Debat
2   22

Opråb fra lærerstuderende: Drop kønskasserne

Der er to køn. Piger og drenge. Piger har langt hår. De går i kjoler og bruger makeup. De har pigenavne og leger med pigeting. Drenge har kort hår. De går i bukser og spiller fodbold. De har drengenavne og leger med drengeting. Der er de to kasser, og dem skal vi alle helst passe ned i. Men hvad sker der, når man ikke passer ned i de to kasser? Lad mig give dig et eksempel fra mit eget liv.

Kampagnebillede fra www.ligekoenlegerbedst.dk/forandring

 

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg har to mindre søskende på 13 og 15 år. De betyder alt i verden for mig. I lang tid troede jeg, at det var to små søstre, jeg havde, men den ene har fortalt mig, at det ikke er tilfældet. Den ene foretrækker faktisk pronomenet ”de/dem” eller ”han/ham” og har skiftet navn til Milo. 

For nogle år siden – inden Milo skiftede navn og pronomen – skete de første små ændringer. Kjolerne blev smidt ud, håret blev klippet kort og farvet og interesserne skiftede. 

Jeg syntes det var vildt fedt, at de begyndte at få deres egen stil og udleve den, og jeg hjalp gerne med makeup, der var en af de interesser, vi stadig havde til fælles. Men sådan var det ikke alle, der havde det i en lille by. Heller ikke da de fik sin første kæreste – en pige. 

Mobbet for at være anderledes

For små to år siden var vi til min fasters 50-års fødselsdag. Det var en stor fest med mange mennesker. Det var et stykke tid siden, jeg sidst havde set min far og søskende. Jeg sad og snakkede med min far om min lillesøsken, om alle ændringerne, men også om ændringerne ved min far. Han havde haft svært ved at forstå Milo, men jeg kunne mærke en større accept fra ham. 

Han fortalte at de havde fået en opringning fra Milos skole for nogle uger siden. Min lillesøskens klasselærer sagde at Milo var brudt helt sammen og havde fortalt om mobning, at føle sig anderledes og udenfor til et punkt, hvor de ikke kunne holde til det mere. Min far var meget tydeligt berørt og jeg var tæt på tårer. De mange mennesker omkring os eksisterede slet ikke længere. 

Min lillesøsken – dengang 13 år gammel – havde det så svært med at være anderledes, at falde udenfor nogle gamle, ligegyldige normer, at de ikke kunne forestille sig en god eller lys fremtid. 

Lige der kommer min lillesøsken gående forbi. Jeg trækker dem op på mit skød og holder dem så tæt ind til mig – ikke for deres skyld, men for min egen, så jeg ikke skulle føle, jeg faldt helt fra hinanden. Jeg holdt Milo helt tæt ind til mig og lovede dem, at jeg altid ville elske dem lige præcis som de var. 

Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt, at jeg skrev dette indlæg, men Milos historie er vigtig og flere undersøgelser viser at de ikke står alene. 

Milos oplevelse er desværre én blandt mange

Ifølge de nye rapporter “Lige køn leger bedst” fra Sex & Samfund og “Stop diskrimination i skolen” fra LGBT+ Ungdom, er de kasser, jeg indledningsvist talte om stadig dominerende og begrænser alt for mange elevers trivsel. Sidstnævnte rapport undersøger trivsel blandt elever, der bryder med seksuelle/kønsmæssige normer (LGBTQ+) og tallene viser tydeligt omfanget af problemet. Af de undersøgte elever har 64 % haft selvmordstanker og næsten halvdelen har oplevet mobning i skolen på baggrund af deres identitet. 

De fleste af os kan føle os forkerte. Ifølge Sexus oplever omtrent en femtedel af befolkningen, at de på et tidspunkt i deres barndom/ungdom, ikke har kunne leve op til de forventninger og normer, der er til at være en “rigtig” dreng eller pige.

Stop med at putte folk i kønskasser

Som undersøgelserne viser er Milo langtfra den eneste, der har svært ved at skulle passe ned i de snævre kasser, som samfundet forsøger at presse vores børn og unge ned i! 

Det er en af grundene til, at jeg er ved at uddanne mig til folkeskolelærer. Jeg ønsker nemlig at hjælpe børn og unge, der har det svært, og ikke føler de kan være sig selv. 

Men når kulturen i folkeskolerne og i samfundet ikke er der endnu, skal der mere til! 

Og det starter alt for tidligt, derfor bliver ændringen nødt til at ske i starten af et barns liv. I børnehaven, i folkeskolen. 

Vi, der har med børn og unge at gøre, skal vise dem, at der ikke er en “rigtig” eller “forkert” måde at gøre køn på. Der er mange måder og der skal ikke være nogen kasser.

Kender du en skoleleder? Så har jeg i samarbejde med LL, Sex & Samfund, DSE og PLS i kampagnen om Lige Køn Leger Bedst udviklet 6 hacks til at tage køn op i skolerne, som du kan sende videre. Hvis nogen havde gjort det på min søskens skole, havde deres skolegang været nemmere og bedre.

www.ligekoenlegerbedst.dk/6-hacks


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ