I skoleåret 22/23 modtog 5,1 procent - svarende til 32.500 elever - segregeret specialundervisning, hvilket er den højeste andel i 12 år.
I skoleåret 22/23 modtog 5,1 procent - svarende til 32.500 elever - segregeret specialundervisning, hvilket er den højeste andel i 12 år.

Andelen i specialundervisning er den højeste i 12 år

Antallet af elever i segregeret specialundervisning stiger fortsat og var i sidste skoleår på sit højeste i 12 år. Samtidig er der forskelle i segregeringsprocenten på tværs af kommunerne, viser en ny analyse. Også når man tager højde for elevgrundlaget.

Publiceret Senest opdateret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har i en ny analyse undersøgt andelen af elever, som modtager segregeret specialundervisning. Det kan være i en specialklasse, på en specialskole eller i et dagbehandlingstilbud, mens analysen ikke omfatter elever, som får mindst 12 timers støtte i den almene undervisning.

Analysen har fokus på 0. til 9. klasse i skoleårene 20/20 til 22/23, men trækker spor tilbage til de seneste 12 skoleår. Formålet er at give kommunerne viden om, hvorvidt de har flere eller færre elever i segregeret specialundervisning, end man kunne forvente ud fra kommunens elevgrundlag, som blandt andet er elevernes alder, køn og kontakter med sygehusvæsenet samt forældrenes resurser.

Hovedresultaterne viser:

  • at i skoleåret 22/23 modtog 5,1 procent - svarende til 32.500 elever - segregeret specialundervisning, hvilket er den højeste andel i 12 år. I 11/12 gik 4,3 procent af eleverne i specialundervisning, og det faldt til 3,8 procent i 15/16. Siden da er andelen kun steget.
  • at der er forskelle i kommunernes segregeringsprocent for skoleårene 20/21 til 22/23. I nogle kommuner er segregeringsprocenten under tre procent, i andre er den over otte procent.
  • at der stadig er forskel på kommunernes segregeringsprocenter, når analysen tager højde for forskelle i kommunernes rammevilkår, herunder særligt forskelle i elevgrundlaget.

Ti kommuner i hver sin ende af skalaen

De ti kommuner med højest segregeringsprocent i forhold til det forventede har i gennemsnit 1,5 procentpoint flere elever i segregeret specialundervisning, end hvad man kunne forvente ud fra rammevilkårene. Næstved, Allerød og Faaborg-Midtfyn indtager de tre øverste pladser med henholdsvis 2,3, 1,9 og 1,8 procentpoint over det forventede.

Omvendt har de ti kommuner med lavest segregeringsprocent i gennemsnit 1,6 procentpoint færre elever end forventet i specialundervisning. Her ligger Sønderborg, Vordingborg og Ikast-Brande øverst. De to første kommuner har segregeret 2,4 procentpoint færre, end man kunne forvente, mens tallet for midtjyderne ligger på 2,1.

Tallene bygger alle elever, som har modtaget segregeret specialundervisning i de tre seneste skoleår. På den måde bliver procenten i hver enkelt kommune baseret på langt flere elever, hvormed den enkelte elevs betydning reduceres. Det mindsker risikoen for at tilfældigheder, særlige omstændigheder eller få enkeltindivider påvirker segregeringsprocenten i den enkelte kommune og dermed resultat på en uhensigtsmæssig måde, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed i analysen.

De fleste går i specialklasse

I samtlige skoleår er der en højere andel elever, som modtager segregeret specialundervisning i specialklasser på en folkeskole end på specialskoler og dagbehandlingstilbud.

I 22/23 modtog 2,1 procent af alle elever specialundervisning på en specialskole. Det er en stigning på 0,6 procentpoint sammenlignet med 15/16, som på landsplan havde det laveste niveau for hele analyseperioden.

Samtidig modtog tre procent specialundervisning i en specialklasse, hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til i 15/16.

”Vi ser samme tendens, hvis vi kigger alene på de seneste skoleår, da segregeringsprocenten både for specialklasser og for specialskoler har været stigende. Stigningen i den samlede segregeringsprocent skyldes altså både en stigning i andelen af elever, som går i specialklasse, og en stigning i andelen af elever der går i specialskoler eller dagbehandlingshjem”, konkluderer analysen.

Udvikling opdelt på klassetrin

Flere elever på de ældre klassetrin modtager segregeret specialundervisning end på de yngre klassetrin.

I sidste skoleår modtog 6,7 procent af eleverne i udskolingen segregeret specialundervisning, mens det var 5,3 procent på mellemtrinnet og 3,7 procent i indskolingen.

Trods forskellen har udviklingen på tværs af klasserne været meget ens. Fra 15/16 til 22/23 er segregeringsprocenten i indskolingen steget med 1,2 procentpoint, mellemtrinnet 1,3 procentpoint og udskolingen 1,2 procentpoint.

”Hvis vi kun tager de seneste tre skoleår, ser det ud til, at stigningen i segregeringsprocenten for indskolingen er knap så stejl som for mellemtrin og udskoling”, forklarer analysen.

Det står i modsætning til en tilsvarende analyse, hvor fokus var på skoleåret 19/20. Dengang var en af konklusionerne, at stigningen i lidt højere grad sås blandt elever i indskolingen sammenlignet med stigningen for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Dette er ikke længere tilfældet. Den stigende segregeringsprocent allerede i de mindre klasser er dog stadig værd at være opmærksom på – særligt fordi andre analyser har vist, at relativt få elever tilbageføres til almenundervisningen, når de først er segregeret”, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.

Tre ud af fire er drenge

Analysen ser også på udvalgte karakteristika for elever, som modtager segregeret specialundervisning. Ikke overraskende er drengene væsentligt overrepræsenteret, nemlig med næsten tre ud af fire elever, selv om de kun udgør en anelse mere end halvdelen af alle elever. Segregerede elever i også i højere grad anbragte, og de har i højere grad en psykiatrisk diagnose.

Powered by Labrador CMS