Anmeldelse

www.ungmedjob.dk

www.ungmedjob.dk

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvert eneste år skades et par tusinde unge i forbindelse med deres job. I dette omfattende materiale med relevans for både de ældste elever i grundskolen, undervisere, forældre og arbejdsgivere er der samlet stof og informationer om unges arbejdsmiljø.

Fakta:

Titel: www.ungmedjob.dk

Type: Internet

Forlag: Branchearbejdsmiljørådene

Direkte henvendt til eleverne og deres uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er der fem motiverende dilemmaspil af cirka fem minutters varighed, hvor man tvinges til at tage stilling. Svarene kan efterfølgende sammenlignes med andres meninger for således at få skabt en debat om arbejdsforhold og holdninger til elevernes mangfoldige fritidsjob.

I en materialedatabase kan man hurtigt og detaljeret søge på supplerende og udbyggende materialer såsom foldere, vejledninger, hjemmesider, film og opgaver om unges arbejdsmiljø.

Ud over at give mulighed for at spille spil og navigere rundt på siderne fungerer materialet mest af alt som en opslagsbog på nettet. Teknisk virker det fint og giver god overskuelighed i junglen af regler og bestemmelser. Men i en del tilfælde åbner nye tekster ikke op i et nyt vindue, hvilket bør ændres, så man ikke så nemt risikerer at klikke sig ud af programmet. Desuden er der til blandt andet trinmål angivet link, der allerede er forældede.

Hvis indholdet løbende vedligeholdes og ajourføres, er siden et uomgængeligt, informativt og nyttigt redskab. Hjemmesiden bør være kendt på enhver skole, så vi gennem den obligatoriske undervisning kan være med til at sikre eleverne et ordentligt arbejdsmiljø på deres arbejdspladser.