Religionslærerne: Præcisering af KLM er signalpolitik
Formanden for religionslærernes forening mener ikke, at tilføjelsen om evangelisk-luthersk kristendom i KLM-faget gør den store forskel. Men han mener, at hele læreruddannelsen opbygning er et fundamentalt skift fra almen dannelse over mod målstyring. Forskningschefen, der har været med i udarbejdelsen, er lodret uenig.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Den præcisering om evangelisk-luthersk kristendom er fuldstændig ligegyldig. Det har altid givet sig selv, at det var et fokuspunkt. Som jeg ser det, er det ren signalpolitik", siger formand for Religionslærerforeningen John Rydahl.
V og DF glæder sig over mere kristent fokus i læreruddannelsen
Han er væsentligt mere engageret i det skift, han mener, der ligger i hele den nye læreruddannelses opbygning.
"Det fundamentale er det skandaløse skift til kompetencemål. Det devaluerer hele grundlaget for folkeskolen ved at flytte fokus fra det alment dannende til det målbare i målrettede, eksakte kompetencemål".
John Rydahl ser det som kulminationen på en bølge sat i gang af Bertel Haarder tilbage i 80'erne, hvor man lod sig inspirere af den angelsaxiske Back to Basic-tankegang.
"I stedet for at diskutere folkeskolens formål, så diskuterer vi en detailstyring af skolens indhold. Det lyder jo fint, når Morten Østergaard siger, at han giver læreruddannelsen fri, men ved at sætte kompetencemål, dikterer man en teknisk måde at tænke pædagogik. Og ved at tæmme og reducere KLM, som ellers forsøger at bidrage med en dannelsestankegang, understreger man yderligere dette skift. Det er en klar forringelse".
Så er læreruddannelsens endelige rammer klar
Det handler om at sikre koblingen til praksis
Forsknings- og udviklingschef ved Via University College Andreas Rasch-Christensen, som har siddet som projektleder af arbejdet med den nye uddannelse, ser præciseringerne som en skærpelse af indholdet.
"Man har tonet den viden, som de studerende skal tilegne sig, men hvordan de skal bruge den viden, står jo stadig åbent".
Han kan godt forstå John Rydahls indsigelse, men mener, at det er en misforståelse af uddannelsens opbygning.
"Der er to ting, der er vigtige at forholde sig til. Det alment dannende er faktisk blevet styrket, fordi det er kommet ind i flere fag. Men det skal nu udmøntes i forhold til skolens fag. Vi forsøger at skabe parallel mellem det, som de studerende møder i læreruddannelsen, og det, de skal bruge i praksis".
Andreas Rasch-Christensen mener, at det er en stor forbedring ved den nye læreruddannelse, at den er i så tæt samspil med skolens praksis. Det er afgørende, at den kan laves om løbende, hvis skolens praksis ændrer sig.
"Jeg kan godt forstå kritikken, når man opstiller elementerne skematisk, så ser det hele meget redskabsorienteret ud. Men i virkeligheden handler kompetencemålene jo om at fastholde sigtet ud mod praksis".
