At sige, at ChatGPT er blevet verdensberømt på rekordtid, vil være en underdrivelse. Det er blot syv måneder siden, firmaet OpenAI lancerede chatrobotten, og bare to måneder senere, i januar 2023, havde den 100 millioner månedlige brugere.

Det gør den ifølge den schweiziske bank og finansvirksomhed UBS til den hurtigst voksende internetservice nogensinde. Til sammenligning tog det TikTok ni måneder og Instagram godt to år at nå op på samme antal.

Og eleverne i den danske folkeskole har da også i dén grad opdaget ChatGPT. Ifølge en rundspørge i fagbladet Folkeskolens Lærerpanel, som 258 lærere har svaret på, har knap hver fjerde lærer oplevet, at eleverne uden tilladelse har brugt chatrobotten til afleveringer.

14 procent af lærerne har kunnet få bekræftet, at eleverne har snydt. 10,1 procent har en mistanke om, at det er foregået. Dertil kommer 8,9 procent, der svarer “ved ikke” til spørgsmålet.

Af de lærere, der har oplevet eller har haft mistanke om snyd, svarer hele 77,4 procent, at de opdagede det ved, at opgaven var for godt udført i forhold til elevens niveau. En af de lærere er Asmus Thomsen fra Ansgarskolen i Ribe. En gruppe elever havde i kristendomskundskab skrevet et digt om lidelse.

“Jeg tænkte, at det var en smule alment, men helt utrolig godt skrevet af nogle drenge i 8. klasse. Og så meldte der sig en mistanke”, fortæller han.

Læreren gik derfor selv til ChatGPT, tastede digtet ind og spurgte, om chatrobotten monstro kunne være afsender på digtet. Det blev bekræftet.

Konfrontationen af eleverne var relativt udramatisk. Eleverne indrømmede og tog det med et smil, at de var blevet afsløret. Asmus Thomsen er prøveansvarlig og fortalte naturligvis eleverne, at konsekvenserne ved at snyde til eksamen vil være bortvisning.

Kunstig intelligens i undervisningen: Har du talt med din AI i dag?

“Men jeg fortalte dem også, at jeg godt kunne forstå, at de var faldet for fristelsen. Det her er også nyt for dem”, siger han.

Færre end hver femte vil have AI ud af skolen

Risikoen for snyd med ChatGPT har da heller ikke fået lærerne til at gå i panik, viser rundspørgen i Folkeskolens Lærerpanel.

36,8 procent vil have værktøjer som ChatGPT forbudt ved afgangsprøverne, mens 18,2 procent helt vil have dem forbudt i skolen. Men langt den største gruppe på 56,2 procent mener, at kunstig intelligens – også kaldet AI – skal kunne bruges på lige fod med alle andre digitale værktøjer i skolen.

Når det kommer til spørgsmålet, om lærerne er klar til at undervise eleverne i kunstig intelligens, er svaret dog overvejende negativt. 72,5 procent svarer nej, mens 14 procent svarer ja.

Formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Regitze Flannov kan genkende billedet fra sine samtaler med foreningens medlemmer. Én ting er spørgsmålet om afgangsprøverne, der helt oplagt kalder på regulering, mener hun. Her har Børne- og undervisningsministeriet i første omgang meldt ud, at ChatGPT er forbudt ved prøverne. Ministeriet har nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge mulighederne for snyd ved prøverne ved hjælp af kunstig intelligens og komme med anbefalinger til at imødegå det. De forventes at lande i marts næste år.

Men brugen af ChatGPT i undervisningen og risikoen for snyd i de løbende afleveringer er en helt anden diskussion, påpeger Regitze Flannov.

“Det fylder en del hos lærerne. Én ting er, at eleverne snyder læreren, men den store udfordring er jo, at de i sidste ende snyder sig selv. Lærerne er bekymrede for, om eleverne kommer igennem de processer, der er nødvendige for at tilegne sig en faglighed”, siger hun.

Regitze Flannov er ikke overrasket over, at næsten tre ud af fire lærere svarer, at de ikke er klar til at undervise i kunstig intelligens.

“Selvfølgelig føler de sig ikke klar til det. Selv de firmaer, der opfinder den kunstige intelligens, advarer om, at det går så stærkt, at det er svært for samfundet at regulere og følge med”, siger hun.

Derfor mener Regitze Flannov, at fokus bør være på at få en dybere teknologifaglighed ind i skolen, der ikke så meget handler om de enkelte digitale redskaber, men mere om i det hele taget at kunne forholde sig til ny teknologi.

“ChatGPT er bare den seneste knopskydning. Om seks måneder er det en ny teknologi, der udfordrer, og om et år noget helt tredje. Vi skal have et fundament at stå på, så vi ikke hele tiden skal løbe efter den seneste teknologiske udvikling”, siger udvalgsformanden og tilføjer:

“Det kalder på et holistisk syn på sådan en faglighed som en del af skolens brede dannelsesopgave. Den skal ikke kun handle om teknikken bag, men også hvordan man indretter og får indflydelse i et digitaliseret samfund, og hvordan man kan være med til at designe teknologierne”.

Den nye teknologi er kommet for at blive

Danmarks Lærerforening er et af medlemmerne i Den Nationale Alliance for Teknologiforståelse, der består af 12 foreninger fra uddannelsesverdenen og erhvervslivet, som arbejder for at få fagligheden teknologiforståelse integreret i hele uddannelsessystemet.

Her står kapacitetsopbygning højt på dagsordenen, fortæller Regitze Flannov. Og Lærerforeningen sidder netop med ved bordet for at få indflydelse på, hvordan nuværende og fremtidige lærere bliver klædt på til at undervise med og i ny teknologi.

“Vi skal sætte os ind til det bord som lærere og få indflydelse på beskrivelsen af fagligheden og på kapacitetsopbygningen. Hvordan vi bliver uddannet og efteruddannet til at håndtere den forventelige række af digitale udfordringer, der vælter ind over os – og vil blive ved med at gøre det. Ellers er jeg bange for, at andre aktører med andre interesser overtager dagsordenen”, siger hun.

Asmus Thomsen er beskikket censor i dansk. Med den hat på synes han, det var det rigtige at melde ud, at brugen af ChatGPT er forbudt til afgangsprøverne. På længere sigt vil han dog ikke afvise, at man vil kunne finde en måde at integrere det.

Den nye teknologi er nemlig kommet for at blive, og så skal den selvfølgelig også være en del af skolen, mener han. Også selv om den udfordrer.

“Det sætter hele undervisningsområdet i et helt nyt perspektiv. Hvorfor vi egentlig underviser i de ting, vi gør. Men mon ikke det også bliver hverdag på et tidspunkt. Teknologier som lommeregneren og fjernsynet har tidligere radikalt ændret vores måde at arbejde og tilgå information på. Men vi har fundet ud af at bruge det som en del af undervisningen. Det tror jeg også vil ske denne gang”, siger han.

Derfor vil Asmus Thomsen fortsætte med at eksperimentere med at bruge ChatGPT i sin undervisning. Også selv om han langtfra føler sig klædt på til at skulle være ekspert i kunstig intelligens over for sine elever:

“Og det tror jeg ikke, vi bliver, fordi udviklingen går så hurtigt. Men jeg er klar til at interessere mig for, hvad det kan, og være åben over for, hvad det kan give til min undervisning. Vi må blive så klar, vi kan blive, og så forsøge at følge med, når verden ændrer sig igen”.

Illustrationerne i denne artikel er genereret af AI. Illustrationer af denne karakter opstår ved, at en AI danner billeder ud fra et dataset og instrukser.