Udviklingskontrakterne skal forpligte professionshøjskolerne til at skabe gode uddannelser. Blandt de mange både individuelle og generelle mål og krav findes i alle kontrakterne et krav om en studieaktivitetsmodel, som synliggør, hvordan de studerendes aktiviteter er fordelt på fire kategorier:

1) Deltagelse af undervisere og studerende, initieret af underviser (holdundervisning, forelæsninger mm.) 2) Deltagelse af studerende, initieret af underviser (praktik, studiedage, studiebesøg mm.) 3) Deltagelse af studerende, initieret af studerende (eksamensforberedelse mm.) 4) Deltagelse af undervisere og studerende, initieret af studerende (fremlæggelse, temadage mm.)

Professionshøjskolerne har forpligtet sig på kvalitetsløft

Uambitiøs fordeling Professionshøjskolerne UCC (KDAS/Blaagaard og Zahle), UC Syddanmark (Esbjerg og Haderslev) og UC Sjælland (Roskilde, Vordingborg og Holbæk) har i deres udviklingskontrakter allerede sat mål for størrelsen af de fire kategorier. For eksempel forpligter UCC sig til i 2013 at have en fordeling 33 procents underviserstyret undervisning. Fælles for de tre professionshøjskolers mål er, at procentsatserne til 2014 ændrer sig, så kategori 1 og 2 fylder mere, mens kategori 3 og 4 bliver mindre.

Formand for Lærerstuderendes Landskreds Tobias Holst er ikke imponeret over procenterne:

"Der er alt for meget selvstudium og alt for få undervisningslektioner. De studerende vil have mere undervisning, men professionshøjskolerne er fortsat i den forkerte rille i forhold til undervisningsandelen. Tallene er ganske enkelt for uambitiøse", siger han.

Forbløffende få timer Professionshøjskolerne UCC, UC Nordjylland og Metropol har i udviklingskontrakterne desuden opstillet et minimumskrav til antallet af ugentlige undervisningstimer. Således vil alle tre institutioner i 2013 sikre de lærerstuderende et gennemsnit på 14 ugentlige timer med udnerviser, og professionshøjskolerne UC Nordjylland og Metropol sætter det op til 15 ugentlige lektioner i 2014.

Lærerstuderende argumenterer sig til mere tid med underviser

Tobias Holst er positiv over, at professionshøjskolerne vedkender sig det faktum, at de studerende indtil nu har fået færre end 14 ugentlige timer. Men det betyder ikke, at han jubler over deres nye mål.

"De studerende får stadig forbløffende få undervisningstimer, så jeg undrer mig over, at professionshøjskolerne i kontrakterne nærmest bryster sig over de mål, de har sat. Men det er i det mindste godt, at man kan se, hvad man får på uddannelserne nu - det er bare en skam, at det er så lidt", siger han.

Et redskab til forventningsafstemning Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium Erik Knudsen mener, professionshøjskolernes mål i udviklingskontrakterne er passende. Han mener, det er op til de enkelte institutioner selv at vurdere, hvordan de bedst muligt kan nå de overordnede politiske mål, og han har tillid til, at professionshøjskolerne vælger den mest hensigtsmæssige løsning. Men han er ikke afvisende over for de studerendes kritik.

Ny model skal vise, læreruddannelsen er et fuldtidsstudium

"Hvis de studerende oplever, at der er for lidt undervisning, skal vi selvfølgelig have en dialog om det, så vi kan finde ud af, hvad utilfredsheden bygger på. Vi skal se på, om de også selv har leveret deres del i form af for eksempel at bruge tid på selvstudie. Og her er studieaktivitetsmodellerne et godt redskab til at forventningsafstemme institution og studerende imellem, så alle ved, hvad der forventes af hvem", siger han.

Erik Knudsen er spændt på de erfaringer, professionshøjskolerne kommer til at gøre sig i forhold til modellen. Generelt mener han dog, udviklingskontrakterne er med til at indskrænke uddannelsesinstitutionernes frihed til selv at tilrettelægge uddannelserne, som de vil. Han er ikke interesseret i, at synliggørelsen af fordelingen af studieaktiviteter på de forskellige institutioner fører til en ensretning på området, for han mener, der er forskellige veje til at nå målet.

Nye tal bekræfter: lærerstudiet er ikke er et fuldtidsstudium