Dannelsesdebatten kan jeg følge på nyhedsstrømmen både her på linkedin, på folkeskolen.dk og i medierne generelt. Der er ved at komme en bølge, hvor man snakker dannelse igen. Det der sker historisk er, at der kommer en kultur hvor man bevæger sig væk fra topstyring, til en mere bottom up bevægelse. Der han i mange år været råbt vagt i gevær overfor NPM, blandt andet af Steen Hildebrandt. Og fortalerne for den urene pædagogik gør op med best practice, som målbart og transfervenligt fra skole til skole. Endvidere er de mål der blev sat for folkeskolens fag, gået fra at være bindende til at være vejledende, og forenklet fælles mål tilmed.

Det interessante for mig er, og man så vil begynde at sætte dannelse på skema som et fælles mål, man så kan vinge af som et af de forenklede fælles mål? Der er mål for alle fagene her: https://emu.dk/grundskole. Det er en meget instrumentel måde at skalere på, og er vel egentlig i bund og grund et udtryk for, at vi er angste for at kineserne puster os i nakken, og at vi skal kunne måle progression. Men det er vores kreative ressource, som igen og igen bliver nævnt politisk. Men en kreativ og selvstændig stillingtagen fra folkeskolens formålsparagraf, mener jeg ikke indfries ved at indføre målstyring. Det går ud over det selvstændige, det kreative og dannelsesmæssige potentiale fra Grundtvigs tid.

Men kan man skalere dannelse på den måde i det hele taget? Og det vil vel også tage brodden ud af begrebet, hvis man søger at skalere den. Dannelse er alt det der foregår i det sociale inkluderende rum, hvor vi lærer eleverne at begå sig i et demokrati.

Men befriende er det under alle omstændigheder, at jeg kan bruge begrevet dannelse igen uden at skulle dukke nakken.