politikere har for længst erobret skolens sprog med et lærings- og kompetencesprog, der sigter mod at gøre eleverne arbejdsduelige og klar til arbejdsmarkedet - mens de overordnede formuleringer om folkeskolens egentlige formål efterhånden fortaber sig i tågerne.

Uden at det blev tilsvarende skåret ud i pap, stod det alligevel også rimeligt klart mellem linjerne, at de kræfter, der sidder og griner, eksempelvis befinder sig på Slotsholmen, i Finansministeriet.

"Vi kan sidde og holde hinanden i hånden lige så meget vi vil, - de kører helt målrettet", lød det, da en af Lærermødets deltagere, Anders Bondo Christensen, fra sin tilhørerplads delte ud af mange års erfaringer som formand for Danmarks Lærerforening.

"Ekstremt stærke kræfter"

Han pegede bl.a. på, at tidligere undervisningsministre som Merete Riisager og Ellen Trane Nørby begge oplevede ikke at kunne gennemføre deres politik, fordi Finansministeriet blokerede for det.

"Der sidder nogle systemfolk, som har defineret deres egen rolle i hele det her system. Vi er stadig oppe imod nogle ekstremt stærke kræfter", lød Bondos konklusion.

Men netop derfor er der et behov for, at folkeskolen og lærerne selv skaber og tilbageerobrer skolens pædagogiske sprog, understregede en af initiativtagerne til Skolemødet, UCL-lektor Keld Skovmand.

Med afsæt i bogen "Hvad taler vi om, når vi taler om at lære", som han har skrevet sammen med professor i pædagogisk psykologi og rektor for Designskolen, Lene Tanggaard, holdt de to forfattere en såkaldt oplægsduet for at spore deltagerne ind på de følgende dages sproglige og pædagogiske udforskning og diskussion om, hvad vi egentlig taler om, når vi taler om skolens formål.

"Formålsglemsel"

"Afsættet for vores bog var, at vi konstaterede den her formålsglemsel. Det har været tavst i en periode. Jeg tror måske, at man på mange måder er kommet til at tage formålet for givet. Glemslen opstår især omkring Fælles Mål og den megen snak om mål. Men mål er jo ikke det samme som formål. Vi vil gerne have fokus på niveauet over", sagde Lene Tanggaard.

For det kan nemlig være med til at hjælpe lærerne i dagligdagen i undervisningen, understregede hun.

"Man kan have nok så mange effektive metoder, og man kan have klare mål for sin undervisning, men hvis man har glemt, hvorfor man egentlig står der, og hvad skolen egentlig går ud på, så kan man blive orienteringsløs. Formålsparagraffen skal minde os om, hvorfor vi holder skole, og hvad det er for et menneskesyn, vi sætter pris på i det danske samfund. Og det kan være med til at lette lærernes opgave", sagde hun.

Netop derfor er det vigtigt, at lærere diskuterer og fortolker, hvordan de egentlig opfatter centrale ord i folkeskolens formålsparagraf, understregede Lene Tanggaard.

"Det kan ægge til gode samtaler ude på lærerværelserne, at man måske får snakket om: hvornår har du sidst talt om åndsfrihed med dine lærerkolleger", tilføjede hun.

Ifølge Keld Skovmand har lærerne fået stjålet en væsentlig del af deres sprog fra det politiske system. Men han nærer ingen forhåbninger om, at det bliver skoleforskere, der kommer til at vinde sproget tilbage til lærerne.

Skoleforskningens svigt

Det er ikke helikopterhøjde, forskere som John Hattie kigger på skolen fra. Det er satellithøjde, mener Keld Skovmand - en af initiativtagerne til denne uges Lærermødet på Testrup Højskole.

"Jeg tror sådan set, at skoleforskning ret grundlæggende har svigtet skolen ved ikke at forsyne den med et sprog, der kunne udvikle skolens pædagogiske praksis. Så det er simpelthen et folkeligt anliggende at tage det sprog tilbage. Og det her (Lærermødet 2021, red.) er et folkeligt anliggende. Her deltager folk fra forskellige skoleformer med forskellige erfaringer".

Ifølge Keld Skovmand er der to årsager til, at lærerne er blevet "frataget deres sprog".

"Der er sket en teknokratisering af sproget på skolen. Den læringsmålstyrede undervisning er bare ét eksempel på det. Vejledninger fra ministeriet er langt mere teknokratisk sprog, end det er pædagogisk. Det er et styringssprog. Den anden faktor er, at forskningen har et særligt ikke-pædagogisk sprog om undervisningen. Det beskriver undervisningen på enormt stor afstand", lød det fra Keld Skovmand.

Her brugte han den kendte newzealandske skoleforsker, John Hattie, som eksempel:

"Det er jo ikke engang helikopterhøjde. Det er satellithøjde", sagde Keld Skovmand.

Og han tilføjede:

"Hvis skoleforskning skulle gøre noget godt for skolen, så skulle den give sig til at interessere sig for undervisning igen. Observere undervisning, tale med lærerne om, hvordan de laver, gennemfører og tænker undervisning. Man skal meget tættere på praksis. Det nytter jo ikke noget at komme og sige, at tydelighed i undervisning har en enormt stor effekt, hvis man ikke siger noget om, hvad tydelighed er", sagde Keld Skovmand.

Det vigtige modsvar

I en efterfølgende paneldebat understregede folkeskolelærer og debattør Mette Frederiksen, at folkeskolens formålsparagraf for hende netop er det vigtige modsvar til den stramme, ensidige læringsmålstyring.

"Læringsmålstyringen var et forsøg på at sætte undervisning på formel og give en god opskrift, som altid kunne bruges, uafhængigt af tid, klasse og fag. Formålet derimod er jo fyldt med dualitet, som man er nødt til at fortolke i sin praksis, og det kræver eksperimenter og refleksion", sagde Mette Frederiksen.

Hun understregede, at lærerne også er nødt til at hanke op i hinanden for at udvikle et nyt pædagogisk sprog.

"Kollegerne har en bevidsthed om det her, hvis der er nogen, der italesætter det. Personligt har jeg været ud og tale med mange hundrede lærere om det de sidste seks-otte år - og den hyppigste tilbagemelding jeg får er: 'Nu kan jeg huske, hvorfor jeg blev lærer'. Når vi taler om skolens formål, kan de mærke ind i deres lærersjæl, hvorfor de blev lærere".

Jeg synes, der begynder at være en forståelse for, at kvalitet i skolen er bredere end det, man har tænkt de sidste 15 år, siger lærer og opfinder af  begrebet'formålsstyret undervisning' Mette Frederiksen.

Ifølge Mette Frederiksen er den positive proces allerede i gang, blandt andet fordi skolen er på vej væk fra læringsmålstyring og opfattelsen af, at alt kan måles og vejes, som hun udtrykte det.

"Skolens kvalitet er jo også noget andet. Det er også de spørgsmål, eleverne stiller, og de erkendelser, de gør. Jeg synes, der begynder at være en forståelse for, at kvalitet i skolen er bredere end det, man har tænkt de sidste 15 år. Jeg synes, der er håb".

Samme melding lød fra Danmarks Lærerforenings næstformand, Dorte Lange, der ligeledes deltog i panelet.

"Vi har fået den nye arbejdstidsaftale A20, der betyder, at lærerne nu vil blive taget meget mere med på råd. Der er håb forude for vores folkeskole", understregede hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ