Det var et chokerende lavt beløb, der mødte en Randers-lærer, da hun i efteråret gik ind på borger.dk for at få sine indefrosne feriepenge udbetalt.

Barsel halverede lærers indefrosne feriepenge

Fordi hun var på barsel i optjeningsperioden, fik en Randers-lærer kun halvdelen af de indefrosne feriepenge, hun havde ret til. Men med hjælp fra den lokale lærerforening lykkedes det at få det fulde beløb udbetalt.

Publiceret

Sådan er forklaringen

"I forbindelse med at Folketinget besluttede at der skulle skeførtidig udbetaling af feriemidlerne i efteråret 2020 var mannødsaget til at finde en løsning for beregning af feriepengenesstørrelse, som var anderledes end det grundlag, feriepengene ellersskulle opgøres på.

I den oprindelige lov skulle feriepengene baseres påarbejdsgivernes indberetning af det optjente beløb efterferielovens bestemmelser. Da arbejdsgiverne havde frist tiludgangen af året 2020 til at indberette de optjente feriemidler forperioden 1. september 2019 til 31. august 2020, havde man ikkeindberetningerne at basere den førtidige udbetaling på.

Det blev derfor besluttet blandt andet at anvendeindkomstgrundlaget i de tilfælde, hvor der ikke var tale omindbetaling til feriekonto og feriekasser.

Det kunne betyde, at de førtidige udbetalinger ikke blev heltkorrekte. Det har for nogen betydet for meget udbetalt og for andrefor lidt, herunder personer på barsel".

- Lisbeth B. Burgaard, seniorkonsulent i Lønmodtagernesferiemidler

Om de indefrosne feriepenge

2,3 millioner lønmodtagere - svarende til omkring 77 procent aflønmodtagerne - valgte i perioden 29. september-1. december sidsteår at anmode om at få udbetalt tre uger af deres indefrosneferiepenge. Det samlede udbetalte beløb udgjorde 51,6 milliarderkroner. 

Kilde: Lønmodtagernes Feriemidler 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at sætte skub i den coronaramte danske økonomi blev det i efteråret muligt at anmode om at få udbetalt tre uger af sine indefrosne feriepenge.

Den mulighed takkede 77 procent af lønmodtagerne ja til. For en folkeskolelærer ansat i Randers Kommune var det imidlertid et chokerende lavt beløb, der mødte hende, da hun gik ind på borger.dk for at få sine feriepenge udbetalt.

"Jeg vidste ikke, hvor mange penge, jeg præcist var berettiget til, men jeg kunne med det samme se, at det ikke hang sammen. Når jeg sammenlignede beløbet med kollegaer med samme anciennitet og ansættelsesgrad, var mit beløb lige under halvdelen af deres", fortæller Randers-læreren, som ønsker at optræde anonymt.

Søgte hjælp fra den lokale kreds

For at få hjælp kontakter hun i november Randers Lærerforening. Her bliver hun anbefalet at anmode om at få beløbet udbetalt, selvom det så ud til at være for småt. For med udbetalingen bliver der nemlig medsendt et beregningsgrundlag for beløbet på kontoen hos Lønmodtagernes Feriemidler (LD).

"Da jeg får det, kan jeg se, at min indkomst står til at have været tæt på nul kroner i en del af min barselsperiode", fortæller Randers-læreren.

Lærer tilbage fra barsel: "Det er sgu underligt" 

I Randers Lærerforening finder kredsformand Leif Plauborg ud af, at læreren er berettiget til at optjene samme feriebeløb under barsel, som hvis hun havde arbejdet fuld tid i optjeningsperioden.

"Udfordringen er, at Lønmodtagernes Feriemidler har hentet deres beregningsgrundlag fra e-indkomsten. Men når du er på barselsdagpenge indberetter kommunen kun pensionsbidraget. Derfor fremgår det, at man får et meget lille beløb kroner i stedet for de omkring 32.000-35.000 kroner, som en lærer får om måneden. Men det fremgår af reglerne, at hvis man ikke har fuld løn under barsel, så skal feriepengene beregnes på grundlag af den ansattes sædvanlige løn i de seneste 4 uger med fuld løn", fortæller han.

I december kommer glædelig nyhed

Randers-læreren sender derfor sine lønsedler fra det seneste år til Lønmodtagernes Feriemidler. Og syv dage inde i december får hun en glædelige besked. Hun får udbetalt 8556,25 kroner ekstra oveni i de 7747,92 kroner, hun oprindeligt havde fået udbetalt.

I dag glæder hun sig over, at hun søgte hjælp hos sin lokale lærerforening. Hun er sikker på, at hun ikke er den eneste, hvor en barselsperiode fejlagtigt har reduceret de indefrosne feriepenge. 

"Det vil være underligt, hvis jeg var den eneste, og det gælder jo ikke kun for lærere. Det gælder for alle, der har været på barsel i optjeningsperioden. Når det drejer sig om over halvdelen af beløbet, er det rigtigt mange penge", siger hun.

Kender kun til få tilfælde - men forventer mange flere

I Randers Lærerforening kender selv Leif Plauborg til enkelte andre lærere, der også har fået for lidt udbetalt. Men han forventer, at der er mange flere, der er blevet økonomisk ramt af en barsel.

"Vi frygter, at man ikke opdager, at man har fået for få penge. Når det er en halvdelen af beløb, opdager man det nok, men hvis man for eksempel kun har været på barsel i én af de syv optjeningsmåneder, er det ikke sikkert, at man vil undre sig", siger han.

Gravid lærer corona-bekymret: Jeg har kontakt til mange børn hver dag 

LD: Alle beløb bliverefterregulerede

I Lønmodtagernes Feriemidler bekræfter seniorkonsulent Lisbeth B. Burgaard, at barsel generelt kan være skyld i for få udbetalte feriepenge. Hun forklarer, at det skyldes, at feriepengene blev udbetalt, før arbejdsgiverne havde indberettet, hvor mange feriepenge deres ansatte havde optjent.

"Det kunne betyde, at de førtidige udbetalinger ikke blev helt korrekte. Det har for nogen betydet for meget udbetalt og for andre for lidt, herunder personer på barsel", forklarer hun i et skriftligt svar til folkeskolen.dk.

Lisbeth B. Burgaard understreger, at alle beløb bliver efterregulerede her i starten af det nye år. Og derfor bliver ingen snydt.

"Når arbejdsgivernes indberetninger foreligger, kan den førtidige udbetaling fratrækkes det samlede tilgodehavende og den resterende del kunne stå i Lønmodtagernes feriemidler og udbetales efter de gældende regler. Der er således ingen, der mister deres feriemidler, hvis den førtidige udbetaling var 'for lille', og man ikke selv havde reageret på det. Det betyder blot, at der er mere tilbage på kontoen i Lønmodtagernes Feriemidler", skriver hun.

Værd obs på brev i e-boks

Lisbeth B. Burgaard fortæller desuden, at alle lønmodtagere "i starten af 2021" vil modtage et brev i deres e-boks, hvor det fremgå, hvor mange feriepenge deres arbejdsgiver har indrettet, og om den enkelte lønmodtager heraf har penge til gode.

"Det, der er vigtigt for den enkelte lønmodtager, er derfor at kontrollere, at de beløb arbejdsgiver indberetter til Lønmodtagernes Feriemidler med udgangen af året, er korrekte. Og samtidigt, at det er det rigtige beløb for førtidig udbetaling, der er trukket fra lønmodtagerens tilgodehavende", lyder et råd fra Lisbeth B. Burgaard.

Over 5.000 kroner i lønforskel 

Kredsformand: Vær opmærksom 

Det brev bør man læse meget grundigt, mener Leif Plauborg.

"Det vil undre mig, hvis alt ender med at gå totalt fejlfrit. Det er første gang, at man har haft denne her løsning. Så der kan opstå fejl", siger han.

Dagen efter fristen for at anmode om at få udbetalt tre af de fem ferieuger udløb, indgik Folketinget en aftale om at gøre det muligt at få de resterende to uger udbetalt til marts.