Debat
7   46

Det burde virkelig ikke tage 10-15 år at implementere store skolereformer

Undervisningsministeren er ikke den eneste, der gentager de 10-15 år som faktum, men ser man nærmere på kildehenvisningerne i slutrapporten, ligger der anden faktuel fortælling, som behændigt bliver udeladt.

I snart sagt alle medier bliver det udlagt som en fasttømret sandhed, at det tager 10-15 år at implementere folkeskolereformen, men kan det nu også passe?

Med VIVE´s slutrapport[1] om evalueringen af folkeskolereformens udvikling står det lysende klart, at socialdemokraterne og undervisningsministeren nok kan beklage “et uskønt forløb” i implementeringen af folkeskolereformen, men ambitionerne og folkeskolereformens elementer som middel til at løfte, især de fagligt udfordrede elever, med bevægelse, åben skole, lange skoledage, lektiecafé og understøttende undervisning er fortsat hjerteblod for socialdemokraterne.

Artiklen fortsætter under banneret

Og det på trods af, at ingen kan pege på noget, der tilnærmelsesvis kan ligne en positiv skoleudvikling, der med forskningsmæssigt belæg kan henføres til folkeskolereformen.

Det mest tydelige billede er status quo, men selv dét bliver, af socialdemokraterne, set som en positiv fortælling, for slutrapporten siger jo, at en reform tager 10-15 år at implementere og ifølge undervisningsministeren er vi kun halvvejs.[2] At resultaterne udebliver er i den logik kun forventeligt, og svaret er at holde kursen og sikre fuld implementering, for det er som bekendt kun 50% af skolerne, der har fuld implementering. Men også denne argumentation halter, for slutrapporten viser, at der ikke er nogen forskel på elevernes faglige resultater og trivsel, når man sammenligner skoler med fuld implementering med skoler uden.

Undervisningsministeren er ikke den eneste, der gentager de 10-15 år som et faktum, men ser man nærmere på kildehenvisningerne i slutrapporten, ligger der anden faktuel fortælling, som behændigt bliver udeladt.

Det er ifølge kildehenvisningen rigtigt, at det tager 10-15 år at implementere en skolereform, men kun hvis lærerne ikke har været tilstrækkeligt involverede. Har man lærerne med, kan det gøres på 4-5 år.[3] 

En anden vigtig pointe fra kilden er, at det man måler kvaliteten på er, PISA, TIMMS og PIRLS internationale skoleundersøgelser. Særligt PISA-undersøgelsens resultater, og politikernes styring på baggrund af samme, har været udsat for lammende kritik. Alene af den grund kunne det være relevant at genbesøge debatten om, hvordan man måler kvalitet i folkeskolen, og om det virkelig kan være rigtigt, at en skolereforms succes 1:1 skal afspejle sig i, at Danmark forbedrer sin placering på internationale skoleranglister. Undervisningsministeren taler selv om, at vi skal have et opgør med kontrolregimet og styringen helt nede i klasserummet, men samtidig tager argumentationen om ekstra implementeringstid udgangspunkt i styringens moder - PISA.

Samme rapport nævner også en række fremmende og hæmmende faktorer for en vellykket implementering af en skolereform:

Fremmende faktorer

· En vel gennemført implementering kræver, at lærere, skoleledere og vigtige aktører inddrages

· Bred opbakning omkring reformens intentioner, at reformen er efterspurgt og ligger i forlængelse af den udvikling, der allerede er i gang

· Satsning på kompetenceudvikling af lærere

· Tid til fælles refleksion og samarbejde blandt lærere i målet om at udvikle egen praksis

· Fælles referencerammer, hvor lærere deler velfungerende lærings- og undervisningsmetoder med hinanden

· At lærerne skal kunne udvikle nye måder at undervise på

· Skoleledernes engagement og evne til at understøtte arbejdet med fælles refleksion og arbejde mellem lærerne

· Dialog mellem forskellige niveauer (Stat, kommune, forvaltning og skoler) og lokalt ansvar

· At der tages hensyn til lokale forudsætninger

· At nye undervisningsmidler udvikles

· Mangel på tid til at sætte sig ind i reformen

Hæmmende faktorer

· Top-down styring ved indførsel af reformer

· Mangler i implementeringen

· Mange reformer på samme tid eller tidsmæssigt tæt på hinanden

· Manglende ressourcer (økonomiske, tidsmæssige og kompetencemæssige)

· Hvis reformen medfører en øget arbejdsbyrde for lærerne

· Manglende opbakning til reformen blandt lærere

· Indre uklarheder og modsætninger i reformen

· Stærke traditioner, der hæmmer forandringer

· Mangel på konsensus blandt lærerne

· Mangel på tid til at sætte sig ind i reformen

Ovenfor kan man ved selvsyn konstatere, at samtlige hæmmende faktorer var i spil og alle fremmende faktorer enten ignoreret eller misforstået ved implementeringen af folkeskolereformen. Set i det lys, er en erkendelse af “et uskønt forløb” i folkeskolereformens implementering måske en kandidat til en af skolehistoriens største underdrivelser.

Jeg mener, at det ville klæde de ansvarshavende politikere, at de i langt højere grad tager ansvar for den fejlslagne implementering og ikke så ureflekteret omtaler folkeskolereformen som en kommende succes, der blot skal “genkickstartes” for at udfolde sig.[4]

Det er simpelthen ikke nok, at ambitionerne er gode nok, der er brug reelle drøftelser med alle relevante parter, om hvordan vi sammen skaber den bedst mulige folkeskole og her kunne DLF´s nyligt lancerede Folkeskoleideal være et bedre og mindre konfliktfyldt udgangspunkt end folkeskolereformen.

[1] www.vive.dk/media/pure/14678/3742456

[2] www.folkeskolen.dk/826926/minister-vi-er-kun-halvvejs-med-skolereformen

[3] www.regeringen.se/49b716/contentassets/05d0adf0f94d4bd3a6f0be062fdb6b08/det-tar-tid---om-effekter-av-skolpolitiska-reformer-sou-201330 Se t.ex. grundskolereformen i Skottland och förskolereformen i Sverige som hade starkt stöd bland lärare och där implementeringen var lyckad och involverade lärarna. Även den senaste skolreformen i Norge, Kunskapslyftet, fick också ett relativt starkt genomslag i skolan efter cirka 5 år.

[4] www.folkeskolen.dk/1551506/rosenkrantz-theil-der-er-brug-for-at-gen-kickstarte-reformen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ