Op til 5.000 optagelser består et enkelt af de store billeder på udstillingen af. Det får mange detaljer frem.

Helt tæt på danske fisk

Hvordan ser de fisk ud, som svømmer i de danske farvande? Mange har ikke helt styr på de danske fisk, men det vil en udstilling på Fjord & Bælt i Kerteminde gerne ændre på. Fotografier i en helt særlig kvalitet skal gøre oplevelsen næsten tre-dimensionel.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto-udstillingen viser 25 danske fiskearter i billeder med så høj en opløsning, at det er muligt at se mønstre, man ikke normalt kan se. Hvert enkelt billede består af op til 5.000 sammensatte optagelser.

Udstillingen er skabt i samarbejde med fotojournalist Søren Skarby, zoologisk konservator Morten Boesen og Danmarks Sportsfiskerforbund.

"Optagelserne af hver enkelt fisk har krævet en masse forberedelse. Fisk tørrer ud og ændrer farve, når de er døde. Derfor er fiskene optaget, mens de er levende. Samtidig er det årstidsbestemt hvilke fisk vi kan arbejde med, så det har taget næsten et år at producere udstillingen", fortæller seniorforsker Thomas B. Berg i en pressemeddelelse.

Udstillingen åbner torsdag den 28. november. Senere flytter udstillingen til Naturama i Svendborg.