Ifølge Liberal Alliances Merete Riisager er folkeskolereformen det mest pauvre lovarbejde, regeringen har lavet. Den forskning, som Christine Antorini har henvist til som reformens evidensgrundlag, kalder Riisager desuden for verdens tyndeste evidensgrundlag for en reform i den størrelsesorden. Hun er langt fra tilfreds med de svar, ministeren gav på det samråd, hun selv havde indkaldt til d. 17. december 2013.     

"Reformen er det mest pauvre lovarbejde"

Debattør på folkeskolen.dk André Højer gav heller ikke meget for undervisningsminister Christine Antorinis henvisninger til forskningsrapporter, der skulle bakke reformen op. Tværtimod. I elleve af 13 kilder udpegede han de steder i konklusionerne, hvor det står, at det rent faktisk ikke er muligt entydigt at slutte, at flere timer fører til bedre resultater.  

Debat: Antorinis manglende læsefærdighed- eller uærlighed? 

Tilføjelse til: Antorinis manglende læsefærdighed - eller uærlighed

Evidensen mellem antallet af aktivitetstimer og øget faglighed i skolen er således, hvad Merete Riisager igen vil have ministeren til at forholde sig til i sine syv spørgsmål (se links til højre, begrebet aktivitetstimer er gennemgående i Riisagers spørgsmål). Som det første beder hun ministeren oplyse, hvorfor Rambølls "Evaluering af Heldagsskoler" er på ministerens liste over referencer, når det i rapporten konkluderes, "at der ikke er noget i de tilgængelige data, der antyder, at eleverne bliver bedre eller dårligere rent fagligt af at gå på en heldagsskole".

Christine Antorini giver skriftligt denne forklaring:

"Det er værd at bemærke, at det også fremgår af evalueringen, at sammenligningen mellem heldagsskolerne viser, at graden af implementering af nogle af heldagsskolens virkemidler har en statistisk signifikant sammenhæng med elevernes resultater ved de nationale test".

Som eksempel nævner hun den ekstra tid til at arbejde med sociale kompetencer, den ekstra tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger og tiden til tæt kontakt mellem lærere og elever.

"Det interviewede personale på heldagsskolerne angiver, at de har "øget mulighed for at arbejde (intensivt) med disse virkemidler, hvilket indikerer, at de alt andet lige bør have bedre forudsætninger for at skabe gode resultater, hvis de anvender den ekstra undervisningstid optimalt", skriver Antorini til slut.

Verdens tyndeste evidensgrundlag 

Antorini: Timss kan ikke bruges mod reformen  

Merete Risagers næste spørgsmål handler om Timss-rapporten fra 2011, der ligeledes er på Christine Antorinis liste over forskning, der ligger til grund for reformen. I rapporten fra 2011 står, at det årlige fagspecifikke tidsforbrug ikke har sammenhæng med niveauet af Timms-scorerne i matematik og naturfag, hverken set i internationalt perspektiv eller vurderet alene ud fra de danske data. Grunden til den manglende sammenhæng skal findes i undervisningens indhold, som har større betydning end omfanget af tid. Så hvorfor er Timss-rapporten på ministerens liste, spørger Riisager.  

"Jeg redegjorde i min samrådstale for, hvorfor TIMSS ikke kunne anvendes til at konkludere, at tildelingen af flere timer ikke har en positiv effekt. Baggrunden er, at der ikke er taget højde for, at eksempelvis elever med faglige udfordringer tildeles flere timer", lyder svaret fra undervisningsministeren.

Hun nævner desuden Produktivitetskommissionens analyserapport 4 om uddannelse og innovation. "Produktionskommissionen konkluderer, at den nyeste forskning viser, at flere undervisningstimer har en effekt på elevernes læring".

Ekstra timer i 9.klasse har positiv effekt

"Child Development - Perspectives from Private and Public Investments" er ifølge Christine Antorini en af de få danske undersøgelser af sammenhængen mellem elevernes faglige resultater og en politisk besluttet, udefrakommende ændring af antallet af timer. Men Merete Riisager vil gerne vide, hvorfor ministeren har den på sin liste, når følgende står konkluderet i rapporten:

"As in existing studies, the findings show that classroom hours affect student performance in maths. However, I fail to provide robust findings for literacy".  

Antorini svarer med den modsatte konklusion:

"I det danske resumé af undersøgelsen konkluderes det, at ekstra undervisningstimer i 9. klasse har en positiv betydning for elevernes kundskaber, og at analysen alt i alt peger i retning af, at eleverne er sensitive over for antallet af undervisningstimer."

Hun henviser desuden til, at undersøgelsens resultater blev offentliggjort i en artikel i Educational Research i juni 2013. Antorini citerer i svaret til Riisager hele artiklens konklusion, der slutter med ordene "changes to classroom hours might be an effective way of increasing student performance"."

Forskere trækker tæppet væk under Antorini

Et spørgsmål om kontekst

I yderligere fire spørgsmål beder Merete Riisager om ministerens begrundelse for at sætte hhv. Pisa-rapporten 'Quality Time for Students: Learning In and Out of School', Pirls-rapporten fra 2011, en Niels Egelund artikel og en tysk videnskabelig artikel på sin liste. Hver gang argumenterer Antorni for deres berettigelse på lilsten. Alle spørgsmål og svar kan læses i deres fulde længe via link til højre. 

I sit sidste spørgsmål har Merete Riisager citeret 7 linjer fra den tyske forskningsartikel, der konkluderer at der ikke er fundet negative effekter af kortere skoleår i forhold til fremtidig indtjening og arbejde.     

"Spørgeren kunne også have valgt at tage de forudgående syv linjer med, hvor følgende om betydningen af et kortere skoleår fremgår", skriver Christine Antorini i sit svar og citerer:

 "I find some direct impacts on learning, as evidenced by increased grade repetition and lower track choice. This suggests strongly that students were affected by the shorter instructional time, a result which is also borne out by the existing literature in education, which tested students at the time of the reform. These results are inconsistent with the idea that compensatory mechanisms during the short school years completely offset the effect of shorter schooling".