Regeringen vil skrotte kravet om, at 95 procent af undervisningen i folkeskolen skal gennemføres af en lærer, som er uddannet i det pågældende fag.

Det siger undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Berlingske.

"Nogle steder er det måske vigtigere, at de små børn møder få voksne, end at de møder en linjefagsuddannet voksen", siger han til avisen.

Ministeren forventer dog, at de ældste elever i høj grad vil have lærere, som er uddannet inden for matematik eller engelsk, skriver Berlingske.

Siden 2019 har det været et krav til landets folkeskoler, at 95 procent af timerne på tværs af både fag og klassetrin skal varetages af en lærer, der har såkaldt kompetencedækning i det fag.

Det vil sige, at vedkommende skal have haft undervisning i faget som linjefag på læreruddannelsen eller have tilsvarende kompetence fra eksempelvis efteruddannelse eller længere kursusforløb.

Meldingen fra Mattias Tesfaye kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved Folketingets åbning sagde, at der skal være færre mål, færre regler og større fokus på praktisk kunnen i folkeskolen.

Her lød det fra statsministeren, at regeringen vil droppe ni ud af ti mål i folkeskolen.

Onsdag vil regeringen fremlægge sit bud på en "ny folkeskole", skriver Berlingske.

Foruden at skrotte kravet om faglærere vil regeringen også droppe kravet om 45 minutters bevægelse om dagen ifølge avisen.

Desuden vil regeringen korte skolegangen med minimum 200 timer om året for alle elever. Det svarer til en time om dagen.

Regeringspartiet Venstre har søndag meldt ud, at partiet ønsker, at skolebestyrelserne skal styrkes og have mere indflydelse på folkeskolerne.

Det skal blandt andet ske ved at invitere personer fra det lokale erhvervsliv ind i bestyrelserne, foreslår partiet.