Ny lærer
0   315

Dårligt skema er en dårlig idé

Det er især afgørende at inddrage nye lærere i processen med fagfordelingen, påpeger forskere

Kolleger, skemalægning og forældresamarbejde. Det er især de områder, skolerne skal tage fat på, hvis de vil holde på de unge lærere. Lektor Martin Bayer og projektmedarbejder Ulf Brinkkjær fra Danmarks Pædagogiske Universitet har fulgt 300 nye lærere to år ind i deres karriere. De kan nu pege på de områder, der især skaber problemer for de nyuddannede.

'Vi var ret skeptiske over for ideen om, at de første år er så rædselsfulde og en slags manddomsprøve. Vi ville gerne afprøve, om det var noget reelt, eller om det er en myte. Nu kan vi konkludere, at skærsildsforståelsen er meget afhængig af, hvordan de nyuddannede modtages af deres arbejdsplads', siger Ulf Brinkkjær.

Især er det afgørende, hvordan de nye medarbejdere inddrages i processen med fagfordeling. Et dårligt skema er noget af det, de unge lærere i undersøgelsen peger på som en stor forhindring.

'Det er virkelig et sted, hvor de nye har brug for skolens og ledelsens vejledning. Og det er helt sikkert et punkt, der er værd at satse på for skolerne. For eksempel vil samarbejde mellem ansøger og arbejdsplads før sommerferien give nogle bedre muligheder for de unges entré på arbejdsmarkedet', siger Martin Bayer.

Artiklen fortsætter under banneret

'De fleste unge lærere vil for eksempel gerne have få klasser', fortsætter han. 'Hvis de ikke deltager i fagfordelingen, får de ofte mange. Men der er meget stor forskel på, hvilke skemaer de unge får. Nogle begynder ret tæt på en ønskesituation, mens andre må kæmpe hårdt til fagfordelingen det efterfølgende år for at komme ud af den situation, de er havnet i - og det kan jo så gå ud over de nyankomne'.

Ulf Brinkkjær tilføjer, at udviklingen heldigvis går i retning af, at flere skoler giver de unge 'rigtige skemaer' i stedet for 'rester'.

'Men det er selvfølgelig også nødvendigt med den store lærermangel'.

I øvrigt mener Ulf Brinkkjær, at fagfordelingen er det sted, hvor man har mest på spil over for sine nye kolleger, og hvor konflikter kan opstå. Og netop forholdet til nye kolleger er et andet af de afgørende punkter for et vellykket lærerliv.

Mødet med kollegerne

'Mødet med de nye kolleger beskrives også som en stor udfordring. Vi kan udlede af svarene, at de nye skal lære, at cirkulationen af viden foregår på en anden måde, end de er vant til. Hvis man ikke er klar over, at der tales pædagogik anderledes på et lærerværelse end på et seminarium, kan man godt få problemer. Man vil opleve, at det ikke er så meget til diskussion', siger Martin Bayer.

Ulf Brinkkjær påpeger, at det er meget forskelligt, hvilken type kolleger man dumper ind i. Det betyder for eksempel, at de nye lærere oplever teamsamarbejdet meget forskelligt.

'Mange beskriver, at de står alene med det endelige ansvar. Over halvdelen af de nye lærere arbejder oftest alene. Den åbne dørs politik oplever vi altså ikke så meget', siger han. 'Men de ældre lærere modtager jo også de nye kolleger ud fra egne erfaringer. De kan huske, hvor hårdt det første år var, så hvorfor skulle det være anderledes for de nye'.

En anden stor belastning er mødet med forældrene. De unge lærere er ikke forberedt på forældrene, siger forskerne. De mærker det meget mere kontant end de erfarne lærere, hvis forældrene er kritiske. Men mange af de unge har faktisk svaret, at man ikke kan lære forældresamarbejde, før man står i situationen.

'Der vil altid være et spænd mellem teori og praksis. Der er stor forskel på at sidde på et seminariehold og stå alene som lærer. Og det ved de unge godt', siger Ulf Brinkkjær.

Alligevel er der ifølge de to forskere mange af de nyuddannede, der har skæve forventninger til lærerlivet.

Skæve forventninger

'De forbereder sig alt for meget, indtil de finder ud af, at undervisning er meget uforudsigelig. Det går op for dem, at det ikke så meget er et spørgsmål om, hvad de gør, men om samspillet med eleverne. Når de lærer det, begynder de at fokusere mere på undervisningen end på forberedelsen, og så bliver det lettere', fortæller Martin Bayer.

Forskerne mener, at de unges forståelse af faglighed skal opblødes i løbet af den første tid, og i den forbindelse peger de på de unges vurdering af deres uddannelse.

'Rigtig mange af de unge siger, at uddannelsen har stor indflydelse på for eksempel deres faglige valg, men at den ikke har særlig stor praktisk relevans', siger Martin Bayer.

Samlet set er de to forskere enige om, at det første år som lærer er noget helt særligt, og at det ikke kan være anderledes. Det er kun den ene gang, man skal igennem alting for første gang. Dertil kommer, at meget af lærergerningen kun kan læres i praksis.

'For eksempel bruger de unge i starten meget tid på at finde ud af, hvordan de skal bruge deres autoritet. De husker deres egen skoletid og skal lige finde ud af, hvordan det er på den anden side af katederet', siger Ulf Brinkkjær.

Meningen med forskningsprojektet har ikke været at komme med løsningsmodeller, men at kortlægge, hvor problemerne kan opstå. Alligevel har Martin Bayer gjort sig nogle tanker om, hvordan man kan sætte ind.

'Noget af det, vi beskriver, kunne muligvis mindskes med mere praktik. Det ville så sandsynligvis skabe andre problemer. Man kunne også lave en slags turnusforløb efter uddannelsen - ligesom læger. Så bliver det anerkendt, at man ikke er færdig efter fire år på seminariet'.

Rapporten 'Professionslæring i praksis - om nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis' udkommer til efteråret

FS1802-17MartinUlf

Martin Bayer og Ulf Brinkkjær mener, at de unges forståelse af faglighed skal opblødes i løbet af den første tid, og i den forbindelse peger de på de unges vurdering af deres uddannelse


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
123 andre er allerede tilmeldt
Netværk for lærerstuderende

Vidste du, at du lige nu læser på et af Folkeskolens nye faglige netværk Lærerstuderende?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.