Stearinlys og vaser med blomster på bordene. Et enkelt billede af en hund og en plakat med en lækker fyr med bar mave og vaskebræt. Der bliver snakket om forelskelse og kærlighed. Det er 8.a.

Fem ens plakater af sangerinden Christina Aguilera hænger bagerst i klassen. Også her er der masser af mørkt maveskind. Der bliver snakket om sex. Det er 8.b.

En væg skiller de to klasser på Blå­bjerggårdskole i Esbjerg. Et køn på hver sin side i tre uger. »Kønsroller var det overordnede emne, og så ville vi kønsopdele dem«, fortæller Jonna Balslev Jensen, klasselærer for 8.a og i de tre uger pigernes klasselærer.

»Vi syntes, de skulle begynde at vide, hvem de selv er«, siger hun.

Organiseringen voldte ikke de store kvaler. 8.a. blev pigernes klasse, og dertil fulgte klassens faste skema og lærere. På samme måde med drengene. Det var først og fremmest i dansktimerne, der var forskel på undervisningen. Både teksterne og diskussionerne.

»Det skulle være mindst tre uger, så det blev hverdag«, siger Jonna Balslev Jensen.

Den gode snak

I dansktimerne arbejdede pigerne med tekster, der handlede om forelskelse og kvinderollen fra 1950erne og frem til i dag. Det skabte nogle diskussioner om, hvordan pigerne selv er. Der skal være lighed mellem kønnene, var holdningen, men der kom samtidig nogle pudsige kommentarer, der viser, at kønsrollerne stadig hænger ved. Jonna Balslev Jensen fortæller om én, da de snakkede om parforhold. »Han skal i hvert fald lave noget«, lød den. En anden pige sagde om manden, der skal på barselsorlov: »Hvorfor skal han det. Det er da moren, der skal det«.

Pigerne skrev også digte om deres drømmefyr.

Der var nogle tydelige træk i løbet af de tre uger.

»Pigerne snakker meget også mens de arbejder. Men det er en god snak, og de kan godt koncentrere sig om begge ting«, siger Jonna Balslev Jensen.

Pigerne selv er heller ikke i tvivl.

»Vi snakker hele tiden. Til sidst bliver man også lidt irriteret over, at der er så meget snak«, siger Malene.

»Jeg var glad for at slippe for de dumme kommentarer, men savnede dem også«, siger Malene.

»Vi kunne snakke mere frit«, mener Sabine.

»Pigerne var mere frie og skulle ikke tænke over, hvordan drengene kigger på dem«, mener Jonna Balslev Jensen. Pigerne har en anden rolle, når de kun er piger i klassen, og nogle ændrede sig, fortæller hun.

»Det får en selv til at tænke over sin undervisning, metoder og tekster«, siger hun og slår samtidig fast, at hun skal lave det igen.

Kød til drengene

Drengene fik mere saftige tekster.

»Drenge ser piger med kød på«, siger Flemming Wiborg, der er klasselærer i 8.b. Så teksterne handlede om at være fascineret af bryster og bagdele, hofter og opsat hår.

Drengene skulle blandt andet skrive videre på en historie, der handlede om en mand, der kom hjem til sit værelse med en pige. Senere skulle de beskrive deres drømmepige.

En ting blev Flemming Wiborg overrasket over.

»Jeg havde regnet med vildt kaos, hver gang jeg kom ind. Væltede borde og slåskampe. Men sådan var det ikke«, siger han. Drengene retter bare ind. Får en opgave og går i gang med arbejdet. Ikke så meget snak.

»Til gengæld kommer de ikke rigtig i dybden med det. Det er i hvert fald noget, man skal træne dem i«, siger han. Samtidig har det gjort ham opmærksom på indholdet i teksterne i dansktimerne.

»Man skal passe på, det ikke bliver for Trine Bryld-agtigt det hele«, siger han og fortæller om mulighederne med rollespil og eventyrgenren.

Thorben, Mikkel og Anders fortæller uden de store ord om de tre uger med resten af drengene. De synes, det har været godt, især en ting.

»Vi har haft mere seksualundervisning. Og det var godt«, siger Anders med et stort smil.

»Jeg synes, vi skifter måde at være på«, siger Mikkel.

»Vi er mere os selv. Når vi er sammen med pigerne, skal vi tænke mere over, hvordan man opfører sig«, supplerer Thorben.

mhedegaard@dlf.org

8. årgang på Blåbjerggårdskole i Esbjerg har i tre uger været delt i en pige- og en drengeklasse. De arbejdede med kønsroller i dansktimerne. Målet var, at de skulle lære sig selv bedre at kende, og så skulle drengene få et mere nuanceret kvindebillede.