Debat

Der er brug for en mere balanceret og konstruktiv dækning af onlineundervisningen

De gode historier skal frem i lyset

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er brug for en mere balanceret og konstruktiv dækning af onlineundervisningen.

 I medierne i disse dage skrives der artikler om elevernes faglige efterslæb i stor stil. Det skorter da heller ikke på politikere og repræsentanter fra bl.a. DI, der er klar til at afhjælpe de faglige huller efter flere måneders onlineundervisning. De nationale test skal gennemføres, for at opdage de faglige huller, som der måtte være opstået som konsekvens af coronanedlukningen, er nyeste melding fra UVM.

Men, og der er et stort men, hvor stort er det faglige efterslæb egentlig? Og hvad betyder det for elevernes trivsel, at der på denne måde så ensidigt fokuseres på det faglige?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I marts omstillede de allerfleste skoler og lærere sig lynhurtigt til onlineundervisning. Teams, Zoom og Meet blev et fast indslag i vores hverdagsvokabularium, og planlagt undervisning blev konverteret til realiserbar skærmundervisning. Nu står vi midt i en lock down igen. Klogere på, hvad der virkede og ikke virkede fra sidste runde i foråret. Skiftet fra klasselokaler til skærm skete de allerfleste steder hurtigt og relativt problemfrit denne gang. Eleverne logger på, kender rutinen, og ligeledes gør lærerne.

Som lærer, er jeg med i mange undervisergrupper på forskellige sociale medier. Det bugner med gode idéer til onlineundervisning, der både er interessant, har faglig tyngde og som ikke mindst kan fungere over en skærm.

Der er simpelthen brug for, at medierne tager andre end de klassiske nyhedskriterier i brug, når de dækker hverdagslivet i Folkeskolen for såvel andre uddannelser. Der er brug for den konstruktive vinkel også! Jeg savner overskrifter som : ”8.b har nået, hvad de skulle” (den lidt kedelige version). Eller :”Onlineundervisningen bidrog til at få koblet undervisningen sammen med gåture i naturen” (Podcastgenren koblet med hverdagsbevægelse, som jeg har set flere forløb om) . Eller:” Nu er der ro til fordybelse” (om elever, der i ro og mag kan skrive i flow i flere timer nu).

For mit eget vedkommende, har vi i min 8.klasse været igennem det planlagte på årsplanen, og jeg oplever ikke, at eleverne er bagud fagligt. Ja, onlineundervisning er anderledes og ikke helt så nærværende, og den kan være svær for nogle elever. Men der bliver ringet op, undervist, samtalt, grint, samarbejdet og arbejdet med opgaver. Noget bliver justeret, så det passer bedre til skærmen, andet bliver udeladt og nyt tilføjet. Men samlet set, så genkender jeg ikke det famøse læringstab, som der skrives om. Nuvel, i de praktisk-musiske fag stiller tingene sig lidt anderledes. Det er begrænset, hvor meget teori man kan blive ved med at have om madlavning eller musik, inden man bliver nødt til at have et piskeris eller en guitar i hånden. Her ser jeg dog også stor kreativitet blandt landets lærere for, på den ene eller anden måde, at give eleverne den bedst mulige undervisning, på trods af omstændighederne.

De sidste dages avislæsning har givet indtryk af, at eleverne ikke har lært synderligt meget i de måneder med virtuel undervisning, som de har været igennem. Det passer givetvis på en procentdel af eleverne, men det er ikke retvisende for helheden.

I foråret, da eleverne vendte tilbage, oplevede mange lærere og elever ligeledes, hvordan de små hold, flere lærere og kortere skoledage gav mulighed for et øget fagligt fokus og løft til trivslen. I min daværende 7.klasse, fik vi arbejdet intensivt med grafisk facilitering og hvordan man gør en fremlæggelse og præsentation interessant og engagerende, på en måde, som sidenhen har resulteret i de mest utrolige og flotte fremlæggelser i løbet af 8.klasse. Arbejdet med disse ikke fagspecifikke emner lod sig gøre, fordi det var nødundervisning - der var ro på, og omlagte skemaer med de samme lærere i flere timer i streg . Gevinsten, hvis vi skal bruge et mere profitorienteret sprog, var til at tage og føle på. Der var ikke tale om læringstab, men læringsgevinst.

Den nuværende retorik bidrager til et øget pres i hjemmene og hos eleverne, der kan se sig selv karakteriseret som dummere end tidligere generationer. Det er simpelthen ikke fremmende for hverken motivation eller trivsel. Der kæmpes i forvejen i de små hjem med at få kabalen med hjemmearbejde og hjemmeskole til at gå op. Alle gør det, så godt som de kan. Nu skal der fokus, på alt det der lykkes. Den konstruktive vinkel skal være tydeligere. Det er vigtigt for elever og forældre, at presset tages fra dem. At de gode historier fortælles. Og det er mit indtryk, at de allerfleste elever modtager god, relevant og fyldestgørende undervisning, det længste stykke hen ad vejen. Tilmed, så får alle elever et stort IT-løft og indsigt i anderledes løsningsformer, når verden ændrer sig. Nogle af de kompetencer, som er så efterspurgte af erhvervsliv og politikere i disse år.

Den største opgave, som vi står overfor nu, er simpelthen at holde trivslen hos eleverne oppe. Til det, kræves der en konstruktiv vinkel!

Powered by Labrador CMS