"Det er beskæmmende, når den enkelte ikke kan være sikker på at få en konkret, individuel vurdering. Det betyder, at den enkelte borgers liv udspiller sig som et lotteri, hvor det er mere held end forstand, der afgør, om man får den rigtige hjælp. Det har ikke noget med retssikkerhed at gøre", siger Stig Langvad.

Stig Langvad: Handicappedes liv afhænger af et lotteri

Der er et generelt problem med retssikkerheden i kommunerne, siger 95 procent af foreningerne i Danske Handicaporganisationerne i en undersøgelse. Et af de store problemer er, at der ikke altid foretages en konkret individuel vurdering af borgernes behov.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DH har selv lavet undersøgelsen, og 22 af 32 medlemsorganisationer har svaret. De er alle kendetegnet ved at have rådgivninger og har derfor et tæt og aktuelt kendskab til de problemer, som personer med handicap har i hverdagen.

Undersøgelsen bekræfter, at retssikkerheden er under pres i hele landet. 90 procent af medlemsorganisationerne svarer, at de ikke oplever, at problemerne er afgrænset til en bestemt kommune.

Familier oplever stor forskel i kommunernes service til handicappede

"Det er en vigtig pointe, blandt andet fordi vi gang på gang ser KL forklare problemerne med, at de små kommuner ikke har mulighed for at hjælpe på lige fod med de større. Vores undersøgelse gennemhuller den påstand, fordi den viser, at det handler om meget mere end det. Retssikkerheden er under pres, fordi sagsbehandlingen ikke er ordentlig", siger Stig Langvad, formand for DH, i en pressemeddelelse.

Kommunerne laver ikke altid en individuel vurdering

De største problemer ligger i uforholdsmæssigt lange sagsbehandlingstider og i en sagsbehandling, der mangler helhedsorientering og sammenhæng, svarer flertallet af handicaporganisationerne. Og alle organisationerne kan nikke genkendende til, at der ikke altid foretages en konkret individuel vurdering af borgernes behov.

"Det er beskæmmende, når den enkelte ikke kan være sikker på at få en konkret, individuel vurdering. Det betyder, at den enkelte borgers liv udspiller sig som et lotteri, hvor det er mere held end forstand, der afgør, om man får den rigtige hjælp. Det har ikke noget med retssikkerhed at gøre", siger Stig Langvad.

DH har ikke spurgt til uddannelsesområdet og heller ikke til kompenserende specialundervisning for voksne. Spørgsmålene går blandt andet på hjælpemidler, fleksjob, førtidspension og befordring.

Halvdelen af de 22 organisationer i undersøgelsen oplever, at kommunerne træffer afgørelser, som de ved, de vil tabe i Ankesystemet. Det vidner om alt for mange tilfælde, hvor økonomiske hensyn går forud for borgerens behov, sammenfatter DH.

DH har fremlagt tre problemstillinger for ministeren

På baggrund af de retssikkerhedsproblemer, som har været fremme i medierne i april, har DH været til møde med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen (R).

Her lagde DH på mødet særlig vægt på tre problemstillinger. Den første handler om kommunernes manglende incitament til at træffe rigtige afgørelser, og at der for visse ydelser kan være en økonomisk gevinst for kommunen ved at give et afslag, selv om borgeren har et behov. Det drejer sig blandt andet om aflastning, ledsagelse og socialpædagogisk støtte.

For det andet pegede DH på, at sagerne i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt oplyste, fordi kommunerne ikke indhenter specialiseret viden eller tilsyneladende ser bort fra den. Det betyder, at borgerne ikke får de rigtige tilbud.

Den sidste problemstilling går på de allersvageste borgeres mulighed for at klage. Personer, der for eksempel ikke har sprog eller ikke selv kan ringe til kommunen, når sjældent at klage.  

Ankestyrelsen skal have pligt til at gå til tilsynet

DH foreslog på mødet, at Ankestyrelsen får pligt til at bringe sager til tilsynet, hvis en kommune gentagne gange får omgjort mange sager. DH foreslår også, at der stilles krav om, at kommunerne skal indhente den nødvendige viden til at afdække borgernes behov, og at handicaporganisationernes rådgivninger skal styrkes, så de kan støtte borgerne i klagesager.

Ifølge DH mener Manu Sareen ikke, at kommunerne bevidst træffer forkerte afgørelser og bryder loven. Han vil dog gerne være med til at løse problemstillingerne.

Læs mere

DH´s undersøgelse af retssikkerheden for menneskermed handicap