'Skolens Timebank’ hedder et helt nyt skolebegreb i den aftale om folkeskolen, som tirsdag blev præsenteret med undervisningsministeren i spidsen.

Det indebærer kort fortalt, at skolelederne får (lidt) mere frie hænder til at fordele lærere og pædagogers tid på forskellige opgaver, men om der kommer flere timer i ”banken”, er et spørgsmål, der er åbent for fortolkning.

Lyder det forvirrende? Fortvivl ej. 

Folkeskolen har læst det med småt, så du ikke behøver. Her er listen over det nye i ’Skolens Timebank'.

1. Nu må skolerne bruge ”undervisningspenge” på SFO og farveblyanter

Siden 2020 har skoleledere landet over frit kunne konvertere de timer, der er øremærket til at fjerne optil al af den understøttende undervisning, til ja… undervisning i en eller anden form. Det fik skolerne midlertidig tilladelse til under corona-nedlukningen. En tilladelse, politikerne siden har forlænget med ét år ad gangen, og som nu bliver gjort permanent. 

Her er den nye skoleaftale 

En undersøgelse foretaget af Folkeskolen viser, at rigtigt mange skoleledere allerede benytter sig af mulighederne for at konvertere den understøttende undervisning, så for mange vil det i sig selv ikke være nyt.

Til gengæld har den nye aftale udvidet mulighederne for, hvad penge, der oprindeligt gik til understøttende undervisning, må bruges til.

Når den nye aftale om timebanken træder i kraft, kan skoleledere og kommuner nemlig også beslutte at bruge pengene til at betale for længere åbningstider i SFO'en, undervisningsmaterialer eller efteruddannelse, fremgår det af aftaleteksten.

Grunden til at pengene kan bruges i netop SFO’en er, at færre timer i skolen vil betyde et større behov for pasning for de små og mellemstore klasser, lyder forklaringen.

Som noget nyt vil de frigivne timer ikke længere være bundet til den enkelte klasse, som de ellers var tidligere, ”men kan prioriteres derhen, hvor der er behov”, som der står i teksten, hvor der også følges op med et eksempel:

”Hvis der for eksempel er udfordringer i 3.a men ikke 3.b, kan der således prioriteres ekstra voksne i form af fx to-voksenordning, små hold eller co-teaching i 3.a”.

2. Timer til fagligt svage elever er et krav

Selvom den nye aftale betyder, at en skole kan vælge at bruge en del af budgettet mere frit, er der nogle ting, der skal trækkes fra timebankens konto.

”Skolerne er dog fortsat forpligtede til at gennemføre klassens tid, ordblindetest og screening for høj begavelse i 1. klasse”, står der i aftalen.

Og som noget nyt har aftaleparterne besluttet, at der er skal øremærkes timer til at løfte de 10 procent mest fagligt udfordrede elever i dansk og matematik.

3. Med frihed følger...den store puniske krig

En af kongstankerne i den nye aftale er mere frihed til skolerne, har Mattias Tesfaye understreget ved flere lejligheder.

Når det kommer til retten til at veksle understøttende undervisning til noget andet, er det skolelederen, der formelt skal tage initiativet, fremgår det af teksten. I udgangspunktet er det kommunalbestyrelsen, der skal godkende tiltaget, men de lokale politikere kan lade skolelederne selv bestemme.

Rådigheden over den nye timebanks timer bliver dog ikke en nem opgave for skolelederne, har deres formand påpeget. Faktisk har Claus Hjortdal beskrevet det som, at det nu er "den store puniske krig, der bliver kørt ind på skolelederens kontor". 

For skolelederne vil stå overfor for ”en stor prioriteringsopgave”, som mange vil få svært ved at få til at ”hænge sammen”, som han siger. For de kan ikke se frem til at få en bank, der har flere frie timer at gøre godt med, end de i forvejen er vant til fra en hverdag, hvor der beskrives som historisk presset. 

4. Der kommer (ikke) flere timer ”i banken”

Hvor mange midler, der er i Skolernes Timebank, er et overraskende svært spørgsmål at besvare. For kontoen kan så at sige både opgøres i timer og kroner, og hvordan omregningen sker er en længere historie.

Timebank-ordningen træder i kraft fra næste år, men banken er først fyldt op med timer...eller nok nærmere penge i 2028. Herfra vil skolerne egentlig have flere penge på kontoen, end de har i dag.

For de knap 2,5 milliarder kroner, der i dag bliver brugt om året på understøttende undervisning i Danmark, bliver så at sige overført til kontoen i timebanken. Derudover indsætter regeringen en halv milliard, der er øremærket til en styrket indsats for de mest udfordrede elever. 

Til gengæld trækker aftalen så også godt en kvart milliard ud af regnskabet. 

Resultatet er, at skolerne samlet sat har omkring en kvart milliard mere på kontoen hvert år end i dag, men de kan kun råde helt frit over cirka 2,25 milliarder, altså en kvart milliard mindre end i dag.

Så den enkelte skoleleder kommer med andre ord til at have flere penge, men et mindre råderum. Et regnskab, som ministeriet selv har forsøgt at præcisere i nedenstående oversigt:

Se hvornår de mange nye elementer træder i kraft

Hvis man vil forvirres på et højere niveau, kan man læse Børne- og Undervisningsministeriet to eksempler på, hvordan pengene kan omregnes til mandetimer på den enkelte skole, i et af de faktaark, der hører til tirsdagens aftaletekst.