Corona
0   15

I Norge er én meter nok: Så forskelligt tackler tre lande krisen

Sverige, Norge og Danmark har reageret meget forskelligt på risikoen for coronasmitte i skolen. Mens grundskolen hele tiden har været åben i Sverige, så lukkede Norge og Danmark ned. I Sverige blev mange elever til gengæld hjemme.

"Der findes ingen videnskabelige studier, som viser, at det har betydning at lukke skolerne, og det vil give negative konsekvenser for resten af samfundet. For eksempel skulle mange forældre, som har samfundsvigtige funktioner, være nødt til at blive hjemme med deres børn", skriver sundhedsmyndighederne i Sverige.

For mange børn er skolen et vigtigt fast punkt i hverdagen, og derfor er skolerne ikke lukkede i Sverige, lyder en anden begrundelse. Men universiteter og ungdomsuddannelser er lukkede, og de studerende er henvist til fjernundervisning. Det sker for at bremse spredning af virus, og fordi unge ikke har særlige omsorgsbehov til forskel fra børn i grundskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvor vi i Danmark skal holde en to meters afstand til hinanden - også i de genåbnede skoler, så har man ikke sat direkte mål på afstanden i Sverige, men opfordrer til at alle tager hensyn og holder afstand. Og i Norge er det nok med én meters afstand i mellem eleverne i 5.-7. klasse.

Flere blev hjemme i starten

Annika Sundvall er speciallærer på Åsa Gårdsskola, der ligger i Åsa omkring 60 kilometer syd for Göteborg. Her går 380 elever. Hun fortæller, at man på skolen arbejder næsten som sædvanligt - bortset fra at alle tænker på god afstand og hyppig håndvask.

"Vi har afstandsmarkering på gulvet, når de henter deres frokost i kantinen, og det går fint, men når de har pause, så glemmer de det jo. Børn er børn. De sidder også som de plejer i klasserummet, og rummene er ikke særligt store. Vi lærere holder to meters afstand, når vi holder møder", siger hun.

Da corona-krisen begyndte, og Danmark besluttede at lukke blandt andet skolerne, så besluttede svenskerne at fortsætte med åbne grundskoler. Den første uge betød det på Åsa Gårdsskola, at omkring 10 lærere og 100 elever blev hjemme, fordi de havde lidt ondt i halsen eller noget snue.

"Vi oplevede, at mange blev bange. Alle havde fået at vide, at de ikke måtte møde op, hvis de var forkølede, og vi havde nogle med forældre i risikogruppen fx med diabetes, så de første uger blev en del faktisk hjemme. Men så havde vi påskeferie og derefter er alle kommet i skole, og alting ligner næsten dét, det plejer", fortæller Annika Sundvall.

Hun har en elev med angst og med forældre i risikogruppen, og denne elev prøver også at komme i skole hver dag, selv om eleven kan være lidt bange for det.

Men man har besluttet ikke at tage vikarer ind på skolen, så de klarer sig med det personale, der er. Man holder heller ikke møder med folk fra andre skoler eller andre udefra. Og når lærerne skal holde møde, deler de sig i to grupper, der kan sidde med afstand.

Kommunen sender hver uge nye informationer til skolerne, og hver mandag morgen taler lærerne om retningslinjerne.

Annika Sundvall fortæller, at i begyndelsen talte alle om at vaske hænder, holde afstand, hoste i ærmet og alle reglerne. Men det blev for meget.

"Vi hørte om de danske forhold, at man lukkede skolerne, og at selv små børn skulle holde to meters afstand, ligesom legetøj skulle vaskes flere gange dagligt. Det går slet ikke, tænker jeg. Jeg arbejder med elever med ADHD og ADD, og de behøver altså et skulderklap ind imellem. De små vil kramme og selv store elever på 13 år kan spørge: "er du syg, ellers vil jeg gerne ha' et kram". Det dur ikke, at børn ikke må træffe hinanden i flere uger. Normalitet er godt for børnene. Det er det også for os voksne. Jeg kender da nogle, der synes, det er hårdt at arbejde hjemme og ikke kunne se så mange".

Et par elever i risikogruppen er med i undervisningen nogle timer dagligt online med deres klasse.

Norge: Alle skal i skole før ferien

Mens skolerne i Norge lukkede i marts sammen med daginstitutioner og meget andet så som restauranter, så har Norge ligesom Danmark indledt en åbning. Fra 20. april åbnede børnehaverne og fra 27. april åbnede 1.-4. klassetrin i Norge. Vejledningerne lyder på hyppig håndvask, og der er udarbejdet retningslinjer, ligesom der er i Danmark.

I Norge er målet, at alle elever i grundskolen kommer tilbage før sommerferien. Ligesom i Danmark forventes en endelig beslutning i denne uge.

Syge personer skal blive hjemme i alle tre lande. Der er opfordringer til god hygiejne og reduceret kontakt mellem personer. I Norge foreslår myndighederne, at man opretter grupper på fx 15 børn, der i videst muligt omfang opholder sig i samme lokale eller gerne udendørs. Det vil sige, at en klasse fx deles i to og har to ansatte, som tager sig af de to grupper. På de yngste klassetrin er der ingen faste afstandsgrænser, fordi man skønner, at børnene ikke kan leve op til det.

Fra 5.-7. klasse opdeles børnene ligeledes i grupper, men her skal der tilstræbes 1 meters afstand mellem alle.

Grupperne kan ændre sammensætning ugentligt efter weekenden, står der i de norske retningslinjer. Man understreger også, at børn selvfølgelig skal trøstes, hvis der er behov for det. Skolematerialer, blyanter og den slags må ikke deles og mad skal serveres portionsvis. Og som der står: "klassebamser må i karantene under covid-19-utbruddet".

Offentlig transport for børn og ansatte skal begrænses, og de ansatte skal holde mindst en meters afstand til kollegerne. Udeidræt anbefales i de norske skoler, og badning foregår derhjemme og ikke i skolen.

Kronikere må have lægen på råd

Børn og ansatte med kroniske sygdomme såsom astma, diabetes, autoimmune sygdomme og lignende kan gå i skole, siger de norske retningslinjer. Hvis særlige forhold gør sig gældende, skal lægen ind over - fx ved alvorlig hjertesygdom, kræft, organtransplantation især i den første tid efter og andre alvorlige sygdomme. Her skal ansatte vurderes individuelt og have en lægeerklæring, hvis de ikke skal arbejde. Gravide skønnes ikke at have en højere risiko for covid-19 virus. Kun hvis andre komplikationer gør sig gældende, så skal egen læge ind over.

Møder blandt ansatte kan foregå på videokonference, foreslår de norske myndigheder i lighed med de danske.

De svenske retningslinjer er, at man må forsamles op til 50 personer, men skoler og arbejdspladser er undtaget fra den regel. Som udgangspunkt går svenske lærere i skole, undtaget hvis de er sygemeldte eller på grund af særlig risiko er blevet fritaget og i stedet har fjernundervisning.

Lärarförbundet har fået mange spørgsmål fra medlemmer, fordi det er meget forskelligt, hvordan det ser ud i de svenske skoler. Nogle skoler har mange sygemeldte og andre næsten ingen. På skoler med mange sygemeldte har man oplevet et stort arbejdspres på kollegerne, ligesom man fra lærerforeningens side arbejder for at sikre, at lærerne ikke får dobbeltarbejde - at de både skal arbejde fysisk på skolen og stå for online-undervisning.

I Sverige vedtog man i marts en lov, der betyder, at en kommune kan lukke en skole hurtigt, hvis man skønner, at der er behov for det.

De unge ses i byen

Annika Sundvall fortæller, at gymnasier, andre ungdomsuddannelser og universiteter er lukkede i Sverige.

"Men det virker ikke rigtigt. De unge ser jo hinanden alligevel. De går i byen og mødes, forsamles og møder vennerne, så de kunne lige så godt være på uddannelsesstederne".

Svenskerne tager selv ansvar, mener hun. De holder god afstand til hinanden, når de handler og ses. Eftersom mange kan arbejde hjemme, betyder det, at folk i risikogrupper eller nogle, der normalt møder rigtig mange mennesker på deres arbejde nu vælger at arbejde hjemmefra. For eksempel sidder mange i kontorlandskaber, og der kan flere have valgt at arbejde hjemme i stedet.

"Jeg ved ikke, om nogle af eleverne her på skolen har været smittet med covid-19. Måske har et par kolleger, der har haft symptomer, men de er så blevet hjemme i tre uger. For eksempel havde én været i Østrig og blev syg. Vedkommende blev hjemme i fire uger, så der ikke var risiko for smitte", siger Annika Sundvall.

Børn og unge i Sverige ser også kun deres bedsteforældre på afstand. Det er det værste, synes mange. Ligesom alt det, der er aflyst. Der bliver ikke mulighed for at få forældre med til afslutning på skolen, og på gymnasierne kan eleverne ikke tage studentereksamen i år.

"Vores afgangselever plejer at tage til Stockholm, og det kan de ikke i år. Det er de meget kede af. Vi har besluttet at spise frokost med dem og fejre dem dér".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ