Jeg ser mange gode perspektiver i aftalen og mener, at aftalen danner et solidt grundlag for kommende overenskomstforhandlinger.  Når jeg anbefaler at stemme ja til forliget om arbejdstid, er der mange grunde. Her er de væsentligste:

En tyk streg under lærerens betydning for folkeskolen:

Med denne aftale er det blevet understreget, at lærerne er den vigtigste faggruppe i folkeskolen, og at en inddragelse af os er en forudsætning for, at folkeskolen kan lykkes med sin vigtige samfundsopgave. Der er en lige linje mellem vores anseelse i samfundet og folkeskolens evne til at tiltrække elever. Med denne aftale er jeg sikker på, at respekten for vores fag vil blive styrket. Ganske enkelt fordi vi kommer til at træffe bedre og mere langsigtede beslutninger, når fagprofessionen får indflydelse på skolens hverdag og udvikling.

Større ligeværdighed i samarbejdet:

Lederens ret til at lede og fordele arbejdet, er der ikke rokket ved. Men vi har fået ret til at få indflydelse på beslutningsgrundlaget. Det er min erfaring, at en systematik i samarbejdet skaber bedre beslutninger og dermed bedre arbejdspladser. Derfor glæder jeg mig over de perspektivrige afsnit om samarbejde på både skole og kommuneniveau. Vi bliver ikke til at komme udenom i forhold til skoleudvikling og prioritering af ressourcerne. At ressourcerne i folkeskolen er alt for få, er en anden snak. men jeg tror, det vil blive lettere for os at dokumentere konsekvenserne af dette med denne aftale.

Værn mod tilfældig ledelse:

Jeg har deltaget i talrige møder i faglig klub - på mange forskellige skoler. En af de ting, jeg har hørt flest gange, er frustrationen over tilfældig ledelse. Enten fra skolelederens side eller den kommunale forvaltnings side. Jeg mener, denne aftale er et ret massivt værn mod dette. Der bliver ikke taget hovsa-beslutninger om pædagogiske projekter uden en grundig involvering af lærerne. Der kræves langt bedre planlægning, blandt andet fordi der ikke længere pludseligt opstår sene møder med kort varsel, og at lederen skal give en skriftlig redegørelse for konsekvenserne af ændringer i en lærers opgaveoversigtigt i løbet af skoleåret. Dertil skal lederen konsekvent indtænke forholdet mellem forberedelsetid og undervisning. Læreren kan efter ønske få sin forberedelsestid skemalagt, og har dermed langt bedre mulighed for at værne om den. 

Styrkelse af tillidsrepræsentanten og faglig klub

Der er tale om en markant styrkelse af vore tillidsrepræsentanter, og dermed faglig klub. TR er indtænkt mange steder i aftalen, og får en konkret rolle i forhold til planlægning og prioritering på skolen. Med et godt samspil mellem TR og faglig klub giver det store muligheder for indflydelse på skolens hverdag og udvikling. Når Lov 409 udrangerede TR på et sidespor, har denne aftale gjort TR til lederens vigtigste samarbejdspartner.  Det bliver en styrke for både lærerne og folkeskolen. Det kommer til at kræve en efteruddannelsesindsats for både TR og skoleleder, men der er efter min mening store muligheder i revitaliseringen af TR-rollen.

Synliggørelse og opprioritering af lærerens forberedelse:

Jeg havde selvfølgelig foretrukket en klar og talbaseret aftale om forholdet mellem forberedelse og undervisning. Men jeg synes alligevel, at forberedelsesopgaven står meget centralt i teksten. Der skal være solid opmærksomhed på forberedelsestiden, som lederen skal anføre med timetal på opgaveoversigten. Tiden mellem lektioner tæller ikke med, så ledelsens prioritering bliver helt tydelig. Ingen ønsker at være rigid, men hvis man føler et stort pres på forberedelsestiden fra møder, samarbejde mv. kan man som nævnt bede om, at få forberedelsestiden skemalagt. 

Ret til aldersreduktion:

De tog aldersreduktionen fra os med lovindgrebet i 2013, dog med lønkompensation i modsætning til andre dele af daværende overenskomst. Nu er retten tilbage, med modregning i løn og med hidtidig pension. Jeg tror rigtig mange lærere vil gøre brug af den ordning, selv om det naturligvis afhænger af, hvordan skolen håndterer planlægningen af reduktionen. Man bør hæfte sig ved, at retten er tilstede fra 60 år, og ikke forskudt i forhold til den stigende pensionsalder.

Styrket forhandlingsposition i forhold til lokalaftaler:

Det er blevet understreget  at man kan lave lokalaftaler, og det er tanken at den centrale aftale skal spille sammen med de lokale. Der bliver mulighed for at lave lokale fravigelser fra den centrale aftale, og dermed bedre arbejdsvilkår udfra den lokale kontekst. Når man idag som kreds forsøger, at lave en lokalaftale, er det i vished om, at et forhandlingssammenbrud medfører, at lov 409 er gældende. Hvis denne aftale bliver virkelighed vil dén være gældende, hvis ikke andet er aftalt. Det gør en pokkers stor forskel for kredsens forhandlingsposition.   

Danmarks Lærerforenings principprogram beskriver, hvad vores langsigtede mål er, blandt andet et maksimalt undervisningstimetal. Men virkeligheden er, at vi ikke kan opnå bindinger af den karakter, på et tilfredsstillende niveau. Den netop indgåede aftale, er efter min bedste overbevisning det bedst opnåelige resultat på nuværende tidspunkt, og Jeg vil derfor anbefale medlemmerne at stemme ja.   

Mvh.

Peter Lund Andersen

Kredsformand

Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg