10.b på Byskolen består af elever fra fire skoler, der skulle rystes sammen. I klassen findes elever, der har gået let igennem livet, og andre med en tungere bagage. Derfor besluttede klasselærer Lise Jacobsen, at eleverne skulle prøve forskellige øvelser i social træning, og at alle i klassen skulle fortælle om, hvordan de er blevet til den person, de er i dag.

'Det er en god klasse, hvor alle kan tale med alle. Vi kom rigtig tæt på hinanden, da vi havde den runde', fortæller Louise Henriksen fra 10.b.

'For nogle var det svært at fortælle om sig selv. Jeg er selv én af dem, der har gået til psykolog i længere tid, og jeg oplevede, at det blev lettere at fortælle, da jeg først var kommet i gang. I dag synes jeg, det er godt, hele klassen kender min baggrund. Jeg føler mig godt tilpas. Vi tænker os også bedre om nu, når vi taler sammen'.

Hendes klassekammerat Louise Rasmussen siger, at der var mange skrappe historier fra klassen, men at alle nu ved noget om, hvorfor én måske er ked af det en dag.

'Det var godt, vi kendte hinanden lidt, inden vi fortalte om vores liv, for ellers var man måske blevet bange for nogle i klassen', mener Louise Rasmussen.

Tiden er brugt godt

Klasselærer Lise Jacobsen fortæller, at eleverne har skiftet pladser hver uge, så alle har prøvet at sidde ved siden af hinanden.

'Efter en uge har hver skrevet tre gode egenskaber ved sidekammeraten og én ting, han kunne blive bedre til. Det har fungeret godt'.

Den sociale træning bestod også af lege i gymnastiksalen, der ikke var så populære hos eleverne i begyndelsen, men det endte med at blive sjovt.

'Det var svært for flere at komme så tæt på og røre ved hinanden, når man for eksempel skulle hjælpe én over en bom, men tiden er givet godt ud. De taler godt sammen nu, arrangerer fester, og pigerne har besluttet, at de sammen vil tage sig af en stille pige fra klassen', siger Lise Jacobsen.

Metoder kan læres

Lærer Karen Jelstrup har også haft glæde af at arbejde med klassens sociale liv i sin 6. klasse.

'Jeg havde tidligere bedt om hjælp og social træning til min klasse, og det har hjulpet at kunne tale om problemerne. Især er eleverne blevet bedre til at lytte og give plads til hinanden. De er blevet gode til at sige noget til hinanden på en sød måde'.

Klassen har blandt andet set en film om mobning, der gav anledning til en god snak bagefter.

'Der kom meget frem. Om at blive holdt udenfor og om hierarkiet i klassen. En ny elev fortalte, hvordan han havde oplevet at komme ind i klassen, og en pige fortalte, at hun havde oplevet det helt anderledes'.

Karen Jelstrup mener, at det er lettere, hvis man begynder arbejdet med konflikthåndtering i indskolingen.

'Fra begyndelsen var jeg skeptisk over for, om man overhovedet kan tilegne sig nogle metoder til konflikthåndtering. Men det kan man altså'.

hlauritsen@dlf.org

Social handleplan for hver klasse

Når man går til ansættelsessamtale på Byskolen i Svendborg, er ét af spørgsmålene, om man kan give eksempler på både god og dårlig konflikthåndtering. Og som lærer på skolen skal man udarbejde en social handleplan for sin klasse.

Det er skoleleder Helle Hansens ide. Arbejdet med skolens sociale liv er en del af virksomhedsplanen, og klassens sociale handleplan drøftes med forældrene.

Det var ikke populært hos alle lærere, da ideen blev introduceret, og alle handleplaner var ikke lige godt udformet første gang, men i dag ser det anderledes ud. Det er blevet almindeligt at tale om det sociale, og lærerne bruger hinanden i arbejdet med handleplanerne.

'Min rolle som leder er at se tegn og offentliggøre dem. Jeg skal fortælle, når noget lykkes, for det giver energi, og det vanskelige kan let komme til at fylde alt for meget', mener Helle Hansen.

'Vi valgte at gøre det sociale liv til et skoleudviklingsprojekt, så alle lærere har fået tre temadage til dette. Blandt andet til den vanskelige samtale'.

'Det er ikke længere så farligt at tale om dét, vi er uenige om, fordi vi har fået en god dialogform'.