Lær din kollega at kende

Supervision og teamsamarbejde kræver, at man kender hinanden, lød det på temadag

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man skal handle i åbenhed og stå ved dét, man gør. Det kunne godt være overskriften på de temadage, som Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning (BAR U & F) holder over hele landet i oktober og november.

Temadagene er sat i værk som opfølgning på den kampagne om lærernes psykiske arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet er ved at færdiggøre. Både tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, skoleledere og forvaltningschefer har meldt sig til temadagene. Den første fandt sted i Viborg, og i sidste uge deltog Folkeskoleni en temadag i Sønderborg.

'I kommer ikke videre ude i folkeskolen, hvis I ikke begynder at bruge hinanden noget mere', siger psykolog Kirsten Draiby, der er gennemgående figur i temadagene.

Efter hendes mening er der brug for, at den enkelte tager et ansvar, og der er brug for mod til at erkende, at vi er afhængige af hinanden. Enelæreren dur ikke længere som model.

'Men man kan ikke bare sige, at nu går I hjem og taler noget mere med hinanden. Nu viser I hinanden tillid. Det kan man ikke bare gøre lige pludselig. Man skal have nogle redskaber til det', mener Kirsten Draiby.

Redskaberne kan for eksempel være at lære at sætte ord på sine følelser - sine skuffelser og frustrationer - og så turde fortælle, at man faktisk blev ked af den bemærkning, som ens kollega kom med forleden.

På temadagen talte deltagerne en del om, at man som kolleger skal have respekt for hinandens forskelligheder. Det er nødvendigt, når man skal samarbejde.

Forudsætninger for samarbejde

Skoleleder Kirsten Vase fortalte om den udvikling, som Kornmod Realskole har været igennem de seneste år.

'Indtil for fem år siden var Kornmod Realskole stedet for den privatpraktiserende lærer. Der var 'pædagogiske ægteskaber' og 'rødvinsklubber'. Det er også udmærket, men man skal huske, at rødvinsklubber altid holder nogen udenfor, og det dur ikke, når man skal samarbejde', sagde hun.

Kirsten Vase fortalte om indførelsen af begrebet 'kernelærer' på de socialpædagogiske områder. På skolen indførte man kernelæreren som samarbejdspartner til klasselæreren. Ud fra tesen om at to lærere altid kan finde tid til at mødes. Samarbejdet mellem de to lærere var tænkt som starten til teamsamarbejde.

'Men vi er blevet ved de to, der samarbejder, fordi det fungerer', sagde hun.

Skolen er nu ved at udarbejde en personalepolitik. Det sker ved, at sikkerhedsrepræsentanten skriver sit oplæg og afleverer disketten med oplægget til skolelederen. Hun skriver videre på samme oplæg og samme diskette.

'Det bliver en skriveproces, hvor den samme diskette vandrer imellem os, og det giver anledning til mange diskussioner, fordi vi indimellem bliver nødt til at diskutere, hvad vi lægger i et enkelt ord, og hvorfor vi vælger et ord frem for et andet. Vi kommer til at kende hinanden og hinandens værdier, og bagefter bliver vi nødt til at forklare os over for resten af lærerkollegiet. Det giver nogle rigtig gode diskussioner', fortalte Kirsten Vase.

Resultatet skulle gerne blive en personalepolitik, som alle føler ejerskab til.

Et gennemgående emne på temadagen var, at noget kommer før noget andet. For eksempel kan man ikke gå i gang med supervision i et lærerkollegium, hvis man ikke kender hinanden. Ligesom man er nødt til at kende hinanden for at kunne arbejde godt sammen i team.

På en workshop præsenterede psykolog Kirsten Draiby et nyt spil, hun har udviklet. Spillet, der hedder 'Go together', går netop ud på, at kolleger skal lære hinanden bedre at kende.

hela