'Håndbog for skoleforældre'udkommer i dag som hjælp til nye forældre i folkeskolen.

Ny bog skal gøre det nemmere at være forældre i skolen

Det kan være svært at være forældre til et skolebarn, når der både skal holdes styr på test, Aula og forældremøder. En ny håndbog kan måske give svar på mange spørgsmål, som forældre har i forbindelse med deres barns skoleliv.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan er det nu, at det der Aula fungerer? Hvad er en ugeplan? Og hvor skal man søge hen, hvis man ønsker særlig hjælp til sit barn?

Det kan være vanskeligt at være forældre til et skolebarn, når man skal forsøge at finde rundt i de utallige informationer og forskellige platforme, som er en del af barnets skolegang. Det forsøger Skole og Forældre at gøre noget ved med en ny håndbog for netop skoleforældre.

Kammeratskabet i klassen, betydningen af fravær, barnets digitale liv og de udfordringer, som et barn kan møde i sin dagligdag i folkeskolen, er nogle af de temaer, som håndbogen berører. Men også emner som udfordringer med et barn i teenagealderen og livet efter folkeskolen er en del af bogen.

"Vi har igennem mange år rådgivet forældre om det at have børn i skolen, samarbejdet med skolen, barnets trivsel, eventuelle udfordringer og faglighed. Der er mange ting at holde styr på, og derfor mener vi, at tiden nu er til at lave en bog til forældrene om det", fortæller formand i Skole og Forældre Rasmus Edelberg.

Når forældre bliver for meget

Ifølge Rasmus Edelberg er det tanken, at 'Håndbog for skoleforældre'  skal dække alle de relevante problemstillinger, man som forældre kan komme ud for, når man har børn i skolealderen. Den er ikke kun tiltænkt forældre, som er helt nye i rollen som skoleforældre, men den skal fungere som en hjælpende hånd til hele barnets skolegang.

En god lærer og en interesseret elev

Håndbogen kommer med bud på forskellige emner, som forældre kan prøve at tale med deres børn om. Bogen foreslår blandt andet, at forældrene fortæller deres barn om en god lærer fra, da de selv var børn. En oplevelse af en positiv og engageret lærer, får nemlig børn til at præstere bedre, fremgår det af bogen.

"Vi har baseret bogen på erfaring og forskning for at skabe et solidt grundlag. Derfor er der også mange statistikker og undersøgelser med, som underbygger den viden vi forelægger til forældrene", fortæller han.

»De talte ned til mig«

Der bliver også uddelt råd til mange af de udfordrende situationer folkeskoleforældre kan møde i løbet af barnets skoletid.

"Det er utrolig vigtigt for forældrene, at deres børn har det godt i skolen. Det kan man sikre ved at lytte til sit barn, åbne sit hjem op for sit barns klassekammerater, eller ved at deltage i forældremøder og skole-hjem-samtaler. Den skal udover også forklare folkeskolens faglighed, og hvad det vil sige at danne og at uddanne", forklarer Rasmus Edelberg om børnenes trivsel.

Bogen skal gøre det nemmere for forældre at forstå lærerne

Rasmus Edelberg håber på, at håndbogen vil styrke forældresamarbejdet og skabe bedre kommunikation mellem skole og forældre. Drømmen er, at den kan være med til at undgå misforståelser og eventuelle misset informationer, beskriver han.

Rasmus Edelberg mener selv, at den udkommer på det helt rigtige tidspunkt:

"Jeg tror, at bogen kommer på et rigtigt godt tidspunkt. Mange forældre står med en masse spørgsmål i denne tid, hvor især trivsel og skolestart bekymrer dem, og vi håber håndbogen kan lette nogle af de bekymringer", siger han.

Rockwool Fonden: Børn af resursestærke forældre får de bedste lærere 

Ambitionen er, at håndbogen på sigt kan udkomme på flere sprog, men Rasmus Edelberg forklarer, at man på nuværende tidspunkt ikke har midlerne til det. Den nye håndbog for skoleforældre udkommer i dag og kan købes for 200 kroner på Skole og Forældres hjemmeside.