Vi vil have en arbejdstidsaftale, fastslår formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.

Erhvervsskolerne: Nej tak til gymnasielærernes aftale

Staten stiller nu krav om, at skolelederen også på erhvervsskolerne skal have den fulde ret til at bestemme den enkelte lærers arbejdstid. Staten har allerede fået dette krav igennem på gymnasieområdet, men Uddannelsesforbundet, der organiserer erhvervsskolelærerne, sætter hælene i.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uddannelsesforbundet har i dag fået stukket et stykke papir i hånden, der præciserer finansministerens krav til en ny arbejdstid for erhvervsskolelærerne.

Papiret er en direkte kopi af paragraf 16 til 19 i den aftale, som staten for nylig indgik om gymnasielærernes arbejdstid med Akademikernes Centralorganisation.

Frie skoler: Gymnasielærernes aftale er noget bras

"De har ikke engang gidet rette ordet 'gymnasielærer'", fortæller formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan i en pause i et igangværende hovedbestyrelsesmøde om netop kravene fra arbejdsgiveren. Hun koger kravene ned til en enkelt sætning:

"Det er et meget præcist tilbud: 1924 timer uden aftaleret og med fuld ledelsesret".

Corydon-instruks: Ingen lokale arbejdstidsaftaler

Udannelsesforbundet: Vi vil have en arbejdstidsaftale

Det er et tilbud fra arbejdsgiverne, som Uddannelsesforbundet hverken vil eje eller have.

"Det er afgørende for os, at vi overhovedet har en arbejdstidsaftale", fastslår Hanne Pontoppidan.

"Og den skal så også leve op til to kriterier: Den skal sikre kvalitet i undervisningen for eleverne, og den skal sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne. Den arbejdstidsaftale, vi indgår, skal opfylde de to krav", tilføjer Hanne Pontoppidan og haster tilbage til hovedbestyrelsesmødet.

Uddannelsesforbundet skal mødes med statens forhandlere i næste uge.

Lærerforeningsformand i appel til forældrene