Hvad er formålet med folkeskolen?

Det spørgsmål trænger i den grad til at blive genbesøgt, mener professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks, der i samarbejde med historiker, retoriker og lærer Bjarke Malmstrøm Jensen har skrevet bogen "Fra Kant til Steen – En samtale om skolens raison d’être", som udkommer i dag.

De to herrer har i bogen blandt andet lavet en gennemgribende analyse af folkeskolens formålsparagraf, og ifølge professoren repræsenterer den et temmelig instrumentaliseret syn på skolen, der måske passer udmærket til fortidens industrisamfund, men som kommer til kort i en tidsalder under konstant forandring.

Eller som han udbryder i telefonen efter at have reciteret fra starten af første paragraf i folkeskolelovens formålsparagraf: "'Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere...' - 'Hvor i alverden er eleven i det?!'”.

Ligesom i formålets første linjer er det ikke ligefrem det selvstændigt tænkende, livsduelige og demokratiske menneske, der er centrum for debatten om skolen herhjemme, mener Vincent F. Hendricks.

“Diskussionen om folkeskolen handler ofte meget om færdigheder, videre læring og eksamener, metoder, måltal, økonomi og om alt muligt, der ligger rundt om skolen. Det er ikke en samtale om skolen, og den præposition skal byttes rundt. Derfor inviterer vi til en samtale om skolens raison d’être. Bogstavelig talt: Hvad skal vi med skolen? Hvad betyder den som en demokratisk og velfærdsmæssig grundpille?”, siger han.

Skolen skal skabe videnshåndværkere

Med sig til at kvalificere debatten har de to forfattere inviteret en håndfuld oplysningsfilosoffer som Immanuel Kant, David Hume og Jean-Jacques Rosseau ind i deres tekst, som i samtale med citater fra Pippi Langstrømpe og tegneseriefiguren Steen fra “Steen og Stoffer-serien" er med til at formulere bogens bærende argument.

Et argument, der ifølge Vincent F. Hendricks kan koges ned til, at “det menneskelige i højere grad skal kobles til skolens opgave”, forklarer han.

Anmeldelse

Forfattere ønsker en ny samtale om skolens formål, men overser den gamle

Skolen skal nemlig ikke bare forberede eleverne til at gå videre i uddannelsessystemet og senere blive gode til at producere nye produkter, som professoren beskriver det. Nej, samfundet i dag har brug for selvstændigt tænkende individer, der kan navigere i en historisk stor omskiftelighed.

Og det kræver, at skolens aktører og ikke mindst lærerne insisterer på deres faglighed, og at  Skoledanmark begynder at operere med nogle andre begreber om viden og læring og med en anden forståelse af, hvad en elev skal træde ud af døren med efter ti års skolegang, forklarer han.

Spørger man de to forfattere, er svaret på det sidste spørgsmål, at folkeskolen skal præge eleverne i retning af at blive såkaldte “videnshåndværkere”. Altså nogle, der har "ejerskab over deres viden, så de kan anvende den til mange forskelligartede formål”, som han siger.

“Den hollandske filosof Gert Biesta beskriver det meget rammende, når han siger, 'i det samme vi hævder, at uddannelse kun handler om læring, glemmer vi hurtigt, at det, der virkelig betyder noget, er, hvad elever rent faktisk gør med dét, de har lært'”, citerer Vincent Hendricks.

I bogen har han i bedste logiske filosofstil sat viden og dens formål på formel, og budskabet er som hos Biesta, at teori og erfaringer skal kunne anvendes af eleverne i den virkelige verden og i demokratiet så at sige.

Ud over elevernes generelle livsduelighed i et komplekst samfund, betoner Vincent Hendricks igen og igen elevernes mulighed for at agere som demokratiske borgere i samfundet.

Og det er da heller ikke tilfældigt, at oplysningstidens tænkere spiller en stor rolle i bogen, forklarer han. For deres projekt handlede i høj grad om at klæde borgerne på til at indgå i de gryende demokratier og vejen gik igennem viden til oplyst selvstændighed og dømmekraft, forklarer Vincent F. Hendricks og sætter undervejs tryk på ord som myndighed og autonomi og demokratiske borgere. 

Karaktersystemet modvirker livsduelige elever 

Når han ser på uddannelsessystemet i dag, ser han ikke kun en tendens til, at eleverne bliver trænet i selvstændig tænkning og livsduelighed.

Ud over målstyringen af skolerne fremhæver Vincent F. Hendricks også karaktersystemet som et fænomen, der ifølge ham modarbejder færdighed og selvstændighed. Eleverne starter så at sige fra toppen med en god præstation på karakterskalaen, som derefter bliver devalueret, efterhånden som eleven gør sig skyldig i mere eller mindre alvorlige “fejl og mangler”.

Bogens forfattere

Vincent F. Hendricks er dr.phil, ph.d. og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet.

Bjarke Malmstrøm Jensen er cand.mag i historie og retorik og uddannet lærer. Har igennem 20 år arbejdet med og for børn og unges trivsel og læring. Blandt andet i Psykiatrifonden og i Familie og Rådgivning i Gladsaxe kommune. 

Bogen "Fra Kant til Steen - en samtale om skolens raison d'être" udkommer 6. maj på forlaget Gyldendal. 

“Hele karakterskalaen stimulerer jo ikke videnshåndværkere, men derimod elever, som kan recitere, og som ikke begår fejl. Men hvis vi insisterer på en nulfejlskultur, så går vi jo glip af at eleverne laver fejl, som de kan lære af, og dermed kan blive færdighedsparate, livsduelige og ejerskabshavende”, siger han.

Anerkendt skoletænker: Kunst kan genskabe den menneskelige dimension i undervisningen

Bjarke Malmstrøm og Vincent F. Hendricks er også klar til at tage diskussionen op om, hvorvidt nogle er for hurtige til dømme  skærmene ude af skolen, når nu de er en del af vores liv og mange andre spørgsmål, fortæller professoren. 

Men i første omgang er det altså spørgsmålet om skolens formål, han mener, der bør afklares.

“Jeg håber, at folk er klar til at tage denne her diskussion, for der er et behov for det”, siger Vincent Hendricks.

Lærerne skal være mesterlærere

Lærerne spiller hovedrollen i at realisere skolens formål.

"De skal igennem deres faglighed bidrage til elevernes kundskab, men også stimulere deres færdigheder”, siger Vincent Hendricks, og refererer til lærerne som 'mesterlærere'. Et begreb, som tænkeren og kunstneren Peter Bastian tidligere har skrevet en bog om.

Professoren fortæller, at hans betragtninger ofte resonerer hos de lærere, som han møder til sine foredrag, for de ser også, at deres faglighed er blevet opslugt af nogle af alle de andre bekymringer om måltal, økonomi samt af Aula og forældre, der har en masse at sige om, hvad der er bedst for skolen, fortæller han.

"At være mesterlæreren, som uddanner videnshåndværkeren, det ser flere af de lærere jo også som deres raison d'être. Det er jo dem, der uddanner den næste generation til at være alt fra dem, der overtager alt fra nøglerne til statsministeriet til dem, der sidder i kassen i Netto”, siger Vincent F. Henricks. 

Og derfor er han særligt glad for at komme ud med sit budskab i Folkeskolen, siger han.

“Lærerne skal insistere på deres faglighed, for den er altafgørende for at indfri skolens formål. Og måske kunne nogen finde inspiration i vores definition af viden”, siger han.