Økologi i skolen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Affald fra to københavnske skoler sorteres, og haveaffaldet komposteres. Et andet sted spiser skolens høns affald fra kantine, skolekøkken og madpakker. En skole har bygget et halmhus, en anden samler regnvandet i en sø, og eleverne studerer dyre- og planteliv i vandmiljøet. Bæredygtighed set fra skolens hverdag handler et nyt hæfte om. Hæftet 'Den gode skole' er udarbejdet af Dansk Center for Byøkologi (www.dcue.dk), og DLF sender hæftet ud til alle landets skoler i to eksemplarer.