Man vandrer på gaden, man går i butik, man kører omkring i en myldretrafik, man sidder i bus, tog og hviler, man er til et møde - så lyder et 'ring', et bip eller lyde. Enhver er på spring og griber nu deres mobiler, for nu skal der tales og ses sms.

Ja, selv statsministeren taler om stress på grund af mobiltelefoner.

I vor tid er det nemlig vigtigt, at du kan få fat i andre. Det skal være NU i alle slags situationer. Et forslag om forbud, når der køres bil, blev afvist, skønt kørslen bli'r mindre habil, når der også lige skal tales.

Og børn og de unge kan stå lige ved de selv samme, som de nu skal tale med på deres mobil, som betales i dyreste domme. Den dér telefon gi'r dårlige vaner og ingen motion.

Og samtaler kan ikke vente, så midt i en time, der sker det for nog'n, at der bliver ringet på en telefon trods forbud om, at de er tændte.

Men nu skal forældre og lærere gå

med dårlig samvittighed. Vi må forstå,

at unge har ret til at tale

i deres mobiltelefoner såmænd.

Fra kloge folk lyder nu et argument:

'Således bli'r unge sociale',

så næste skridt bliver nok, skolen skal ha'

'mobiltelefonistisk liv' som et fag, for uanset hvad vi må mene,

så er tidens trend, at socialt fællesskab

kan snart bare dyrkes i et kosteskab,

og hvor man er ganske alene.

For med en mobil og dertil en pc, hvor der skrives hilsener, andre kan se,

så mærkes ej isolationen,

og man bliver fri for at mødes. Måske

sku' lærerne hugge den gode ide

og blot 'mødes' på telefonen?

Fru Fische