Tidligere blev blinde og svagsynede fremstillet som hjælpeløse og unyttige stakler, der levede i en verden af mørke. Myterne beskrev også blinde som mystiske, umoralske, onde eller som idioter, og nogle mente, at blindhed var en straf. I dag ser det anderledes ud.

"Nogle af de gamle myter hænger ved, men det forandrer sig, for i dag formidler blinde selv deres historie i medierne og træder frem med synspunkter og holdninger. Det gør en forskel", siger synsfaglig konsulent Bendt Nygaard Jensen fra Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, ViHS, under Servicestyrelsen.

Blinde kommer i avisen, fordi de kan noget særligt

Bendt Nygaard har analyseret artikler om blinde og svagsynede i dag- og ugeblade fra de seneste ti år og sammenholdt indholdet med studier af holdninger til blinde fra midten af 1960'erne og frem.

"De færreste kender en blind, så myterne er tit baseret på andres fortællinger. Selv om det er 75 år siden, at blinde boede på kostskole eller institution, tror nogle mennesker stadig, at det er sådan. Men i dag kommer blinde i avisen, fordi de kan noget særligt. De gør karriere og har et aktivt fritidsliv. Det er ikke den lidende og udsatte person, der bliver portrætteret", siger Bendt Nygaard.

Blind prøves af som undervisningsassistent i folkeskolen

At blinde trækkes frem som gode eksempler har været med til at ændre mediernes billede af funktionsnedsættelsen.

"Det er min fornemmelse, at man ikke så den slags portrætter for 25-30 år siden. Udviklingen bunder ikke i en bevidst mediestrategi, men skyldes, at journalister ser gode historier i det specielle. Derfor får mennesker med funktionsnedsættelser mere plads i medierne. Vi kan også læse om autister, der kan et eller andet særligt, og i sommer brændte de Paralympiske Lege i London virkelig igennem i medierne".

Artikler om blinde taler ind til læserne

Det er ti år siden, at Bendt Nygaard første gang hørte fremtidsforskere sige, at der ville komme fokus på det specielle, fordi der er gode historier i det.

"Det specielle er både nyt, personligt og emotionelt. Blindhed er den funktionsnedsættelse, de fleste mennesker frygter selv at få, så artikler om blinde taler ind til folk. Selv om der ligger en vis portion 'godt det ikke er mig' hos læseren, så giver artiklerne også en forståelse for, at blinde ikke lever i totalt mørke. De er mennesker med et liv", siger Bendt Nygaard.

Risikoen for at blive blind halveret på ti år

Han tror ikke, andre handicapgrupper har meget at lære af de blinde, for de optræder allerede selv i medierne.

"Man kan næsten ikke tænde for et program som Aftenshowet, uden at der bliver skildret et menneske med en funktionsnedsættelse. Folk med et handicap får en stemme. Fokus har været temmelig konstant i de 15 år, jeg har fået udklipsservice fra aviser og ugeblade, og det varer formentlig ved, for der kommer nye journalister til, som også finder området interessant".

Blinde fortæller om hjælpemidler og støtte

Det gamle tema om, at blinde er hjælpeløse og unyttige, behandles i flere artikler, men nu sker det i form af modbilleder, hvor blinde fortæller om, at de er selvhjulpne, og om deres succes i uddannelse og erhverv og i samfundslivet generelt.

Flere blinde er inde på, hvordan hjælpemidler og støtte langt hen ad vejen kompenserer for manglende syn.

Støttelærere risikerer at isolere blinde elever fra seende kammerater

"Jeg har lige læst om en kvinde, der får hjælp til at handle i den lokale Netto, fordi hun ikke selv kan finde varerne. Sådan en artikel giver læserne en forståelse af, hvad hun lever med", siger Bendt Nygaard.

Medierne behandler ikke alle sider af blindhed

Medierne tegner dog kun et udsnit af virkeligheden, så der er sider af blindhed, der ikke fylder særlig meget.

"Mediernes nyfortolkning ændrer ikke på, at mange blinde børn, unge og voksne fortæller en helt anden historie om den virkelighed, de lever i, hvor de bliver marginaliseret i forhold til uddannelse og job og føler sig isolerede. Vi hører kun solstrålehistorierne", siger Bendt Nygaard med henvisning til en rapport fra SFI om de barrier, blinde og svagsynede oplever.

Blinde på vej til at blive marginaliseret

 Alligevel er det vigtigt, at historierne kommer frem.

"De blinde bag solstrålehistorierne bliver rollemodeller for andre blinde og svagsynede, når de fortæller om sig selv. De får en form for mentorrolle og baner vej for, at det omgivende samfund bliver mere inkluderende".

Alle klasser burde have en blind

Du kan læse Bendts Nygaards kortlægning "Blind i medierne og i virkeligheden" via linket under Ekstra til højre. Under linket finder du også en henvisning til to SFI-rapporter om blinde og til en afrapportering fra en tværministeriel arbejdsgruppe.