Skoleåret er næsten tre uger gammelt, også for eleverne i børnehaveklassen på Skovlyskolen i Søllerød Kommune. Alligevel ved ingen af dem, hvilken klasse de skal gå i. 'Det er meget vigtigt, at eleverne fungerer sammen i klasserne, af hensyn til både egen trivsel og optimalt udbytte af undervisningen. Og tidligere var det jo et skud i tågen, når vi inddelte klasser', fortæller skoleleder Ole Stavngaard. Derfor er alle sejl sat til for at inddele skolens to børnehaveklasser på bedste måde. De 38 nye børnehaveklasseelever mærker det ikke, men de er igennem et nærmest videnskabeligt opdelingsprogram, før de efter en måneds skolegang havner i enten A- eller B-klassen.

'Det var efter en dårlig oplevelse med to skæve klasser for fem år siden, at skolen gik over til at systematisere fordelingen i klasser. Og det virker', siger Ole Stavngaard.

Børnehaveklasselederne, Birthe Kjer og Kirsten Kolding, og deres to assistenter bruger med hjælp fra fysioterapeut, talepædagog og psykolog skoleårets første tre uger til at observere børnene i vidt forskellige sociale og faglige sammenhænge. Så følger en uge, hvor forskellige konstellationer afprøves, hvorefter de endelige klassesammensætninger besluttes. Ordningen er inspireret af indskolingsordninger på Vedbæk Skole og Balsmoseskolen. I Ballerup Kommune er skolerne i gang med lignende ordninger.

'Målet er den ideelle klassesammensætning for hvert enkelt barn. Eksempelvis ikke for mange meget opmærksomhedskrævende børn i samme klasse. Og ikke for mange, der hænger i gardinerne i hver klasse. De skal ligesom de andre grupper fordeles lige mellem de to klasser, så balancen bliver bedst mulig', siger Birthe Kjer, der vurderer de stille elever som de sværeste at placere.

'De stille, usikre elever er mest afhængige af at føle sig trygge og blive accepteret. Derfor er vi ekstra opmærksomme på dem ved fordelingen', siger Birthe Kjer.

En formiddag i blå gruppe

Denne fredag er sidste dag, hvor eleverne er opdelt tilfældigt. Efter morgensamling går en fjerdedel af dem med Birthe Kjer til blå gruppes klasseværelse. Hun når i løbet af formiddagen at få et yderligere indblik i såvel fagligt niveau som sociale evner hos de otte elever. Gul, grøn og rød gruppe laver de samme aktiviteter.

Med udgangspunkt i den såkaldte 'Tryllesang' går børnene i gang med at rime. Efter engagerede forsøg med 'skole', 'Ole' og 'sko' finder klassen frem til, at 'sol' rimer på 'stol'. Derefter arbejder de selvstændigt med rimeriet.

'Det faglige niveau er et vigtigt parameter i opdelingen af børnene. Også fagligt skal klasserne være på samme niveau. Vi ser på, hvordan hver enkelt tegner og løser opgaverne', siger Birthe Kjer.

Fri legetime

Næste time er fri legetime. Her er det børnenes sociale kompetencer, som Birthe Kjer observerer. Hvem går godt i spænd med hinanden, hvem har problemer med at fungere i legen, hvem bidrager positivt til fællesskabet, hvem kræver meget voksenopmærksomhed og så videre. Elever deler sig tilfældigvis i fire grupper. Der er to forskellige drengegrupper. 'Det er altså kun børnestratego', siger gulvets to ret stille drenge, som flytter brikkerne koncentreret.

'De er gode venner på en god måde. Nogle gange ser vi venner hænge sammen på en destruktiv måde, hvor de skændes og fører magtkamp. Men de to skal indlysende i klasse sammen. Det er målet, at alle kommer i klasse med en god ven', siger Birthe Kjer.

Den anden drengegruppe ryger konstant op og ned ovre i hjørnet. De er ved at bygge en træningslejr i store træklodser til deres Pokémon-figurer. 'En af drengene i den gruppe fungerer ikke optimalt. Han har valgt at være sammen med 'de vilde drenge', men står på sidelinjen. De andre dominerer ham, og han bliver usikker. Ved klasseopdelingen prøver vi at skabe et forum, hvor han får det bedre', siger Birthe Kjer.

Kønsrollerne er skåret ud i lyserødt pap. To piger står ved et stort bord i midten af klassen og leger med et lego-dukkehus. Det foregår uden at ænse de andre i lokalet, som heller ikke ænser dem. 'Begge piger er tilflyttere, og de fungerer rigtigt godt sammen. De finder meget tryghed ved hinanden og skal i samme klasse', siger Birthe Kjer, der nu må over i hjørnet for som lovet at spille med blå gruppes sidste medlem. En pige, som helst vil 'lege' med en voksen.

'Men det bliver ikke noget problem, når hun kommer ud i den store klasse. Vi har set, at hun sagtens kan gå ind og lege med de andre piger. Hun udnytter chancen nu i den lille gruppe for meget voksenkontakt, men faktisk er hun meget velfungerende', siger Birthe Kjer.

Som at lave bordplan

Eleverne blev allerede forsøgsfordelt aftenen før, da pædagogerne efter bordplansprincippet flyttede papirlapper rundt på bordet i over fire timer. De konstellationer skal nu afprøves i introduktionsperiodens sidste uge.

'Ved fordelingen tager vi udgangspunkt i vores vurderingsskemaer. Dernæst kommer venskaber, forældres ønsker, køn og egne notater oveni som fordelingsparametre, så puslespillet er ikke let at løse', siger Birthe Kjer.

I fremtiden vil Ole Stavngaard gerne udvikle introduktionsforløbet. Han ser gerne et udbygget samarbejde med områdets børnehaver, især de to, som leverer de fleste elever til Skovlyskolen, Børnehuset og Mælkebøtten. 'Vi vil gerne have mere samarbejde med børnehaverne, så vi ikke skal begynde helt forfra med hver enkelt elev. Det kan møde modstand fra forældre til børn med problemer, fordi forældrene håber på at give barnet en ny start, såfremt ingen informationer følger barnet. Men det er unødvendigt, at vi skal begynde at indhente de samme erfaringer, som børnehaven lige så godt kunne have givet os. Vi kunne således tidligere sætte ind med støtteforanstaltninger og fortsætte den indsats, som børnehaven har begyndt'.

Lars Bøgeskov er freelancejournalist

Forløbet

Den knap en måned lange introduktion, før børnehaveklasserne på Skovlyskolen bliver dannet, foregår på følgende måde:

Fire pædagoger er tilknyttet et antal elever. I år er det 35. Hver voksen tager sig af henholdsvis gul, blå, rød og grøn gruppe.

Grupperne skifter medlemmer hver trejde dag, så lærerne og pædagogerne ser, hvordan eleverne fungerer i forskellige konstellationer. Aktiviteterne er de samme i hver gruppe hver dag. Hver fjerde dag tager alle på tur.

Efter hver skoledag mødes lærere og pædagoger for at udfylde et skema med dagens iagttagelser samt planlægge næste dag. Felterne hedder 'tegne', 'lege', 'lytte', 'sproglig formulering', 'social/konfliktløsning' og 'opgaveløsning', og eleverne bliver vurderet detaljeret inden for hvert felt.

I forløbet kommer talepædagogen, psykologen og en fysioterapeut til alle elever.

En uge inden den endelige klasseopdeling bliver farvegrupperne opdelt, som lærere og pædagoger ser de gode elevkonstellationer.

Disse grupper afprøves en uge, inden klasserne offentliggøres en fredag omkring 1. september.