Debat

Når indholdet banker på

I en tid med Covid-19-sundhedskrise er der rigeligt at arbejde med i kristendomskundskab.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er alle i skole igen og undervisningen i kristendomskundskab fortsætter skoleåret ud - både for store og små elever. 

Uanset hvor og hvordan undervisningen skal foregå, så er et aktuelt indhold i kristendomskundskab nemt at få øje på. Lige nu står der nemlig store mængder af spændende og meget relevant undervisningsindhold og banker på døren. Det er blot at åbne døren.

Hvad er et menneskeliv værd og er alle lige meget værd?  Er alle dødsfald tragiske? 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvad sker der, når vi dør og hvilken rolle spiller døden i vores liv og samfund?

Hvad er hjælpsomhed og har vi pligt til at hjælpe?

Hvad er håb og hvordan kan det have betydning for mennesker? 

Har man været i stand til at være kirke og trossamfund, uden at være samlet fysisk- og hvordan har man grebet det an?

Hvordan byder forskellige religioner og trosretninger ind ift håndtering af en sådan krise? 

Hvad betyder tro i menneskers liv? 

Hvor er Gud eller guderne henne, når krisen rammer? 

Rækken af spørgsmål og emner er endnu længere og det er bare om at komme i gang - både nu og efter sommerferien. 

God arbejdslyst.