Debat

Leg med tanken

Hvordan ville det se ud i andre brancher, hvis den omstridte L409, hvor det ikke er centrale regler, men derimod skrivebordsskøn fra en leder og kommunernes økonomi, som skulle sørge for at enderne når sammen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg bryder mit hovede med diskussionen man som lærer har med omverdenen; hvorfor er det så slemt, at det er lederen som vurderer hvor meget undervisning den enkelte skal levere? Hvorfor er det bedre hvis der er faste regler? I skal jo ikke arbejde mere, bare på en anden måde?

Og ja, det kan virke betonkommunistisk at stå fast på at der er en øvre grænse for undervisning der kan leveres med en ansættelsesgrad på 37 timer om ugen. 

Men hvordan ville det se ud, hvis områdelederen for hjemmehjælpere sagde: "Kære venner,

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Der kommer ændringer, for vi har fundet ud af, at det er bedre med indiviuelle skøn fra min stol, end ens regler for alle. Fremover vil jeres arbejdstid og løn være den samme, men jeres arbejdssammensætning skal forandres til en mere effektiv service ude hos modtagerne. Vores analyse viser at I bruger meget tid i bilerne, og for lidt tid hos borgerne. Derfor er konklusionen klar, de rigide centrale regler for hastigheder vil blive afløst af et skøn fra nærmeste leder. Vi mener at mange vil kunne køre ret meget hurtigere end de gør i dag, uden der er problemer i det. 

Susanne, Else og Britta har været bilister i så mange år, at jeg mener de ikke engang behøver bruge lysreguleringen som rettesnor. De kan bedre vurdere om der er tværgående trafik, men ellers er det jo spildtid at holde for rødt lys. 

Hanne, Marianne og Inger kan køre 70 km/t i byzone. Inger ser endda så langt, at hun på landet godt kan gå op til 120 på lige stræk.

Måske har I en mistanke om, at det her handler om mere arbejde for pengene, men det er ikke en spareøvelse, det er blot en frigørelse fra rigide bindinger, så kerneydelsen hos borgeren bliver øget og der bliver brugt mindre tid på de mindre væsentlige ting. Men husk, lederskønnet kan jo godt gå to veje. Nogle arbejder måske bedre med at køre langsommere end den nuværende binding på 50 km/t i byer og 80 på landet? Hvis man kommer ind til en snak med mig, kan det da være at vi finder ud af at nogle af jer er dygtige til jeres arbejde, men at jeg vurderer det er bedst, at i blot kører 35 km/t i byerne og 60 på landevejen, Tove har du lyst til en snak?. Den slags vil man måske også se eksempler på? Det er jo ikke en spareøvelse."

6 år senere kan man se at ikke én eneste ligger under den før så rigide norm på 50 i byerne og 80 på landet. 

Måske eksemplet kan få både ledere og andre mennesker udenfor klasselokalerne til at forstå kridtholdernes stædige insisteren på regler, standarder og værn mod dårlig økonomi og dårlig ledelse?

Til de dygtige ledere der rundt omkring forsvarer deres behov for et ledelsesrum til at gå i dialog med deres ansatte omkring deres kompetencer og udfordringer; Bliv da endelig ved med det! Det er vil da være prisværdigt med både interesse, støtte og dialog om udvikling, som tager udgangspunkt i virkeligheden på gulvet. Det er mig blot ubegribeligt, at den form for ledelse ikke skal kunne finde sted, hvis en lærer f.eks. ikke må undervise mere end 25 lektioner om ugen? Forklar mig venligst hvorfor det skulle stoppe dialogen...