Det har flere gange været påpeget at vores arbejdsgivere tjener på en konflikt ved at undlade at udbetale løn. Det er nærmest fremstillet som at de har interesse i at der er en konflikt. Hvis det var tilfældet, så ville de jo søge den hver gang, og det er trods alt ikke det vi ser. Det må også formodes, at de politikere, som har et særligt ansvar for skoleområdet, bliver lidt trætte i masken, ved udsigt til at skolerne lukkes og grøfterne mellem de som sidder og strør om sig med befalinger, og de som har til opgave føre dem ud i livet, bliver dybere og dybere. 

Sidder man f.eks. som undervisningsminister og forklarer om reformens fiasko med en fortælling om “en uskøn elefant som gav en vanskelig start via konflikt om arbejdstid”, så må det være noget nær det værste man skal ud og forklare i medierne, når man netop har talt om behovet for at genkickstarte reformen med entusiasme og begejstring hos lærerne. 

Man kunne også forestille sig KL’s formand have lidt svært ved at forklare nuancerne for offentligheden i at han har udtalt: “Vi skal væk fra L409” og at der så bliver konflikt fordi lærerne vil væk fra den?

Børnenes statsminister bliver nok også nødt til at forklare befolkningen, at skolerne lukkes fordi…? Tjah… en del af forklaringen er jo den forhadte L409, som er skrevet af beskæftigelsesministeren i 2013, som var…? Mette Frederiksen! Det er da en historie hun sikkert gerne vil holde helt ude af medierne, ved at undgå konflikt og lande en aftale.

Politikernes forfængelighed og taburetklæberi er heldigvis deres Damoklessværd, som vil gøre at udsigten til store offentlige besparelser på lærerløn ikke er attraktivt, når forklaringen er hyklerisk, udueligt politisk håndværk i form af new public management overfor lærernes argument om overgreb, urimelighed og uduelighed i praksis, bakket solidt op af empiri gennem L409’s 7 års trældom.

Målet er fortsat en god aftale

Jeg er altså ikke så sikker på om modparten er mere villig til konflikt end vi bør være. Men jeg mener vi sælger os selv for billigt, når Bondo går ind i rummet for at tale udfordringer, temaer og det gode lærerliv, for det rager Ziegler langsomt, og i praksis er der alt for langt fra KL’s topforhandler til skolelederne på de enkelte skoler. Selv hvis det gik op for Ziegler, hvilke problemer det er i at være lærer under L409, så ville det ikke sive gennem systemet og give en forandring på skolerne. Hvis det gik op for Ziegler hvad problemerne består i, så ville han jo foreslå at droppe L409 med det samme. 

Jeg synes man skulle gå i forhandling med krav om et loft over undervisning, en bund under forberedelsen, tid på alle opgaver og aldersreduktionen afleveret tilbage.

Sådan en aftale ville jeg stemme JA til. 

Men vi får den ikke uden kamp. For KL og regeringen har valgt at gøre lærerne til skræmmeeksempel overfor den øvrige fagbevægelse. Vi er blevet et prestigeprojekt. Så de går efter at få fred ved at trætte os, ikke ved at komme os i møde. De har finansieret deres megaskole gennem overenskomstforringelser, så konsekvensen af en aftale med mine krav ville enten være øgede udgifter eller mindre skole. Begge dele er uspiseligt, især hvis man kan få fred med lærerne i en gratis aftale om temaer og rejsehold. Netop derfor skal det også koste kommunerne, hvis de ikke putter noget på forhandlingsbordet som er attraktivt!

Derfor skal vi selvfølgelig sige nej til at give endnu en gratis omgang. Den har vi jo givet! Vi skal derimod sige: “Giv os vores retmæssige aftale! Ellers bliver der ingen skole!”

Hvad koster det?

Ingen kender svaret, for prisen er jo længden på en konflikt. Alligevel er der nogle forskellige scenarier man kan spekulere lidt i. F.eks. forrige konflikt. 

I 2013 varede konflikten 25 dage. Det kostede lærerne en lille månedsløn. For de fleste fik man råd til at betale sine løbende udgifter gennem det medlemslån, som dlf konstruerede til lejligheden. For de lærere som er kommet til faget siden, kan jeg kort fortælle at lånet var finansieret af den formue vi havde i strejkekassen, men at det konstrueredes som lån, så vi ikke skulle betale skat af beløbet. På den måde blev pengene i dlf/lærernes lommer, og man lånte sig kun til et nettobeløb. Det medvirkede også til at regnedrengene i finansministeriet havde regnet forkert. De havde regnet på størrelsen på dlf’s pengetank, men ved at låne medlemmerne pengene, så kunne strejkekassen række dobbelt så langt som ved at give det som lockout-løn. Dermed måtte man i regeringen skrotte planen om at tømme lærernes kasse, for det ville ikke ske de første måneder. I stedet afbrød man konflikten efter 25 dage, fordi landet ikke kunne køre videre, når folk ikke kunne arbejde og børnene ikke kunne få deres uddannelse. 

For den enkelte lærer betød det 4 år med tilbagebetaling på lånet, men i samme periode nedsatte dlf deres medlemskontingent. I praksis viste det sig altså at konflikten gjorde mere ondt på vores modpart end på os! 

(At de valgte at tildele sig selv sejren og L409 er en anden historie).

Hvis nu vi tænker på hvilken samfundspanik det giver, når børnene ikke kan komme i skole, så synes jeg ikke det er realistisk at forestille mig en konflikt der bliver længere end den vi havde i 2013. Faktisk tror jeg der ville komme et indgreb endnu hurtigere denne gang. Endelig, så koster det jo de kommunale kasser, hvis der skal tilbydes erstatningsundervisning senere, og hver dag der er aflyst undervisning, stiger regningen. 

Hvordan overkommer man økonomisk, at følge sit hjerte og sin viden, når der skal stemmes NEJ til en uklar aftale?

Jeg ønsker dog ikke at starte med at tage et medlemslån. Dels vil jeg gerne undgå at gældsætte mig, dels rækker vores strejkekasse længere, hvis ikke alle er nødt til at bruge den. Derfor vil jeg opspare mig en måneds nettoløn eller deromkring. De skal stå på min egen konto til konflikt, min egen strejkekasse! Jeg får ca. 22.000 udbetalt, og jeg lever almindeligvis lige lidt bedre end jeg behøvede. Vi rejser, drikker rødvin, renoverer hus, køber nyt og spiser varieret. Derfor er mit reelle behov måske nærmere 20.000 til at klare en måneds konflikt. 

Der er 12 måneder til at vi skal stemme om OK21. Altså skal jeg hver måned fra nu af sætte 1.666 kr. på min konfliktkonto. Så har jeg 20.000 kr. 1. april 2021 til at betale mine regningen, når jeg stemmer NEJ til at gøre L409 til aftale og dermed vælger at gå i konflikt for at få mine krav mødt. 

Jeg er ret fortrøstningsfuld i forhold til at et nyt indgreb fra regeringen vil være nødt til at dele sol og vind mere lige end L409. Ellers kan de jo se frem til konflikt hver gang der er forhandling! Og den skal KL og regeringen hver gang forklare til offentligheden - vores forklaring er nem “vi vil bare gerne have en aftale der siger præcist hvor meget vi skal, af hvad - og hvornår vores tid er opbrugt. Desuden stjal man aldersreduktionen i 2013, og den skal afleveres”.

For at presse Ziegler, bliver vi nødt til også at presse Bondo. Han har ikke min ryg til at gå til forhandlinger med temaer og visioner. Jeg stemmer ikke JA til hensigter og uklare aftaler. Jeg vil have en fast aftale, ellers stemmer jeg NEJ. Hvis andre gør og siger som mig, så bliver Bondo nødt til at sige til Ziegler: “Prøv at høre gamle jas, hvis ikke de her krav opfyldes, så stemmer medlemmerne det ned, og så varsler vi strejke. Det møder I jo med lockout, og så bliver det regeringens indgreb der skal balancere det her. Sku vi nu ikke lige finde en aftale som vi to kan have indflydelse på?”

DIY-strejkekassen - din sommerbonus!

Hvis de, presset af at flere lærere melder ud, at de har råd til konflikt - og vil vælge den hvis de skal stemme om L409 skal gøres til aftale, når at bremse samarbejdssporet i tide, og i stedet lande på nogle klare aftaler, som vi kan se os selv i, så bliver sommerferien 2021 jo ekstra luksus, for så er min konfliktkasse jo disponibel igen. Så har jeg både en arbejdstidsaftale og penge til at forsøde sommerferien!

God kamp derude!

https://www.facebook.com/OK21-L%C3%A6rere-stem-NEJ-til-uklare-aftaler-103252221261173/?modal=admin_todo_tour