Folkeskolereform
19   58

Konservative: Drop understøttende undervisning og få 3800 flere lærere til fagtimerne

Efter evalueringen af folkeskolereformen foreslår De Konservative her til aften helt at afskaffe den understøttende undervisning. De ca. 3.800 lærerårsværk, det vil frigive, kan så bruges til at højne kvaliteten af fagundervisningen.

"Intentionerne bag den understøttende undervisning - at børn får bedre og mere varieret undervisning - var gode. Men understøttende undervisning som selvstændigt fag fungerer ikke godt i praksis. Det viser Vives slutevaluering af folkeskolereformen tydeligt", lyder budskabet fra Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado.

Partiet vil i stedet styrke fagligheden i folkeskolen:

Artiklen fortsætter under banneret

"Og det er der i den grad brug for. Folkeskolereformen har ikke leveret på ambitionen om at løfte elevernes faglige niveau. Hver sjette elev består ikke både dansk og matematik i 9. klasse".

I sit udspil til forligskredsen bag reformen vil Konservative lade det være op til kommunerne og skolerne, hvordan de vil bruge de 3.800 lærerårsværk, der ifølge en berning fra ministeriet vil blive frigivet. De kan afkorte skoledagen og så øge brugen af to-voksen/to-lærerordninger i fagtimerne på skemaet - eller de kan sætte flere fagtimer på elevernes skemaer.

"Men vi vil ikke tvinge alle til at følge en ny centralt fastsat længde af skoledagen sat af Christiansborg (ud over at alle skal udbyde det minimumstal for fagtimer der allerede gælder). Vi vil lade det være op til den enkelte kommune og skole at vurdere, hvordan de frigivne ressourcer og skoledagens længde bedst tilrettelægges, så det er i overensstemmelse med de lokale behov og udfordringer. I Det Konservative Folkeparti har vi tillid til de skoledere, lærere og skolebestyrelser, som er tæt på virkeligheden", lyder det i udspillet. 
 

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ