Frafald skal granskes

Seminarier vil finde ud af, hvorfor mange studerende dropper ud af læreruddannelsen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det vakte opsigt, da det sidste efterår viste sig, at næsten hver fjerde studerende fra 1998-årgangen havde forladt læreruddannelsen i løbet af de to første studieår. Nu vil Seminariernes Rektorforsamling undersøge, hvad der får så mange studerende til at falde fra.

Undersøgelsen kører i to spor. I første omgang samler rektor Chresten Kruchov fra Zahles Seminarium i København de begrundelser ind, som de enkelte studiekontorer allerede ligger inde med. Det skal give en foreløbig pejling på årsagerne til frafaldet. Men rektorerne vil også gå mere grundigt til værks.

'Som vi umiddelbart hører det, forlader de studerende ikke seminarierne, fordi de er utilfredse med uddannelsen, men fordi de vil prøve noget andet. Men vi vil have et klarere billede af årsagerne, så til august går vi i gang med en mere grundig undersøgelse', siger Chresten Kruchov.

Rektorforsamlingen vil blandt andet undersøge, om frafaldet har noget med alder at gøre, om det betyder noget, at seminariet ligger i en universitetsby, og hvornår i forløbet de studerende typisk forlader uddannelsen.

'Vi vil interviewe en række af dem, der forlader os, men også nogle af dem, der bliver, for vi må ikke glemme, at vi skal have fokus på de studerende, vi har. Men måske har frafaldet noget at gøre med den måde, vi udmønter uddannelsen på. Vi skal lave en læreruddannelse, der er så attraktiv, at de unge vil have den. Derfor vil vi se, om der er nogle mønstre i frafaldet, der går igen på landsplan'.

Et relativt stort frafald er et nyt fænomen for seminarierne. Undervisningsministeriet gør hvert efterår tallet op. Tidligere gik 87-88 procent af de studerende stadig på læreruddannelsen på tredje årgang, men sidste år var tallet faldet til 77,5 procent. Siden har det rettet sig en smule. 80,6 procent af 99-årgangen læser fortsat til lærer.

'1998-årgangen er den første, der følger den nye læreruddannelse. Det kan have haft betydning for det markante fald', siger specialkonsulent Gerhard Jaspersen fra Undervisningsministeriet. Han peger blandt andet på, at de studerende nu har liniefag fra dag ét.

'Måske har liniefagslærerne ikke været opmærksomme på, at de studerende mødte uden den samme ballast som tidligere, da de først begyndte på liniefagene på tredje årgang. Men det er kun en gisning, som Rektorforsamlingens undersøgelse enten kan af- eller bekræfte', siger Gerhard Jaspersen.-Henrik Stanek er freelancejournalist