Både grønlandske og danske lærere må fra 1. september i år ikke søge lærerstillinger i Grønland.

Det er konsekvensen af, at Grønlands lærerforening Imak og Landsstyret ikke kan blive enige om en løn- og arbejdstidsaftale for lærerne.

Allerede i år 2000 slog en rapport om lærernes arbejdsforhold i Grønland fast, at det er »hensigtsmæssigt«, at en ny arbejdstidsaftale træder i kraft samtidig med den ny skolereform.

Trods måneders forhandling er det ikke lykkedes.

»Arbejdsgiverne mener, at der ikke følger nye læreropgaver med reformen. Det er vi slet ikke enige i. Lærerne skal arbejde meget tættere sammen i team, der er mere mødeaktivitet. Desuden vokser den individuelle forberedelse, når man skal indføre en så stor forandring. Jeg frygter, at vores medlemmer bliver misbrugt, fordi deres øgede tidsforbrug ikke honoreres«, siger formand for Grønlands lærerforening Sivso Dorph.

Landsstyret er ikke parat til at opfylde de grønlandske læreres ønsker.

»Hvis vi skal følge Imaks forslag til en ny arbejdstidsaftale, betyder det, at vi skal ansætte 120 nye lærere. Det er urealistisk, når vi allerede nu mangler knap 400 lærere«, siger kontorchef i Direktoratet for kultur, uddannelse, forskning og kirke Andreas Olsen.

Landsstyret har sat 80-100 millioner kroner af til arbejdet med skolereformen. Pengene skal blandt andet bruges til kurser og videreuddannelse af lærerne.

»Men reformen er udgiftsneutral i forhold til lærernes arbejdstidsaftale. Vi har ikke flere lærere at ansætte, derfor må vi omlægge arbejdet«, siger Andreas Olsen.

Det er på grund af de store uenigheder, at Imak har varslet blokade mod lærerstillinger i Grønland. I sidste uge besluttede Lærernes Centralorganisation at varsle sympatiblokade, således at medlemmerne af Danmarks Lærerforening heller ikke kan søge stillinger på Grønland.

Sivso Dorph mener, at blokaden vil betyde, at der hurtigt kommer til at mangle lærere på skolerne, og at manglen på lærere vil besværliggøre indførelsen af den nye reform.

Læs mere på folkeskolen.dk

mbtrier@dlf.org