Ifølge Gunther Kresses "Literacy in the New Media Age", er det talen, der er den mest præcise multimodale kommunikationskanal, vi hidtil har til rådighed. Og hvorfor – fordi, ifølge Kress, er alle andre modaliteter, værende for sig, eller i samspil med andre modaliteter, mangelfulde i en given kommunikationshenseende. Der vil altid være en større grad af fortolkning til stede, når disse skal afkodes. Som fx tekst, som værende udsprunget af tale og derfor den modalitet, mange umiddelbart vil mene værende tættest på tale. Men tekst er mere eller mindre en piktografisk, symbolsk repræsentation af talen (dette gælder – ifølge Kress – også de alfabetiske skriftsystemer, da forbindelsen mellem lyd og bogstav er minimal selv i disse. For eksempel er der omtrend 30 vokallyde i dansk sprog, men kun ni vokallyde repræsenteret i det danske alfabet). Disse piktogrammer tilsammen, repræsenterer så ord, som igen blot er metaforiske, abstrakte udtryk – når man forsøger at estrahere mening ud af tekst, bliver denne derfor til forhandling. Samt er tekstens tegnsætning utilstrækkelig i forhold til talens udtryksrigdom og derfor, til tider, direkte misvisende. Billedet, derimod, viser konkret, hvad vi skal se for vores "indre øje", men mangler derimod tekstens tidslige dimension, samt en stærkere kontrol af, hvad der primært bør lægges mærke til, fokuseres på. Disse to modaliteter affordans tilsammen kan kommunikationen gøres stærkere, men desværre kompenserer de ikke fuldstændig for hinandens svagheder.  

Kikker vi derimod på talen, har vi meget mere til rådighed, når vi er nødt til at kompensere for talens mangler, og på den måde vige fra uhensigtsmæssige diskurser i en given kommunikationshenseende. Vi kan jo se, høre – og ja, endda mærke! – den anden part og dens engagement og reaktionsmønster under hele kommunikationsseansen (ideelt set). Desuden har vi kroppen som udtryk og kommunikationsværktøj; en visuel modalitet som supplement til den mundtlige, altså talen. Alle andre kulturskabte, akkumulerede udtryksformer udspringer vel på den ene eller den anden måde af talen og kroppen (heri medtænkes hele sanseapparatet).

Tag nu et blik på trenden med smily'en, og hvordan smilet har sneget sig ind i vores, muligvis mest konservative modalitet, teksten og tekstkulturen. Før denne, lille charmerende piktogram var der jo bare en enkel modalitet repræsenteret i en SMS. Fx: "Gider du huske at låse døren efter dig?" Som sagt er der en modalitet på spil her, og denne er repræsenteret i en digitaliseret tekstformat under den binære kodesystem, moblitelefoners styresystem opererer under. Analyserer vi sætningen, hører verballedet "gide" til det uformelle sprogbrug, som er ret almindeligt i SMS-genren. I dette eksempel er "gide" et udglattende udtryk brugt til at nedtone den efterfølgende opfordring. Men ikke destå mindre fremstår opfordringen stadig som en opfordring, og afsenderen fremstår mere eller mindre determineret i at modtageren imødekommer denne opfordring. Forsøger vi at udskifte tegnsætningen for at ændre udtrykket, fx ved at udskifte spørgsmålstegnet med fx et udråbstegn, vil udtrykket nu fremstå noget mere kommanderende. Afslutter vi sætningen med et punktum, ændrer det ikke på forholdet mellem afsender og modtager – afsender giver stadig køligt ordren modtageren forventes at parere. Afslutter vi med et kolon, ja, så leger ikke alene med modtagernens kundskaber indenfor tegnsætningens forkrøblede lille verden, men direkte flabet venter på, hvornår på året mon opfordringen imødekommes?

Kikker vi derimod på samme SMS, men nu med en smily til sidst i sætningen: "Gider du huske at låse døren efter dig :-)" bliver det samlede udtryk noget anderledes. Med smily'en er der pludselig tale om et multimodalt udtryk, da der nu er to modaliteter at spille på: Den ene, teksten, og heri forbliver udtrykket en opfordring. Men den anden modalitet, billedet, altså piktogrammet smily'en, udtrykker, at opfordringen på en måde nu er kærligt ment – ergo fremstår afsenderen knap så kommanderende i forhold til det første eksempel uden smily'en. Med smily'en ændrer hele kommunikationsseansen fuldstændig karakter. Dette kunne ikke opnås alene ved tekst eller ved at ændre tegnsætning.

Er smily'en et produkt af mangelvare på udtryk i tekstgenren SMS, da vi med tale har vores kropssprog og ansigtsmimik til rådighed? Det er der vist ingen tvivl om. Hvilket leder mig hen til min pointe:

Først og fremmest skal vi mestre kroppen som (indtil videre, muligvis) værende den mest præcise kommunikationskanal, vi har til rådighed. Vi skal afdække dette fantastiske multimodale produkt og dets potentiale i en kommunikationshenseende. Og undervejs skal vi afdække og mestre andre modaliteter og multimodaliteter, hvormed vi kan kompensere, når tid, sted, søer, skærm og papir står i vejen mellem os og andre, os og verden. Men tale og krop først – for tale og krop er trods alt, tilsammen, det multimodale instrument, langt de flerste af os har til rådighed :-)