Michael Gundlund (til højre) har blandt andet lært sin kollega Jonas Bergenholtz at prompte ChatGPT.

Har du talt med din AI i dag? 

ChatGPT er en sprogmodel, der forsøger at efterligne, hvordan mennesker kommunikerer. Hvis man husker at fortælle den kunstige intelligens, hvilken rolle den har i samtalen, kan den gøre underværker i undervisningen, mener lærere.

Publiceret Senest opdateret

Prøv at gennemføre følgende eksperiment: Stil ChatGPT et simpelt, kort spørgsmål. Du vil nu få en tilsvarende respons.

Prøv nu at stille samme spørgsmål, men bed ChatGPT forklare sig som ekspert på området. Er spørgsmålet “Hvad er den danske model?”, så bed den være arbejdsmarkedsforsker. Er spørgsmålet “Er det en god ide at have blå skjorte på til blå bukser?”, så bed den være modeekspert.

Kan du se forskellen? Vi vender tilbage til, hvad den bunder i.

Ovenstående er et eksempel på det, der i fagsprog kaldes at prompte en kunstig intelligens. Og det er helt afgørende for, hvad man kan få ud af at bruge den i undervisningen.

Det fortæller Michael Gundlund, der er lærer i 10.-klassecenteret under Gentofte Ungdomsskole. Han er desuden techambassadør i Gentofte Kommune og har i den rolle det seneste halve år holdt flere oplæg for både lærere og andre faggrupper om, hvordan man kan bruge ChatGPT i sit daglige arbejde.

“Den typiske prompt er, at man giver den kunstige intelligens en rolle og nogle rammer. Og gør man det, er der særligt to ting, lærere kan bruge den til”, siger han.

Den første ting er at få hjælp til det voksende antal opgaver, en lærer skal tage sig af, men som de ikke er eksperter i. Som eksempel nævner Michael Gundlund en prompt, hvor ChatGPT i rollen som indretningsekspert sørger for at stille de rigtige spørgsmål, når der skal indrettes klasselokaler.

“Lærere er eksperter i didaktik, men vi skal som en del af jobbet beskæftige os med alt muligt andet. Der kan en chatrobot som ChatGPT give uvurderlig sparring”, siger han.

De to 10.-klasselærere inddrager i dag ChatGPT i undervisningen og lader eleverne arbejde med den kunstige intelligens.

Hjælper med årsplan og differentiering

Og så er der den del, der netop handler om undervisning og didaktik. Her peger Michael Gundlund på, at lærerne kan få hjælp til at løse standardopgaver hurtigere. For eksempel at udarbejde en introduktion til et forløb med projektarbejde, lægge årsplan eller udforme eksamensspørgsmål.

At gøre undervisningen niveaudifferentieret går også noget hurtigere, hvis man beder ChatGPT om at være læringsekspert og at udarbejde forskellige versioner af den samme opgave til elever på hvert sit niveau.

“ChatGPT udfører egentlig bare det arbejde, som læreren selv ville skulle udføre, men ville bruge meget længere tid på. Og naturligvis med læreren i rollen som den, der på grund af sin faglighed kan kvalitetsvurdere resultatet”, siger Michael Gundlund.

Og når han inddrager ChatGPT i selve undervisningen, er det med helt samme besked til eleverne: “De skal også lære, at det først giver mening at spørge ChatGPT, når man har nogle rammer at spørge inden for. Og at man ikke kan stole blindt på dens svar og derfor selv er nødt til at have noget viden at vurdere svaret ud fra”.

KOM I GANG MED AI

Michael Gundlund har sammen med sine kolleger Jonas Bergenholtz og Maja Lindstrøm Abildgård oprettet Facebook- siden "AI i folkeskolen".

Her har de lagt tre forløb op med eksempler på, hvad lærere kan bruge AI til. Materialet er tilpasset tre forskellige niveauer fra begynder til avanceret bruger.

Jonas Bergenholtz er kollega til Michael Gundlund i 10. klasse på Gentofte Ungdomsskole. Han har særligt brugt ChatGPT i undervisningen, når eleverne skal forberede mundtlige oplæg i engelsk.

“Vi har især arbejdet med ‘give me five’, som betyder at få den kunstige intelligens til at komme med fem underemner til et hovedemne”, fortæller han.

Som eksempel fremhæver han en fodboldinteresseret elev, der ikke havde meget andet kød på et timinuttersoplæg, end at han ville tale om den engelske fodboldklub Manchester United.

Med ideudviklingshjælp fra ChatGPT fik eleven inspiration til blandt andet at undersøge vigtige nedslagspunkter i klubbens historie. Eleven researchede efterfølgende emnerne selv, ligesom han selv skrev det oplæg, han endte med at holde.

“Og det var jo hans oplæg, ikke AI’ens. Den har bare hjulpet ham med at generere ideer. Det kan ChatGPT gøre for 22 elever med 22 forskellige emner samtidig. Det ville jeg aldrig kunne gøre som lærer”, siger Jonas Bergenholtz og tilføjer:

“Og fordi man ikke selv kan være inde i så mange emner, ender man ofte med at begrænse elevernes valg. Særligt i udskolingen, hvor mange elever er skoletrætte, er det en gave i højere grad at kunne lade eleverne beskæftige sig med emner, der interesserer dem”.

Hellere relevante end korrekte svar

Skal man bruge ChatGPT i undervisningen, er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en sproggenerator og ikke en søgemaskine, understreger Michael Gundlund. Og her vender vi tilbage til, hvorfor man får forskellige svar, alt efter hvilken rolle man beder den kunstige intelligens om at indtage.

Den kunstige intelligens vil nemlig forsøge at levere svar, der minder om lignende svar på lignende spørgsmål på internettet. Ved at bede den indtage en rolle som ekspert hjælper det den med at fokusere på et specifikt emne eller en specifik stil, og derfor får man både mere uddybende og mere brugbare svar.

For at levere svar, som brugeren finder relevante, tillader den kunstige intelligens en vis margin i sandsynligheden for, at svaret også er korrekt.

Firmaet bag ChatGPT, OpenAI, har afsløret, at den næste udgave af den kunstige intelligens – GPT-4 – vil have 40 procent større sandsynlighed for at levere faktuelt korrekte svar. Der er altså kort sagt rig plads til forbedring i den nuværende version.

“Derfor er kildekritikken en uadskillelig del af det at arbejde med ChatGPT. Man er altid nødt til at vurdere, hvilket nøjagtighedsniveau man har brug for, og hvis svaret er 100 procent, skal man ikke bruge den”, siger Michael Gundlund.

Dermed er vi fremme ved en for ham vigtig pointe, understreger han. For ham er den vigtigste forskel, ChatGPT gør i undervisningen, nemlig ikke, at eleverne får et redskab til at søge svar på deres spørgsmål.

“Der, hvor den gør den største forskel, er, at den kan lave en struktur for den taksonomiske læring. Hjælpe med at gå fra simpel til abstrakt tænkning. Og her hjælper den særligt de svage elever, der har svært ved at lave den struktur selv”, siger han og uddyber:

“De kan få hjælp til at komme i gang med at lave en analyse af tekster, de ellers ville kæmpe med bare at få stavet sig igennem. På det niveau er det ikke så vigtigt, om den er 100 procent korrekt”.

Jonas Bergenholtz oplever, at særligt skoletrætte elever i udskolingen er begejstrede for at arbejde med ChatGPT.

Bør sende skriftlige afleveringer på pension

Debatten om ChatGPT i skoleverdenen har særligt kredset om snyd med de skriftlige afleveringer og til eksamen. Lærerne på Gentofte Ungdomsskole mener, at diskussionen nærmere burde handle om, hvorvidt skolen stadig har tidssvarende evalueringsmetoder.

“Den skriftlige hjemmeaflevering giver ikke meget mening, når eleverne kan gå hjem og få dem produceret på den måde”, siger Michael Gundlund og tilføjer:

“Jeg kan kun se, at vi skal have mere fokus på mundtlighed og det 21. århundredes kompetencer. Selvfølgelig er der stadig nogle færdigheder, der skal læres. Men vi har muligheden for at rykke det projektarbejde, vi ved er motiverende for eleverne, op på et højere niveau, fordi alle nu har en mulighed for at producere noget”.

Jonas Bergenholtz mener ikke, man kan forvente, at elever i grundskolealderen ikke bruger ChatGPT til at besvare skriftlige hjemmeopgaver, når muligheden er der.

“Hvis vi insisterer på at beholde de skriftlige opgaver og bekæmpe, at kunstig intelligens bliver brugt til at snyde med dem, bruger vi kræfter på at tage en allerede tabt kamp i stedet for at klæde vores elever på til at kunne udnytte teknologiens styrker”, siger han.

Skal eleverne klædes på til det, kræver det også, at lærerne bliver det, understreger Michael Gundlund. Derfor har han også særligt ét godt råd til kollegaer, der gerne vil blive bedre til at undervise med ChatGPT.

Nemlig at de i stedet for at stille spørgsmål til den kunstige intelligens på må og få skal kaste sig ud i at bruge den til det, den er beregnet til: en sprogmodel, der kan promptes til at indtage forskellige roller i en samtale.

“Det er ikke bare et nyt opslagsværk. Det er en hjælper, som man kan gå i dialog med omkring det output, man gerne vil have. Det er en voldsom teknologi, man ikke nødvendigvis som lærer forstår, og som ovenikøbet ændrer sig fra måned til måned. Og derfor kan jeg sagtens forstå, at mange har svært ved at overskue det og er kritiske over for det”, siger han og tilføjer:

“Derfor håber jeg da også, at der hurtigst muligt kommer nogle retningslinjer fra ministeriet. Og måske endda en adgang til reguleret kunstig intelligens med chatbots og andre hjælpeværktøjer, som vi med tryghed kan anvende i undervisningen. Der forestår et stort arbejde med at klæde lærerne på. Men hvis ikke vi kaster os ud i det sammen med eleverne, gør de det alene. Og så bliver det helt sikkert ikke lige så godt”.

De illustrerede elementer i denne artikel er genereret af AI. Illustrationer af denne karakter opstår ved, at en AI ud fra et dataset og instrukser "drømmer" billeder frem.